Rodin-dommen

S2002015- LCH S2002015- LCH

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 1. juni 2017 af Østre Landsrets 6. afdeling

(landsdommerne Sanne Kolmos, Kåre Mønsted og Morten Christensen med domsmænd).

6. afd. nr. S-2002-16:

Anklagemyndigheden

mod

1) Thomas Høiland

(cpr.nr. udeladt af Kunstnyt.dk)

(advokat Anders Németh, besk.)

2) Claus Poulsen

(cpr.nr. udeladt af Kunstnyt.dk)

(advokat Henrik Høpner, besk.)

3) Per Rix

(cpr.nr. udeladt af Kunstnyt.dk)

(advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, besk.)

Københavns Byrets dom af 4. juli 2016 (SS 2-32185/2015) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet og af tiltalte Per Rix for så vidt angår den skete, betingede konfiskation af den i anklageskriftet anførte Rodin-skulptur.

Anklagemyndigheden har som for byretten over for de tiltalte nedlagt påstand om fængselsstraf og om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, og § 77 a af den i anklageskriftet anførte Rodin-skulptur samt i forhold til de tiltalte Thomas Høiland og Claus Poulsen om, at disse tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., jf. § 78, stk. 2, indtil videre frakendes retten til erhvervsmæssigt at handle med brugte genstande.

Tiltalte Thomas Høiland har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte Claus Poulsen har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte Per Rix har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært rettens mildeste dom, samt frifindelse for den skete, betingede konfiskation af den omhandlede Rodin-skulptur, subsidiært stadfæstelse af den skete, betingede konfiskation.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne Rikke Juel Brandt, Martin Borg og Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann.

Der er endvidere afgivet forklaring af Lars Henningsen.

De i byretten af vidnerne Jacob Dupont, Jesper Bruun Rasmussen, Jan Kasper Nielsen, Frederik Bruun Rasmussen, Jan Fibiger Haue-Limkilde, Lasse Bjørn Nørgård, Jane Ehlers Begtrup, Anders Hansen, Jérôme Le Blay, Michael Klausen, Birgitte Enggaard Begtrup, Arne Begtrup og Jens Zilstorff afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte Thomas Høiland har forklaret blandt andet, at han begyndte hos Bruun Rasmussen den 1. januar 2011, hvor han også overdrog sit auktionshus til Bruun Rasmussen.

Foreholdt telefonsamtale den 3. december 2014 med medtiltalte Per Rix, hvor tiltalte siger ”Hvad fanden gør vi med det der England der. Jeg kan ikke overskue det, det kan jeg ligeså godt sige ligeud” var det, han ikke kunne overskue, størrelsen af advokatomkostninger forbundet med at sagsøge Christie’s.

Han kan huske, at han generelt talte med den politimand, der afhørte ham inden grundlovs- forhøret, om, at salg af noget som ægte, selv om man ved, at det er falsk, er ulovligt. Det var hans indtryk, at det var politiets opfattelse, at det var ulovligt at ”gå efter Christie’s”. Efter hans opfattelse lå der i ”gå efter Christie’s” at søge erstatning hos Christie’s.

For så vidt angår telefonsamtale den 3. december 2014 med medtiltalte Per Rix, hvor tiltalte siger ”Ses vi der på fredag hos Claus,” er den omhandlede Claus Claus Peitersen og ikke Claus Poulsen. Tiltalte sad ikke fysisk ved siden af medtiltalte Claus Poulsen under deres ansættelse hos Bruun Rasmussen. Claus Poulsen havde kontor i Sundkrogsgade, mens han selv havde kontor på Baltikavej ca. 500 m fra Claus Poulsens kontor. Hvad angår tiltaltes mail af 3. december 2012 til Claus Poulsen, hvori det er anført ”vi ses kl. 11,00 Jeg har ikke opgivet hende.. endnu..” mødtes han ofte med Claus Poulsen, og der kan derfor meget vel have været tale om at mødes om andet end Jane Begtrup, men han kan ikke huske det nærmere. Han havde betydelig mailkorrespondance og flere telefonsamtaler med Claus Poulsen hver dag.

Han vidste godt, at Bruun Rasmussen sendte skulpturen til vurdering hos Rodin-komitéen. Det var en ”second opinion” i forhold til denne vurdering, de ønskede i forbindelse med indleveringen til Christie’s.

