Tæt på – nogle steder mere end andre Fornem udstilling i Sølvgade Et af Mikkel Boghs favoritter var Jean-Siméon Chardins Sæbebobler, udstillingens ældste fra ca. 1733-34. Det var det kunstværk, Bogh talte længs om. I det hele taget var direktøren en fremragende rundviser, med en kolossal indsigt i alle kunstværkerne, såvel teknisk og historisk. Og uden manus, ikke engang diskrete stikord skrevet i håndfladerne. Tilhører Metropolitan Museum of Art, New York. Et andet af Boghs favoritter var Adolphs Menzels Emilie Menzel sovende, ca. 1848. I sin fremragende bog, "Tæt på. Intimiteter i kunstnen 1730-1930" redegør Bogh indgående om sit forhold til dette maleri. Bogen på 294 sider er samtidig katalog til udstillingen. |
Udsigt til Kastelsvolden fra
loftet til kornmagasint ved bageriet malede Christen Købke i 1831.
Året efter var det udstillet på Charlottenborg, hvor Kunstforeningen
købte det for 40 rigsdaler til udlodning. Det blev vundet af professor
J.C.
H. Reinhardt. Efter hans død i 1882 ejedes det af en frøken
Reinhardt. Da professoren var ugift, kan det ikke være en datter. Med
mindre professoren på et tidspunkt har klædt en stuepige af. I 1900 erhverver Statens Museum for Kunst maleriet. I 1893 skrev Emil Hannover i bogen "Christen Købke" blandt andet: " ... og han malede fra Loftet paa Kornmagasinet ved hans Faders Bageri et lille, i Motivet nydeligt, men i Perspektivet noget forfejlet." Det er man næppe helt enig i i dag. I Kunst under hammeren 88 stod at læse: "Og så blev første malerier nægtet udførsel iht. loven om beskyttelse af nationale kulturgenstande. Det "gik ud over" Martinus Rørbyes Udsigt fra et vindue i Admiralgade, 1825, 37x30 cm., som ifølge Kulturværdiudvalgets formand, Kunstmuseets direktør, Villads Villadsen, er et centralt billede både i Rørbyes produktion og hele guldaldertraditionen". Sotheby's havde på den danske ejers vegne søgt om tilladelse til at sælge det i London, men det blev som nævnt afslået, og sælgeren valgte i 1988 at lade Statens Museum for Kunst købe det til en nærmere hemmeligholdt vurderingspris. |
|
Vilhelm Hammershøis Interiør her til højre købte Aarhus Kunstmuseum, i dag AroS, i 1908. Der findes et tilsvarende motiv med kvinden siddende i en hvid stol, et maleri som flere gange har været på auktion. I 1930 fik det hammerslag på 920 kr., købt af Agathe og Knud Neye hos Winkel & Magnussen. De havde det indtil den såkaldte Neye-auktion i 1976 hos Bruun Rasmussen, hvor det indbragte 28.000 kr., 2.000 under laveste vurdering. I 1981 var maleriet udstillet på Ordrupgaard, og daværende direktør, Hanne Finsen, fik af ejeren stillet i udsigt at kunne købe det. Men inden direktøren fik samlet penge nok sammen, kom i januar 1984 et højt hammerslag på 780.000 kr. for Interiør med kvinde stående ved bord fra 1899, købt hos Bruun Rasmussen over telefonen af en amerikaner. Det fik ejeren til i stedet at sende sit maleri til Christie's i London, hvor en køber i marts 1985 betalte, omregnet til danske penge, 1.363.000 kr., på det tidspunkt dyreste dyreste danske maleri solgt i udlandet og første over millionen. |
Benjamin Schlifer Monrad, udstillingens arkitekt.
Her er Mikkel Bogh ved at lægge eftertryk i sin mening om Franciska Clausens
maleri, Cirkel og firkant, 1930.
Tilhører Statens Museum for Kunst.
På udstillingen er ikke mange skulpturer. En af dem er Edgar Degas' Gravid kvinde. Tilhører Glyptoteket Maleriet er gjort af Emile Bonnard i 1930. Interiør med kvinde i kurvestol. Tilhører Nationalmuseum, Stockholm. |
Kunsthistorikeren Bente Scavenius er en flittig gæst til pressemøder. Her i snak
med Mikkel Bogh.
Det sted, udstillingen kommer tættest på det intime, er et par små malerier med
samlejescener af
en ukendt kunstner, men engang i tidernes morgen tilhørt maleren Jens Juel. De
to billeder er inde
i lukkede kasser, med to andre malerier uden på. De er udstillet i et meget
mørkt rum og placeret
over småbørnshøjde. I bogen er de også gemt lidt af vejen, på indersiden af et
opslag.
Udstillingen er åben til 8. maj 2016. Besøg museets
homepage.
Entre 110 kr. Rabat til unge.
Bogen koster 199 kr.
Kunstnyt.dk
14. februar 2016
Se også Niels Lyksteds
video fra udstillingen.