|
199 kr. inklusiv ramme tager ILVA for dette tryk af Leif Sylvester. ILVA vil ikke oplyse, hvem leverandøren er. Men det er en brochure udfærdiget af Galerie Moderne i forbindelse med salget af det originale litografi, som findes i 150 eksemplarer. Da der er tale om den samme brochure er alle billederne nummereret 1/250, som for udenfor- stående ligner et originalt signeret og nummereret litografi, men er det kun i trykket. Ubegribeligt, at ILVA nedværdiger sig til at sælge den slags. Og det er næppe lovligt. Både Leif Sylvester og Henrik Omme fra Galerie Moderne er oprørte over salget. Om der er tale om en person, som i galleriet har snuppet en tyk håndfuld brochurer eller det er genoptryk, vides ikke her og nu, men er på vej til at blive undersøgt. Den tilklippede brochure måler 19 x 12,2 cm og det udvendige rammemål 31 x 23 cm. |
Herover bagsiden af det indrammede billede til venstre, en brochure klippet i stykker. Der mangler noget af teksten, som naturligvis er LEIF SYLVESTER og forneden GALERI MODERNE SILKEBOG. Bagsiden af den ituklip- pede brochure ses ikke, når man vender det indrammede billede om, den er dækket af et stykke masonite. Det er grove løjer og pinligt for ILVA. Der må være mange udklippede Sylvester-brochurer hos ILVA, da de findes i flere afdelinger. Kunstnyt.dk 29. maj 2009 |