Magtens tredeling Rodin-sagen vedrørende |
Hej.
Jeg læser lejlighedsvis Kunstnyt for
underholdningens skyld.
Jeg har også læst en lang række indlæg
omkring Rodin sagen.
Når jeg skriver nu, så er det for at
gøre opmærksom på, at man ikke kan standse en retssag i Danmark ved
at rette en henvendelse til en Justitsminister.
Vi har i Danmark en tredeling af
magten, og i den tredeling er justitsministeren en del af den
lovgivende magt.
Domstolene er derimod en del af den
dømmende magt.
Det betyder, at en justitsminister ikke
har, ikke kan have, eller skal have, indflydelse på en retssag.
Det er helt uden betydning, hvor mange
henvendelser der rettes til justitsministeren eller -ministeriet.
Uanset hvad man mener om en retssag, så
er den eneste indflydelse man kan få, eller have, fra
justitsminister og ned til alle os andre, efterfølgende at ændre
lovgivningen, eller undlade at ændre lovgivningen.
Vil ministeren ikke gøre noget, må man
selv skabe den nødvendige politiske indflydelse, der kan ændre
lovgivningen. F. eks ved at starte et politisk parti.
Jeg har megen sympati for kunstnyt, men
historier om skrivelser til en justitsminister om en verserende
retssag viser desværre kun, at den der skriver ikke har magtens
tredeling present.
Uanset om niveauet for ens frustration
er højt, lider ens eget omdømme uhjælpeligt skade, hvis man viser,
man ikke er klar over den tredeling.
Fortsat god dag.
Michael Simonsen
--- Kære Michael Simonsen Jeg er ikke enig med dig. Magtens tredeling kan ikke bruges i forbindelse med Rodin-sagen. Det kan derimod Retsplejelovens Fjerde afsnit. Anklagemyndigheden. Kapitel 10 § 98, hvor det bl.a. hedder: Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med disse. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver. Stk. 3. Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning skal være skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Det er anklagemyndigheden, som udøver skønnet over, hvorvidt der skal ske påtale i en sag eller ej. Foreligger der ifølge dette skøn ikke en rimelig formodning om, at en sag kan gennemføres til domfældelse, er anklagemyndigheden forpligtet til at standse forfølgningen.2.3.7. Afgørelse om
påtaleopgivelse, herunder underretning
|