Tiltalte Claus Poulsen har forklaret blandt andet, at man hos Bruun Rasmussen vidste, at det var nødvendigt at få en vurdering af skulpturen fra Rodin-komitéen. Rodin-komitéen afgav først en negativ vurdering alene baseret på fotos og efterfølgende en ligeledes negativ vurdering på grundlag af en besigtigelse. Baggrunden for at få en ny vurdering fra Rodin-komitéen i forbindelse med indleveringen til Christie’s var, at Le Blay deltog både i vurderingen hos Christie’s i 1996 og i vurderingen i Rodin-komitéen i 2012 med to modsatrettede resultater. Formålet med indleveringen til Christie’s i 2013 var derfor at få en tredje, endelig vurdering.

Han var ikke ”inde over” Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemanns brev af 15. august 2012 til Rodin-komitéen, der affødte Rodin-komitéens brev af 10. september 2012. Det var først i oktober 2012, at Rodin-komitéen fysisk så skulpturen. Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann har arbejdet for Bruun Rasmussen i Paris gennem 10-12 år og har i den forbindelse flere gange været hos Rodin-komitéen. Det er fra Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann, at han har fået at vide, at Le Blay var ansat hos Christie’s i 1996 og følgelig var bekendt med salget af skulpturen i New York i 1996. Tiltalte gætter på, at det må være derfra, at Le Blay har hentet oplysninger om proveniens. Han kan bekræfte medtiltalte Thomas Høilands forklaring om deres kommunikation hos Bruun Rasmussen. Det møde med advokat Anders Hansen, Per Rix og Thomas Høiland på Skovshoved Hotel, som han deltog i, blev afholdt inden den 1. oktober 2013, hvor Thomas Høiland stoppede hos Bruun Rasmussen, og formentlig i september 2013. Efter januar 2014 var han ikke længere involveret i sagen. Han er helt sikker på, at han ikke mødtes med Per Rix i forlængelse af telefonsamtalen den 18. november 2014.

Tiltalte Per Rix har forklaret blandt andet, at købsaftalen mellem ham og Jane Begtrup blev underskrevet på mødet den 27. marts 2013. Baggrunden for formuleringen ”som beset” i købsaftalen var netop vurderingen fra Rodin-komitéen. Tiltaltes mail af 31. maj 2013 til sin partner, Tom Olsen, var alene udtryk for drilleri, da Tom Olsen aldrig har forstået, at tiltalte investerede i kunst. Tiltalte gik ud af 9. klasse og er uddannet bygningsmaler. Han evner ikke at skrive længere, sammenhængende breve eller tilsvarende på engelsk. Han ville godt kunne forstå en del af advokatbreve på engelsk, men ikke det hele. Han havde ingen hensigt om, at Rodin-skulpturen skulle sælges af Christie’s. Han havde ikke noget at gøre med at skaffe tilladelsen til at udføre skulpturen af Danmark.

Han fik kvitteringen for indlevering af skulpturen til Christie’s af Jay Vincze, der samtidig forklarede om forsikringsdækningen. Han drøftede ikke indholdet i Schedule of Property, som han blot fik udleveret, men det kan godt være, at Jay Vincze sagde, at hvis Rodin-komitéens vurdering var ok, så var næste auktion planlagt til februar 2014. Seller’s agreement blev heller ikke nærmere drøftet med Jay Vincze, men blev blot udleveret til tiltalte sammen med de øvrige dokumenter. Anders Hansen var med ved indleveringen hos Christie’s for at bistå ham med blandt andet at fotografere skulpturen, herunder navnlig sedlen med lotnummeret fra 1996. Anders Hansen gennemlæste ikke de dokumenter, der blev udleveret i forbindelse med indleveringen, og tiltalte skrev under uden at læse papirerne. Han hæftede sig ikke ved, at der på indleveringskvitteringen stod ”1953”.

