Sotheby's
En af efterårets store auktioner bliver afholdt d.7.-8. november når Sotheby’s i New York slår dørene op for deres
store salg af impressionistisk og moderne kunst. Her samles købere fra
hele verden, og der vil blive afgivet bud i millionklassen på mesterværkerne.
Blandt højdepunkterne kan nævnes »Te poipoi« (Morgenen) af Paul
Gauguin (1848-1903), malet i 1892 under hans ophold på Tahiti, og
visende en kvinde på »das«. Træk og slip kendtes ikke på de tider.
Tahiti-billederne
er meget eftertragtede blandt samlere, og Sotheby’s har fået den
store ære at sælge et af de fornemste eksemplarer, der stadig er i
privateje.
Vurderingen er sat til mellem 210-310 mio. kr.
8.11.2007
Der var basis for optimisme hos Sotheby’s efter at
auktionarius, Tobias Meyer, allerede i begyndelsen af aftenens auktion
kunne sælge en tegning af østrigeren Egon Schiele for omkring 51 mio.
kr. – lige knap det dobbelte af vurderingen. Folkene hos Sotheby’s
kom dog hurtigt ned på jorden igen, da de måtte se et af aftenens
hoved- værker, van Gogh’s »The fields« kun blive budt op i 126,9
mio. kr. – knap 30 % under vurderingen. Meyer forsøgte at vække
salen ved at gentage sit »fair warning«, men ingen skilte blev hævet,
billedet trukket tilbage og aftenens første skuffelse en realitet.
Skuffelserne fortsatte, da hverken Gauguin, Marc eller Picassos malerier
kunne trække hammerslag over minimumsvurderingerne. Auktionens
næsthøjeste bud faldt dog på Picassos bronzeskulptur af Dora Maar med
en pris på ca. 132 mio. kr. Sotheby’s endte aftenen med at have solgt
for samlet ca. 1,2 milliarder kr. – 800 millioner mindre end
konkurrenten Christie’s.
|
Christie's
Christie’s afholder
et par dage før Sotheby's også en auktion over impressionistisk og moderne
kunst, 6.-7. november, og nedenstående er et udpluk
af de mest interessante værker. Udover disse er der blandt andet et
klassisk stilleben af Paul Cézanne, en parisisk nattelivsscene af
Toulouse-Lautrec og bronzer af Alberto Giacometti.
De fire
malerier herunder af franske Camille Pissarro – et billede for hver
årstid, var hans første værker, som blev udført efter bestilling
og regnes i dag for at være blandt hans absolutte mesterværker. I
slutningen af 1890’erne blev firkløveret splittet op, men samlet igen
i 1901. De blev senest solgt i november 2004 for omkring 41 mio kr. og
er dermed, ifølge Christie’s, steget med minimum 20 mio. kr. på blot
tre år.
7.11.2007
Efter auktionen var ovre havde
Christie's omsat kunst for over 2 milliarder kroner, det næsthøjeste
beløb en kunstauktion nogensinde har indbragt. Dette må siges at være
tegn på et stabilt kunstmarked, mange inklusive undertegnede havde
ellers forventet, at uroen på det amerikanske bolig- og
finansmarked kunne smitte af på hammerslagene. Natten til torsdag
7.11. (dansk tid) går det så løs hos Sotheby's, der med garanti håber
at kunne præstere et ligeså flot resultat som konkurrenten
Christie's
|
Paul Gauguin (1848-1903)
»Te poipoi«, olie på lærred92 cm, malet på Tahiti 1892.
Solgt for $35 mio. i hammerslag, 177,2 mio. kr.
til samleren Joseph Lau, Hong Kong, among the 450 richest people in the
world
Vincent van Gogh (1853-1890)
»The Fields« (Markerne) olie på lærred, 50x65 cm, malet juli 1890.
Kun budt op i $25 mio., under minimumsprisen og derfor
ikke solgt
Et andet mesterværk der kan erhverves, hvis
pengepungen er i orden, er »Markerne« af Vincent van Gogh (1853-1890).
