Jens Søndergaard-sagen
"Mit bedste kunstværk"', hed en udstilling arrangeret af Næstved Kunstforening omkring 1962. En blanding af ny og gammel kunst, men lutter kendte navne: Eckersberg, Joakim Skovgaard, Hans Smidth, L.A. Ring, P.S. Krøyer, Rude, Hjorth Nielsen og Jorn for blot at nævne enkelte ophavsmænd til de i alt 42 malerier. Katalogets nr. 4 var betitlet: "Jens Søndergaard, Thy-landskab (1919)". Dette billede blev et af de mest roste arbejder og omtalt i pressen som udstillingens clou.
Maleriet, der omkring 1962 var blevet udstillet som malet af Jens Søndergaard og rost som udstillingens clou. Det er meget svært at se Søndergaard i det bakkede og fortegnede danske landskab. 68x98 cm. Privateje. sonder.jpg (14780 bytes)
I september 1963 anholdt politiet i Aalborg den lokale kunsthandler, Harry Ellermann, sigtet for at have solgt falske malerier, hovedsagelig signeret Søndergaard. Et af dem viste sig "morsomt" nok at være billedet fra Næstved Kunstforenings udstilling. Dagen efter, den 27. september, indfandt sig tre politifolk på en adresse på Amager, hvor maleren og antikvitetshandleren Andre Høy sad ved staffeliet i færd med at male et jysk landskab, lidt (meget lidt) i stil med Søndergaard. Ellermann havde oplyst, at de fleste billeder var købt af Høy, og at denne var en gammel bekendt af Søndergaard. Begge protesterede mod anholdelsen og nægtede sig skyldige, men blev i dommervagten varetægtsfængslet.

På dette tidspunkt var der fyldt godt op bag de tykke mure på Vestre Fængsel af malere og kunsthandlere, idet flere sager kørte samtidig. I begyndelsen af oktober havde 9. undersøgelseskammer på politigården således stående 18 falske Oluf Høst, 2 Olaf Rude, 5 Axel P. Jensen, 3 Christine Swane, 3 Asger Jorn, 2-3 Julius Paulsen og ca. 14 Jens Søndergaard.

Maleren og kunsthandleren uenige
Den 17. juni 1964 stod den 60-årige Høy og den 51-årige Ellermann så ansigt til ansigt med anklagemyndigheden i Københavns byret, sigtet for henholdsvis at have malet de falske Søndergaard og at have solgt dem. Ellermann påstod, at billederne var signeret Søndergaard, da han havde modtaget dem af Høy, mens denne, som ikke på noget tidspunkt havde nægtet at have malet billederne, holdt fast på, at de alle havde været signeret med hans eget navn, Andre Høy. Der var også stor uenighed mellem de to om, hvor meget Ellermann havde betalt Høy for de i alt ca. 35 billeder, heriblandt et par små kopier af Peder Mønsted, som Ellermann også havde solgt som ægte. Søndergaard-forfalskningerne havde Ellermann og hans to kompagnoner, Helge Juelskjær og Saltofte Larsen, solgt videre for op til 8.500 kr. stykket. Juelskjær var også tiltalt, men blev frifundet, da anklagemyndigheden ikke kunne føre bevis for, at han havde haft kendskab til, at billederne var forfalskninger. Saltofte Larsen, en 77-årig distingveret kunsthandler, kendt for altid at gå rundt med hvide handsker, blev kun indkaldt som vidne.

Høy fortalte, at han normalt havde fået 250-300 kr. og aldrig over 600 kr. af Ellermann for hvert "Søndergaard"-billede, og at Ellermann havde underskrevet "kvitteringer" på beløbet. Flere af disse "kvitteringer" fremlagdes i retten, men Ellermann påstod, at de var fiktive, og at han havde betalt Høy mellem 3.500 og 4.500 kr. for hvert billede. Her troede retten mest på Høys forklaring, måske også fordi Ellermann ikke kunne fremvise kvitteringer af nogen art.

