Secher Scott:
8. marts 2010
Dansk samler bød 1 mio. kr. for Alfred Sisleys
impressionistiske landskab
Det er meget sjældent, at de store
impressionister kommer til salg på danske auktioner. Her er det
lykkedes Secher Scott
at byde på et lille landskab af Alfred Sisley, som huset havde vurderet
til 1 mio. kr. Og det solgtes det også for, erhvervet
af en dansk samler. På andendagen blev de bedste hammerslag 300.000 kr.
for et vinterbillede af P. Mønsted, 80.000 kr.
for et af Hans Smidth med en masse gæs, 79.000 kr. for et strandmotiv
af Michael Ancher.
Et kæmpelærred af den næsten ukendte Carl Trock-Madsen (1891-1953) blev budt op i 30.000 kr.
Motivet er et landskab med heste og nøgne mænd, herunder, fotograferet
efter auktionen, hvor det tidligere på
eftermiddagen veldækkede bord med masser af vin og champagne samt
lækker chokolade nu ser lidt forladt ud.
7. marts 2010
Slet ikke nogen dårlig moderne auktion
hos Secher Scott i Bredgade
Selv om flere numre måtte gå tilbage, så
virkede helhedsresultatet tilfredsstillende
Secher Scott havde stillet store forventninger til
Matisse-tegningen Téte de femme fra 1947, vurderet til 1
mio. kr.
Men ingen ville byde over 750.000 kr., så »den gemmer vi til næste
gang«, sagde den tydeligt skuffede
auktionarius Anders Krogh. Det var ellers en kvalitetstegning og
registreret i arkivet over kunstneren.
Ikke noget at blive ophidset over. »Første, anden, tredje! Buddet er
Deres, 700.000 kr.«.
Asger Jorns Nothing to get excited about fra 1966 nåede næsten
vurderingen på 750.000 kr.
»Er der slet ingen, der byder? Det er et godt billede af Kørner«.
Nej, ingen ville byde over 85.000 kr., hvilket var
for lidt. »Så den gemmer vi til næste gang«, sagde Anders Krogh.
Vurderingen var sat til 100.000 kr. Et andet af
Kørner, Violet landskab, vurderet til 200.000-250.000 kr. måtte
også gemmes til næste gang, ingen bød over
140.000 kr. Også et tredje Kørner, Slap "A", slappede
køberne af på ved ikke at byde nok. Også en gemmer.
Så gik det meget bedre med Tal R's Egern uden
hoved fra 1998.
Udstillet på Tal R's gennembrudsudstilling i Galerie Mikael Andersen i
1998.
En høj vurdering, synes nogen, 800.000 kr. Men det lød hammerslaget
på.
Det var for stort til at blive vist frem, 200x172 cm, så det måtte
blive på væggen,
herunder, hvor maleriet i forgrunden er Ben Nicholsons Walking Man
fra 1951,
her alt for blå, farverne er mørkebrune. Det var vurderet til
800.000-1.000.000,
men ingen ville byde over 470.000 kr. Lidt underligt, da tilsvarende
malerier går
langt højere. Men det havde nogle småskrammer, hvilket dog var til at
restaurere.
Herover er farverne mere korrekte på Ben Nicholsons maleri, bortset fra
skinnet foroven.
Af gode priser fra auktionen kan nævnes
260.000 kr. for en kompostion af Alselm Reyle (katalogets forside).
250.000 kr. for en komposition af Alechinsky.
190.000 kr. for et maleri af Corneille, med en liggende topløs.
170.000 kr. for Kvinder og papegøjer af Walasse Ting.
120.000 kr. for en komposition af William Gear.
Et stort lærred af Knud Nielsen gik et pænt stykke over vurderinges
20.000-25.000,
og fandt en ny køber til 36.000 kr.
Det var derimnod ikke Jens Birkemoses dag. Samtlige 5 malerier, de tre
a-numre, kunne ikke sælges.
Og Poul Isbaks Bjarne Riis, en skulptur fra 1996, det år han
vandt Tour de France, måtte også gemmes.
Ikke alle købere er tilstede i salen, hvorfor det er nødvendigt med
nogen til at tage imod deres bud over
telefonen. Den smukke kvinde til højre, Alice Scott, er gift med auktionarius
Anders Secher Krogh, som
sammen leder auktionshuset Secher Scott. Og det ser ud til at blive
en succes.
Kunstnyt.dk
7. marts 2010
|