Billedet, der aldrig tidligere har været solgt på auktion, har gennem
en årrække været lånt ud til van Gogh Museet i Amsterdam og regnes
for at være det sidste landskab van Gogh malede inden han begik
selvmord. Værkets historie gør, at Sotheby’s forventer, der vil være
en del følelser involveret, og at vurderingen på omkring 180 mio. kr.
nemt vil blive realiseret.
Udover de ovennævnte arbejder er der store værker
af blandt andre Franz Marc, Pablo Picasso, Lyonel Feininger, Claude
Monet og Auguste Renoir. Hvis ikke økonomien er tilstrækkelig til at
erhverve disse billeder, kan de ses i Sotheby’s showroom i New York i
perioden 2.-7. november 2007.
Eller på nettet.
Franz Marc (1880-1916). »Der Wasserfall (Frausen unter
einem Wasserfall«.
(Kvinder under et vandfald). 1912.
Solgt for omkring 91 mio. kr.
Solgt hos Sotheby's, London, 6. oktober 1999 for 4,6 mio. pund, med
daværende kurs små 53 mio. danske kr. Vurderingen i dag 20-30 mio.
dollars, danske kr. ca. 104-155,5 mio., noget der ligner en fordobling
eller mere, hvis vurderingen holder.
Maleriet er et centralt værk hos den tyske ekspressionist
Se hele kataloget hos Sotheby's
|
Camille Pissarro (1830-1903): »Four
seasons«, olie på lærred, 55.6x131.8 cm.
Malet i Louveciennes og Pontoise i 1870’erne.
Vurdering for alle fire 62,4-93,6
mio. kr.
Solgt
for ca. 66,6 mio. kr., en fortjeneste på ca. 25 mio. kr. på tre år.
Pablo Picasso (1881-1973) »Femme accroupie au costume turc (Jacqueline)«, malet
i 1955, olie på lærred, 115.8x89.2 cm
Solgt
for 141 mio. kr.
Picassos »Homme à la pipe«, malet 1968, nåede 76,9
mio. kr
Maleriet
herover
forventes at blive november-auktionens højdepunkt, og ifølge
Christie’s er dette det bedste billede Picasso nogensinde malede af
sin kone Jacqueline. At Christie’s ikke vil opgive estimat, en
vurderingspris, tyder på, at det bliver det dyreste værk i denne
omgang. Der bliver dog formentlig et stykke vej til verdensrekorden, som
blev sat hos Sotheby’s i 2004 da »Garçon à la pipe« blev
solgt for 570 mio. kr. Et
andet maleri af Picasso, »Homme à la pipe«, 1968, er vurderet til
62,4-83,2 mio. kr.
Til venstre Henri
Matisse (1868-1954), »L'Odalisque, harmonie bleue«.
1937. Olie på lærred 60.3x49.5 cm. Vurdering 78,0-104,0 mio. kr.
Solgt for 169 mio. kr., auktionens dyrteste.
Til højre
Amedeo Modigliani (1884-1920) »Portrait
du sculpteur Oscar Miestchaninoff«, malet i 1916. Olie på lærred,
81.2x65 cm 93,6
- 130,0 mio. kr.
Solgt
for 141 mio. kr.
En Odalisque
var en slavepige i et harem, og ligesom mange andre elementer fra
orienten var disse Odalisque-billeder meget efterspurgte på Matisses
tid. Normen i Europa var at haremmer var uacceptable, men ikke desto
mindre var de forbundet med megen mystik og fascination. Både Matisse
og Picasso malede orientalske scener med Odalisquer adskillige gange.
Værkets
proveniens er også interessant, da det kun har skiftet hænder 2 gange.
I første omgang fra Matisse selv til den passionerede kunstsamler Paul
Rosenberg, der repræsenterede Matisse, fra hvem nuværende ejer har købt
det.
Det
er et fantastisk portræt af Modigliani; farverigt og en nærmest
skulpturel udførelse af ansigtet. Dette portræt viser også tydeligt,
at Modigliani stilmæssigt befandt sig et sted mellem naturalisme og
abstraktion. Værkets kvaliteter til trods virker estimatet
(vurderingen) en anelse ambitiøst, specielt fordi hans kvindeportrætter
generelt er noget mere eftertragtede blandt samlere.
Se hele kataloget hos
Christie's
|