Den »parterede« Mønsted
I anklagen mod Ellermann indgik tillige et usædvanligt forhold, idet han var tiltalt for, i henhold til §53 i lov nr. 158 af 31. maj 1961, at have "parteret" et stort skovstykke at Peder Mønsted (ægte). Maleriet var købt hos en kunsthandler for 16.000 kr., men på grund af størrelsen viste det sig umuligt at sælge, hvorfor Ellermann havde skåret det over i to stykker, selv signeret den ikke signerede halvdel, og solgt de "to" billeder for henholdvis 16.000 og 22.000 kr. I en erklæring fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender fremgik det, at "parteringen" indebar en krænkelse af Peder Mønsteds anseelse og egenart som maler, ligesom der efter udvalgets opfattelse forelå en krænkelse af almene kulturelle interesser.

Fra daværende overinspektør ved Statens Museum for Kunst, senere dets direktør, Lars Rostrup Bøyesen, forelå en erklæring om "Søndergaard"-billederne. Heri hed det bl.a., at billedernes selvstændige kunstneriske værdi var beskeden, men på grund af Søndergaards i kvalitet ujævne produktion var de foreliggende billeder i allerhøjeste grad egnede til at stikke godtroende folk blår i øjnene. Senere udtalte kunsthistorikeren og forfatteren Preben Wilmann i Landsretten, at billederne efter hans mening ikke havde noget med Søndergaard at gøre.

Retten kunne ikke fastslå, hvem der havde påsat de falske signaturer, men da retten troede på Høys forklaring om, at han kun havde modtaget mellem 250 og 600 kr. pr. billede, mens Ellermann havde solgt dem for op til 8.500 kr. stykket, så fandt retten, at Ellermann burde have vidst, at der ikke kunne være tale om ægte Søndergaard-malerier. Derved mente retten, at signaturspørgsmålet var uden betydning. Ellermann kendtes endvidere skyldig i at have solgt forfalskninger af Høst, Hans Smidth og Peder Mønsted. Tillige i bedrageri mod kunsthandler Knud Mikkelsen, Malernes Udstilling, Vester Voldgade 21, København, fra hvem han havde modtaget for 34.170 kr. malerier i kommisssion, men undladt at betale. Knud Mikkelsen, som også havde solgt det omtalte "parterede" Mønsted-billede til Ellermann, var kendt for rundhåndet udlån af malerier, hvilket gennem tiderne har givet ham en del økonomiske lussinger. Byretten idømte Ellermann fængsel i 2 år og 6 måneder samt frakendte ham retten til at handle med kunst indtil videre.

Hvad dømtes maleren for?
Andre Høy idømtes 1 år og 3 måneders fængsel. For hvad? For, som retten anførte, "at have udført og solgt malerier, der i malemåde lå så tæt op ad Peder Mønsted og Jens Søndergaard, at han måtte have haft en formodning om, at de ville blive solgt som ægte". Denne motivering virker temmelig selvmodsigende, idet retten havde godtaget Høys forklaring om de forholdsvis ringe beløb, han havde modtaget for billederne. Hvis Høy havde haft kendskab til, at hans billeder ville blive solgt som ægte Søndergaard, så skulle man næsten tro, at han ville have forlangt en større andel i de priser, Ellermann solgte til.

Kunne man sætte Høy 1 år og 3 måneder i fængsel for udelukkende at male i en stilart, der ligger tæt op ad andres malemåde, så kan man bure mange malere inde herhjemme. I Landsretten, hvortil begge ankede, sladfæstedes Byrettens afgørelser, dog fik Ellermann nedsat straffen med et halvt år. Senere fik Høy eftergivet 8 måneder ved kongelig bevilling, eller som det ordret hed: "På Justitsministeriets derom nedlagte forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under 31. juli 1965 at fritage ..." osv.

I dag ville Høy ikke blive dømt for at have malet forfalskninger. Dommen i 1960erne var i bund og grund forkert. Men der skulle sikkert statueres et eksempel, og nu blev det Høy, der måtte bøde.

Byretten havde bestemt, at de falske billeder skulle konfiskeres, hvilket adskillige ejere protesterede imod. Selvom malerierne var falske, så var ejerne ikke utilfredse med dem. Senere ændrede Landsretten Byrettens afgørelse, så de af ejerne der ønskede deres billeder tilbage kunne få det. Men signaturerne blev fjernet.

© kunstnyt.dk