Chris Fischers store
bedrift på Kunstmuseet
|
Traditionen tro bød museets direktør,
Mikkel Bogh, tv., pressen velkommen, mens Chris Fischer, som
ikke er ved at falde i søvn, men stærkt koncentreret venter på,
det bliver hans tur. Det er først og fremmest hans fortjeneste,
at denne imponerende udstilling er kommet op at stå. Chris
Fischer var i mange år leder af Kobberstiksamlingen og er internationalt anerkendt for sin kolossale indsigt især i italienske renæssancetegninger. I dag er han leder af Forskningscenter for tegnekunst og seniorforsker. Herunder er Chris Fischer livet lidt op, er udover sin faglige dygtighed et meget behageligt menneske og i besiddelse af en god portion humor. |
Hov, hov! Ingen blitz, formanede Chris Fischer og ser vred ud. Det var han nu ikke. Men han reagerede
på kameraets lille lysglimt, det giver fra sig, når der ikke er lys nok. Men fotoet er taget uden blitz.
Bagefter morede vi os over "episoden". Disse sarte tegninger tåler ikke blitz, derfor hans naturlige reaktion.
Chris Fischer forklarer detaljer i en pennetegning af Federico Zuccaro eller hans værksted (1540-1609).
Taddeo Zuccari ved Roms byport er titlen.Tilh. Willumsens Museum.
Kunstformidler Mette Houlberg står i udstillingens multirum hvor publikum selv
kan prøve at være kreative med de tegneredskaber kunstnerne på udstillingen benyttede sig af, fx
sølvstift. I rummet er der krokistegning flere gange om ugen og man kan høre og se videoer med
nulevende kunstnere som fortæller hvordan de arbejder.
|
Der er ikke udfærdiget katalog til
udstillingen, men Chris Fischer har skrevet et digert værk på
316 sider om emnet: "Kunstværkets tilblivelse", hvor han bl.a.
skriver: "Ideen til bogen og den tilhørende udstilling fik jeg
under øvelser med studenter fra Københavns Universitet.
Øvelserne fandt sted i Den Kongelige Kobberstiksamling og tog
udgangspunkt i tegninger, der findes der, almindeligvis i den
del af samlingen som jeg på det pågældende tidspunkt selv
forskede i. Ved at inddrage og sammeholde originalstudierne i
København med fotografiske gengivelser af de færdige værker og
af andre studier til disse værker i andre samlinger forsøgte vi
at følge det faktiske forløb, som disse studier tegner af et
kunstværks tilblivelse. Vi studerede årsagerne, som havde
foranlediget forandringerne, fandt fællesnævnere og
forskelligheder mellem kunstnerne og prøvede at finde
forklaringer på dem. Øvelserne sluttede almindeligvis med en
rejse til udlandet for at nærstudere de originale værker, som vi
allerede havde stiftet bekendtskab med i reproduktion, for en
gengivelse kan aldrig erstatte originalen, og besøget førte da
også i mange tilfælde til en fuldstændig revision af de allerede
indhøstede konklusioner." Bogens forside er prydet med de to værker herover. Orignalen i olie til højre, Alessandro Casolani (1552/53-1607): Kvinde der betragter et dødningehoved. Tv. samme motiv i rødt og sort kridt. |
Politikens Peter Michael Hornung nærkigger Købkes tegning af Siddende kvindelig model set bagfra, 1833.
Th. samme motiv tegnet af Erling Eckersberg samme år.
Tv. skimtes To studier af danserinder, tegnet i sortkridt af Edgar Degas, ses herunder.
Alle tilhørende Kobberstiksamlingen.
Der er stor visuel forskel på kvinder og mænd.
Især forneden. Ben set ved pressemødet.
Her forklarer Chris Fischer om tre værker af Giovanni Francesco Barbieri kaldet Guercino (1591-1666). Oliemaleriet til venstre tilhører National Gallery i London, mens rødkridttegningen øverst til højre er udlånt
af Windsor Castle, det nedenunder er museets eget. Den døde Kristus begrædt af to engle er titlen.
Fire malerier af Nicolaj Abildgaard. Skyggen udfor billede nr. to fra højre bevægede sig fra venstre
til højre. En morsom detalje. Abildgaard var i øvrigt rigt repræsenteret på udstillingen.
Foto. Niels Lyksted.
Forfatteren Sophus Schandorff var fantastisk fotogen og en af P.S. Krøyers favoritmodeller.
Herover to oliemalerier og tre kultegninger, sat lidt op i størrelse herunder.
Det er svært at se her, men Krøyer har på alle tre tegninger angivet tidspunktet, han tegnede dem.
De skulle være hængt omvendt om, da den først tegnede er den til højre. Her har Krøyer skrevet
SK. 12. Novbr 95 fra 8½ – 9 Aften. Det i midten: SK. 12 Novbr 95 fra 9½ – 10 Aften.
Til venstre er det blevet SK. 12 Novbr 95 fra 10 – 10½ Aften.
Halvanden times arbejde, en halv time om hver. Imponerende!
Efter at have vist pressen rundt fik Chris Fischer tid til at fortælle en af husets medarbejdere, Johannes, om
en detalje ved et vindue på Christen Købkes berømte Parti af Østerbro i morgenbelysning.