På mødet i september 2013 med advokat Anders Hansen blev aftalen, at Anders Hansen skulle tage over med henblik på at få vurderet, om der var en case i forhold til Christie’s og i givet fald varetage sagen over for Christie’s. Anders Hansen arbejdede ”no cure no pay”, men skulle have 5-10 % af beløb, der måtte komme ud af det. Dette var også vederlag for Anders Hansens arbejde med juridisk rådgivning om lovligheden af indleveringen til Christie’s. På dette tidspunkt var skulpturen endnu ikke indleveret til Christie’s. Aftalen med Anders Hansen blev senere ændret efter bruddet mellem Claus Poulsen og Thomas Høiland. Den nye aftale blev, at kravet skulle rettes mod Christie’s i England og ikke i USA. Tiltalte og medtiltalte Thomas Høiland skulle betale regningen fra USA-advokaten, og derefter skulle Anders Hansen, Thomas Høiland og han betale, respektive have 1/3 hver, således som det også fremgår af referatet af mødet den 9. september 2014. Han mener stadig, at der er grundlag for en dag at få skulpturen erklæret for ægte – bare han fortæller den fulde historie. Det er sådan, kunst er. Det var Anders Hansens idé at tage kontakt til advokaterne i USA. Han fik aldrig talt med Claus Poulsen efter deres telefonsamtale den 18. november 2014, men det, han ville have talt om, var en ændring af aftalen, så Claus Poulsen kun skulle være med på 1/4. Det var hans opfattelse på grundlag af det, han havde fået forklaret, at det var Le Blay, der havde vurderet samme skulptur forskelligt. Foreholdt telefonsamtale den 3. december 2014 med Thomas Høiland, hvor tiltalte siger ”Jeg har lukket den med Anders, så der er ikke noget ..” dækker det over, at han ville fastholde det spor, der gik ud på at rette krav mod Christie’s og opnå erstatning i form af forlig eller retssag. Han ønskede ikke at skifte spor og søge salg på auktion.

Vidnet Rikke Juel Brandt har forklaret blandt andet, at hun kender Jay Vincze, men ikke Conor Jordan. Jay Vincze er seniorspecialist hos Christie’s i London. Hun ved ikke, hvorfor Jay Vincze ikke ønsker at afgive vidneforklaring. På mødet hos Per Rix foretog Jay Vincze ikke en vurdering af Rodin-skulpturen. Jay Vincze kiggede blot på skulpturen. Mødet varede 1 times tid, hvor de drak kaffe og talte sammen. Hun har ved tidligere lejligheder set Jay Vincze foretage vurderinger, dog mest af malerier. Beløbet på GBP 400.000 – 600.000 anført i udførselstilladelsen kommer fra Jay Vincze, der af hensyn til forsikringen gav en foreløbig vurdering, hvis skulpturen viste sig at være ægte. Alle oplysninger i udførselstilladelsen kommer fra Jay Vincze, herunder ”Støbt før 1953”. Det kan godt passe, at hun har forklaret som anført i afhøringsrapport af 2. marts 2015, side 4, 2. og 3. afsnit, hvorefter ”Afhørte kan huske at Per Rix ved mødet sagde at skulpturen måtte være ægte, da den tidligere var blevet solgt hos Christie’s. Forespurgt forklarede afhørte, at Per Rix på intet tidspunkt sagde noget om at skulpturen var blevet undersøgt eller vurderet af andre.” Brevet af 7. maj 2015 fra Christie’s, som hun ikke har set før, har hun ikke grundlag for at udtale sig om, men det er ikke usædvanligt at indlevere genstande alene med henblik på undersøgelse.

Vidnet Lars Henningsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet skulpturkonservator. Han har arbejdet som chefkonservator på Glyptoteket fra 1976 og frem til 2012, hvor han blandt andet arbejdede med bronzeskulpturer, herunder af Rodin. Han er i dag privatpraktiserende konsulent for danske billedhuggere, som han bistår med teknisk og praktisk rådgivning. Han arbejder meget med en bronzestøber i Italien. Den store Rodin-skulptur i Glyptotekets have er, så vidt han husker, 75 cm høj. Han blev i 2012 kontaktet af Claus Poulsen fra Bruun Rasmussen, der ønskede hans vurdering af ægtheden af en Rodin-skulptur med en højde på 37,5 cm. Han sammenlignede den lille skulptur med den store skulptur i Glyptotekets samling. Han konstaterede, at begge skulpturer var støbt i en sandform, som var den metode, som Rodin anvendte frem til sin død i 1917. Endvidere var det tydeligt at se, at den lille skulptur også var støbt ud fra Rodins originale forme og ikke var en efterstøbning. Han kunne ikke på stående fod vurdere, om den lille skulptur var en ægte Rodin-skulptur eller en senere afstøbning. Skulpturen virkede måske en lille smule uklar i nogle detaljer, men han havde hverken tilstrækkelig viden eller en original skulptur at sammenligne med. Han anbefalede derfor Bruun Rasmussen at tage kontakt til Musée Rodin, og han var herefter ude af sagen. Bruun Rasmussen orienterede ham efterfølgende om, at de havde taget kontakt til Rodin-komitéen.

