Indtrængende opfordring
til justitsminister Søren Pind
(Læs det arrogante svar nederst på
siden)
Foto: Lars Svankjær
I anstændighedens navn
STOP DEN RETSSAG!
Den "falske" Grubleren af
Auguste Rodin
Det kan snart ikke blive dummere
Rodin-dommen anket
af anklagemyndigheden
Foto: Københavns byret
Anklagemyndigheden i Rodin-sagen betragter sagens dommer,
Jens Bech Stausbøll, som uegnet til at beklæde
dommerhvervet. Det må være konklusionen, når hans og de to
nævninges klokkeklare frifindelse af de tre anklagede er
skudt sønder og sammen. Efter to uangribelige afgørelser,
hvor alle tre blev frifundet, ligner anken grov
personforfølgelse og ondskabsfuld chikane. Og helt
tragikomisk er der pga anken fortsat navneforbud, selv om
alle navnene ligger og flyder på nettet.
Det første retsmøde, grundlovsforhøret i byretten i
2015, varede 11 timer og 30 minutter, hvor
anklagemyndigheden krævede alle tre varetægtsfængslet 27
dage i isolation. Helt grotesk og totalt ude af
proportioner sagens beskaffenhed taget i betragtning.
Dommer ved grundlovsforhøret var Jacob Scherfig,
kendt fra blandt andet retssagen om Amagermanden, altså
ikke ligefrem ukendt.
Over 11 timer hørte Scherfig på Per Justesens anklager og
de tre anholdtes forklaringer, som resulterede i en
klokkeklar afgørelse gående ud på, at anklagerne var
uholdbare og at de tre skulle løslades.
Mandag den 12. januar 2015 kl. 9 blev de tre anholdt og
stillet for retten 24 timer senere, som loven foreskriver,
13. januar kl. 9. I alt 35 timer og 50 minutter var de
altså anholdt uberettiget.
Man må ikke nævne nævninge ved navn eller fotografere dem
genkendelige. Herover de to nævninge anonymiseret, som
begge stemte for en klar frifindelse. De betragtes nu på
lige fod med dommer Stausbøll og dommer Scherfig som
uegnede til deres job.
Per Justesen respræsenterede anklagemyndigheden både i
2015 og i 2016.
| Hvad taler han om? |
|
»Sagen kan generelt have betydning for befolkningens
tillid til auktionshuse og auktionsmiljøet. Derfor mener
vi, det er vigtigt, at landsretten får mulighed for at
vurdere sagen«, citeres vicestatsadvokat Anders Riisager
for i Politiken. Det lyder som sort snak og det rene vrøvl. Rodin-sagen handlede udelukkende om, hvorvidt de tre anklagede havde forsøgt at sælge Rodin-skulpturen som ægte, hvilket med syvtommersøm af vidner blev manet i jorden. Anken lugter langt væk af en forsmået anklagemyndighed, som med djævelens (og landsrettens) vold og magt vil "statuere et eksempel", som den slags fiduseri kaldes. Ønsker anklagemyndigheden virkelig tyrkiske retstilstande herhjemme? Rodin-sagen har ikke det fjerneste at gøre med "tillid til auktionshuse og auktionsmiljøet" i Danmark. Tværtimod, hvis man fulgte med i sagen. Det skulle da lige være tilliden til verdens største auktionshus, Christie's, som i New York solgte skulpturen som ægte. Men det ignorerede anklagemyndigheden. Og hvad med tilliden til Rodin-eksperten, Jérome le Blay, der som vidne afslørede en mindre god hukommelse. Mon ikke befolkningen har fået tillid nok efter de to domme? Anders Riisager er ansvarlig for anken, oplyser anklagemyndigheden. Men Riisager aner intet om sagen, anken sker pr. automatik. Hans påståede begrundelse har intet med en begrundelse at gøre. Han har ikke overværet nogen af retsmøderne, og har han læst dommen, så har han ikke forstået, hvad der står i den. Med to klokkeklare afgørelser kan anklagemyndigheden ikke vinde sagen. Efter min mening kan anken ikke bare betegnes som chikane, men som statsautoriseret terror mod tre uskyldige. Anklagemyndigheden har ifølge loven ret til at anke, men det burde være ulovligt og strafbart at anke en sag, man på forhånd ved, ikke kan vindes. Det ligner en adfærd praktiseret i lande, vi normalt ikke plejer at sammenligne os med. Sagen i landsretten kommer først for 10. maj 2017 samt tre dage mere. Det er uartigt og meningsløst, at tre frifundne skal gå i uvished tæt på et år. Stoppes denne vanvittige retssag ikke, bør det få alvorlige følger for ansvarlige, når de tre i landsretten frikendes for tredje gang. Læs byrettens afgørelse: Frifindelse i Rodinsagen. Preben Juul Madsen journalist (DJ) forfatter (DF) ansv. redaktør Kunstnyt.dk 24. oktober 2015. |
Begge støbt i samme støbeform
Den ene ægte, den anden falsk
– påstår en ekspert
 Rodins Grubleren herover er til salg hos Sotheby's i New York 14. november 2016. Den er erklæret ægte af Jérome le Blay og optages i en kommende bog om Rodin med le Blay som primus motor. Højde 37,4 cm. Vurdering $700.000-1.000.000. I danske penge 6,8 mio. for højeste vurdering. Sotheby's oplyser, at den er støbt mellem 1930 og 1940. Så er den ikke original, men en kopi på lige fod med alle andre støbt efter 17. november 1917, den dag Rodin døde. Salget finder pudsigt nok sted nøjagtigt på 20-årsdagen for salget af den til højre. Foto: Sotheby's. Følg auktionen.  En større udgave af skulpturen tilhører Ordrupgaard og i øjeblikket at se på Rodin-udstillingen på Statens Museum for Kunst. Da den er støbt efter kunstnerens død er den heller ikke original, men en kopi. |
 Grubleren herover solgtes hos Christie's i New York 14. november 1996 som ægte for godt 1,5 mio. kr. 4. juli 2016 blev den i Københavns byret endeligt erklæret falsk. Men den er ikke mere falsk end den her ved siden af, da begge er støbt efter kunstnerens død. Begge er ifølge vidner støbt i den originale støbeform, men ifølge le Blay er der støbefejl ved en finger på højre hånd i den herover. Men det bliver den ikke falsk af, højst mindre værd end den hos Sotheby's. Det hedder sig også, at støbemesteren af den herover, som har samme størrelse som Sotheby's, 37,4 cm, ikke var autoriseret, ikke havde tilladelse til at støbe den. Men det bliver den heller ikke falsk af. Måske skulle man have passet bedre på formen, muligvis helt have destrueret den. Men så kunne Rodin-museet ikke have tjent millioner på kopierne. Kunstnyt.dk har spurgt Musée Rodin om det er samme form, man stadig støber efter, eller man har lavet en ny. Det har museet ikke svaret på. Da le Blay afhørtes i byretten, og havde problemer med at huske, nævnte han ikke noget om, at formen var en anden end benyttet til de andre kopier. Foto: Kunstnyt.dk 26. oktober 2016 |
Det tog det sløve justitsministerium
3 måneder at svare. Henvendelsen var stilet til
Pind, men det er en anonym person, som svarer.
Hvem er Michala Nymand Boesen?
Er hun udlånt fra opvasken i kantinen?
Det er arrogant at være 3 måneder om at svare.
Og det er arrogant, at det ikke er justitsministeren
selv, der svarer. Henvendelsen var sendt til ham.
