Inden for i Rodins lysthus Kvinden på hug. Gips fra 1882. Også kendt som Lysten. Med et fast greb om det mandlige køn. Tilhører Musée Rodin, Paris.

"Her løfter kvinden op i kjolen og onanerer". Ja, det sagde museumsinspektørThomas Lederballe, mens der blandt journalisterne hørtes svag fnisen. Lederballe, som viste rundt på pressemødet, fortalte om dette normalt tys-tys-emne, som var det vejrudsigten, han fremsagde. I kataloget bruger han det finere ord, masturberer. Kært barn har mange navne. Vi skåner læseren for de andre. Billedet til højre har titlen Liggende kvindelig nøgenfigur med optrukne ben. Svært at se her. Begge blyant og vandfarve. Og begge tilhørende Musée Rodin.

"Og derovre hænger en række af Rodins tegninger med lesbiske kvinder", fortsatte Lederballe. Der er ingen tvivl om, at det er gået lystigt til i Rodins atelier. Nu er Rodin jo ikke den eneste i verden, der har været besat af kvindekroppen. Det bevises med al tydelighed af befolkningstallet. Utallige kunstnere har dyrket kvindekroppen. "Hvis kvinderne ikke havde bryster og bagdele var jeg aldrig blevet maler", har Renoir fortalt. Og i Carl Larssons atelier gik mødet mellem maler og model heller ikke stille af.

Privatarkiv
En kvinde spørger: Hvorfor er mænd så glade for bryster?
Det giver Videnskab.dk en lang forklaring på. Læs den her.

Liggende sapfisk par. Blyant og vandfarve. Tilh. Musée Rodin.
Sapfisk betyder kærlighed mellem kvinder.

Museet skriver: "Rodins fremstilling af sapfiske, altså lesbiske par, ligger i tråd med samtidens pornografiske motiver. De udgjorde en del af den radikale kerne i kunstnerens erotiske tegninger. Det var tegninger af denne art, der indgik i hans "private" samling og blev vist på en berygtet udstilling i et kapel nær hans bolig Hôtel Biron i 1912. I tegningen ses to kvinder, der omfavner hinanden. Den ene synes at vokse ud af en uidentificerbar plamage – måske et klæde. Kvindefigurens tilblivelse bliver på én gang mystisk og pludselig". Sapfisk par. Kvinde læner sig mod en anden kvinde på knæ. Blyant og vandfarve. Tilhører Musée Rodin.

Det ligner bunkers, men er blot bagsiden af de ophængte vægge på udstillingen.

Heksesabbat. Ca. 1890. Blyant, vandfarve og gouache.
Tilhører Metropolitan Museum of Art, New York.
Gave fra Georgia O'Keefe.


Museets direktør, Mikkkel Bogh, fortæller, mens Politikens Peter Michael Hornung studerer sine notater.

Liggende kvinde. 1908-10. Blyant. Tilhører Nationalmuseum Stockholm.

Et par i omfangelse. Blyant og vandfarve. Tilhører Musée Rodin.

I mange af Rodins tegninger kan det være svært at se motivet. Det herover og det tilvenstre er tydelige nok, men det kan være svært med det herunder, om hvilket museet skriver: "Denne nærmest abstrakte tegning skildrer en kvinde. Hun sidder op nu, men det gjorde hun ikke oprindeligt. Ved at dreje tegningen 90 grader mod uret, så den ses i højformat, kan man se at hun lå på sin venstre side, da hun blev tegnet. Nu flyder hun frem af den urtåge, som samler sig til høre for hende." Retvendt herunder

Statens Museum for Kunst har af Ordrupgaard lånt Rodins Grubleren. Den er modelleret i 1880, men
 først støbt i 1930. Den er derfor ikke at betragte som original, da den er støbt efter kunstnerens død.


Flygtige øjeblikke Tegninger af Auguste Rodin.
Frem til 15. januar 2017.
Besøg museet.

Tekst: Statens Museum for Kunst og Kunstnyt.dk.
Fotos: Kunstnyt.dk
16. oktober 2016

Se også Niels Lyksteds video fra udstillingen.