Alle bronzeskulpturer starter med en model, typisk af ler som støbes i gips, der på et tidspunkt er den eneste original, da modellen af ler forgår. I denne originale gipsmodel kan der laves yderligere gipsmodeller. Den originale gipsmodel anvendes til at lave den såkaldte negativform eventuelt i flere dele. Man kan nogle gange se spor af gipskiler. Der kan støbes mange bronzeskulpturer ud af en original gipsform. De første 12 afstøbninger betragtes efter fransk ret som originale bronzeafstøbninger. Efterfølgende afstøbninger er af ringere kvalitet og skal betegnes ”reproduction”. Problemet med at vurdere Rodinskulpturers ægthed er, at der er blevet lavet nye forme, og at der ikke er nogen oprindelig nummerering og ikke sat ”reproduction” på. Derfor er det vanskeligt også for eksperter at se, om en skulptur er blandt de 12 første og dermed pr. definition ægte afstøbninger. Der er ikke tale om eksakt videnskab, men om en skønsmæssig vurdering. Denne vurdering kan godt ændre sig henover tid, hvis teknikken udvikler sig. Man kan ikke bruge kulstof 14-metoden til ægthedsvurderingen, men derimod nok en legeringsprøve. Det er dog heller ikke nogen entydig metode, da bronzen fra denne periode nemt kan efterlignes. På grundlag af en bronze-skulptur kan man lave en form, der kan anvendes til efterstøbninger, men sådanne efterstøbninger er det nemmere at konstatere er uægte. Han ved ikke, hvornår de 12 ægte afstøbninger af den lille Rodin-skulptur er lavet. Der kan være forskelle på bronzeskulpturer, selv om de er baseret på samme originale form.

Han har tidligere mange gange foretaget vurderinger for Bruun Rasmussen, og han har også tidligere været i kontakt med Claus Poulsen. Han er ikke ekspert i Rodin, men i skulpturer generelt. Han vil tro, at firmaet ved navn Rodin-komitéen, som Musée Rodin henviser til, er egentlige Rodineksperter, men han kender ikke Rodin-komitéen. Han ved ikke, hvorfor der i afhøringsrapport af 4. maj 2016, side 2, sidste afsnit, står Rodin-komitéen og ikke Musée Rodin, som han dengang troede, var det samme. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 3, 1. afsnit, hvorefter han til politiet skulle have forklaret ”Forespurgt om betydningen af en udtalelse fra Rodin-Comiteen, forklarede afhørte, at man må rette sig efter en udtalelse fra Rodin Comiteen, der er ikke andre steder man kan gå hen. Om man så tror på vurderingen er en anden sag, men Comiteens vurdering er gældende”, kan det godt passe, at han har forklaret sådan alene med den ændring, at han talte om Musée Rodin og ikke Rodin-komitéen. Han blev som nævnt først senere bekendt med, at Musée Rodin og Rodin-komitéen ikke var det samme. Han ved ikke, hvor mange originale eksemplarer af Rodin-skulpturen på 37,5 cm der var på det tidspunkt, hvor Musée Rodin fik rettighederne.

Vidnet Martin Borg har forklaret blandt andet, at det ikke var ham selv, men en fotograf, der på hans anmodning fotograferede krydset i skulpturens indre. Han kan ikke huske, hvornår i 2012 han var i Paris hos Rodin-komitéen. Der deltog kun én person i mødet ud over ham selv og Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann. Mødet blev afholdt i Rodin-komitéens bygning. I dag ved han, at det var Le Blay, som han og Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann mødtes med. Han kan også genkende Le Blay, når han ser fotos af ham. Det var allerede under mødet, at Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann på dansk sagde til ham, at Rodin-komitéen mente, at skulpturen var falsk. Han vidste, at skulpturen tidligere havde været vurderet, men ikke at det skulle have været af Le Blay.

Vidnet Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann har forklaret blandt andet, at hun er kunstuddannet fra Louvre i Paris. Hun er helt sikker på, at hun sammen med Martin Borg den 11. oktober 2012 mødtes med Le Blay hos Rodin-komitéen i Paris, og at de afleverede skulpturen dagen før. Hun har ikke grund til at tro, at det ikke var den samme skulptur, hun fik med tilbage næste dag. Det, der er anført med håndskrift i blanketten til Rodin-komitéen, er det eneste, hun har skrevet om skulpturens proveniens, men der var også fotos af de proveniensoplysninger, der var i bunden på skulpturen. Det er ikke hende, der har skrevet eller givet de oplysninger om proveniens, der fremgår af Rodin-komitéens erklæring af 10. september 2012, men de fremgik af Christie’s auktionskatalog. Le Blays udsagn ”prøvet at have en chef, der sagde, at De skulle gøre noget, De ikke havde lyst til” kom i tilknytning til, at hun til Le Blay sagde, at hun ved at google havde fået oplysning om, at Le Blay var tilknyttet Christie’s omkring det tidspunkt, hvor skulpturen blev solgt på auktion af Christie’s. Hun ved ikke, om Le Blay var tilknyttet Christie’s i 1996, da skulpturen blev solgt på auktion. Rodin-komitéen udsteder normalt ikke dokumentation på, at en skulptur er falsk, men på at den er ægte. Hun kan bekræfte, at Le Blay i dag er ”kongen over Rodin”. Det er Le Blay, der bestemmer, om en Rodin-skulptur er ægte eller falsk. Er man uenig, kan man ikke andet end vente, til der kommer en ny komité. Vurderingen af, om en Rodin-skulptur er ægte eller falsk, er ikke en eksakt videnskab, heller ikke for eksperter. Hun blev på tidspunkt, efter at hun var fratrådt sin stilling hos Bruun Rasmussen, af Jakob Dupont spurgt om sin mail af 4. december 2012 til Thomas Høiland.

Personlige oplysninger

Alle personlige oplysninger er udeladt af Kunstnyt.dk, da de ikke har noget med den egentlige sag at gøre.

Landsrettens begrundelse og resultat

Jerôme Le Blay og Jesper Bruun Rasmussen har begge forklaret, at intet anerkendt auktionshus vil sætte en Rodin-skulptur til salg på auktion uden en vurdering fra Rodin-komitéen. Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann og Lars Henningsen har forklaret tilsvarende.

Dette bekræftes af, at Jay Vincze i sin mail af 11. september 2013 i forlængelse af mødet hos Per Rix den 10. september 2013 meddelte, at det første skridt i forløbet ville være at vise værket til Rodin-komitéen ”for authentication” og yderligere oplysning om”casting date”. Rikke Brandt, der deltog i mødet den 10. september 2013, har i overensstemmelse hermed forklaret, at Per Rix skulle beslutte, om han ville indlevere skulpturen med henblik på undersøgelse.
Det må således senest i september 2013 have stået de tiltalte klart, at Christie’s ikke ville sælge skulpturen på auktion uden først at have fået en vurdering fra Rodin-komitéen om skulpturens ægthed. De tiltalte kan i hvert fald fra dette tidspunkt ikke antages at have haft forsæt til at formå Christie’s til at sælge skulpturen på auktion som ægte uden en ny vurdering herom fra Rodin-komitéen.

For så vidt angår den forudgående periode fra juli 2013 fremhæves efter bevisførelsen følgende:

Af Per Rix’ mail af 10. juli 2013 til Conor Jordan hos Christie’s fremgår det blandt andet, at Per Rix stærkt overvejede at sælge værket, og at han gerne ville give Christie’s ”the opportunity to consign the piece”. Landsretten lægger til grund, at ”to consign” både kan betyde salg og indlevering til vurdering, og at dette også gælder i denne konkrete sammenhæng.

Det første udkast til mailen til Christie’s, hvilket udkast landsretten lægger til grund er udarbejdet af Claus Poulsen og fremsendt af dennes søn til Per Rix den 12. juni 2013, inde-holder tillige et afsnit, hvoraf det fremgår, at Sotheby’s vil have ham [Per Rix] ”to consign” skulpturen på Sotheby’s auktion i New York sidst på efteråret og har tilbudt et forskud på 3 mio. kr., ligesom et muligt forskud fra Christie’s nævnes. I en mail af 3. juli 2013 fremsendte Claus Poulsen til Per Rix et ændret udkast til mail til Christie’s. I mailen anføres det, at Claus Poulsen er enig i Per Rix’ synspunkter vedrørende Sotheby’s. I det ændrede udkast er navnlig afsnittet om Sotheby’s og bemærkningen om forskud udgået, mens der er tilføjet en bemærkning om de seneste auktionspriser. Efter Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemanns forklaring sagde Jerôme Le Blay på et møde med hende i Paris den 11. oktober 2012, at man eventuelt kunne lægge sag an mod Christie’s, og at hans udsagn ”prøvet at have en chef, der sagde, at De skulle gøre noget, De ikke havde lyst til” på samme møde kom i tilknytning til, at hun på mødet til ham sagde, at hun ved at google havde fået oplysning om, at han var tilknyttet Christie’s om-kring det tidspunkt, hvor skulpturen blev solgt på auktion af Christie’s.

Efter Claus Poulsens forklaring for landsretten var det fra Anne Kristine Hjorth Rathnov Nellemann, at han havde fået at vide, at Jerôme Le Blay var ansat hos Christie’s i 1996 og følgelig var bekendt med salget af skulpturen i 1996. Efter Claus Poulsens forklaring i grundlovsforhøret sagde han til Per Rix på en tur til Bordeaux i april 2013, at Christie’s havde et kæmpe problem i forhold til, at det var samme person, som på vegne af Christie’s i 1996 havde vurderet, at skulpturen var ægte, og som nu, som medlem af Rodin-komitéen, vurderede, at den ikke var ægte, og at de talte om muligheden for at sende et brev til Christie’s.

Thomas Høiland har i grundlovsforhøret forklaret, at han var overbevist om, at Christie’s ikke ville sende skulpturen til vurdering hos Rodin-komitéen, da Christie’s har egne eksperter, og at han foreslog Per Rix at gå efter Christie’s eller få Christie’s til at sælge skulpturen på ny. I byretten har Thomas Høiland forklaret, at han hele tiden har været overbevist om, at det aldrig havde været muligt at sælge en Rodin-skulptur som ægte uden at have Rodin-komitéens blåstempling.

Claus Poulsen har i grundlovsforhøret forklaret, at han er 100 % sikker på, at Christie’s, hvis de fik indleveret skulpturen, ville sende den til vurdering hos Rodin-komitéen, og at formålet med brevet til Christie’s var at få Christie’s, der havde begået en fejl i 1996, ”ud af busken”. I byretten har Claus Poulsen forklaret, at brevet var skrevet i den hensigt, at de skulle have en objektiv vurdering, og at de ikke ville sælge skulpturen uden erklæringen.

Per Rix har i grundlovsforhøret forklaret, at Thomas Høiland og Claus Poulsen mente, at det var forkasteligt, at Christie’s i 1996 havde solgt skulpturen som ægte, og at samme vurderingsmand – som dengang havde vurderet for Christie’s – nu på vegne Rodin-komi-téen vurderede den som uægte. Per Rix har endvidere forklaret, at casen over for Christie’s var, at Christie’s enten på ny skulle erklære skulpturen for ægte i modstrid med Rodin-komitéens vurdering, eller at Christie’s skulle vurdere den for uægte i modstrid med Christie’s egen tidligere vurdering. Per Rix har yderligere forklaret, at Claus Poulsen flere gange har sagt, at skulpturen aldrig ville kunne blive solgt af et auktionshus uden certifikat fra Rodin-komitéen.

Landsretten finder på denne baggrund ud fra en samlet vurdering, at det ikke er fuldt til-strækkeligt bevist, at nogen af de tiltalte på det tidlige forsøgsstadie fra juli 2013 og frem til september 2013, hvor det stod klart, at Christie’s ikke ville sælge skulpturen på auktion uden først at have fået en vurdering fra Rodin-komiteen, havde det fornødne forsæt til at formå Christie’s til at sælge skulpturen på auktion som ægte uden forelæggelse for Rodin-komitéen.

Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at de tiltalte i det hele er frifundet for den rejste tiltale.

Landsretten finder endvidere, at der ikke er grund til at befrygte, at Rodin-skulpturen, hvis den udleveres til Per Rix, vil blive brugt ved en strafbar handling, jf. straffelovens § 77 a. Landsretten frifinder derfor Per Rix for den ved byretten skete, betingede konfiskation.

Med denne ændring stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :
Byrettens dom i sagen mod Thomas Høiland, Claus Poulsen og Per Rix stadfæstes med den ændring, at Per Rix frifindes for påstanden om konfiskation.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 1. juni 2017