Indtrængende opfordring
til justitsminister Søren Pind
(Læs det arrogante svar nederst på
siden)
Foto: Lars Svankjær
I anstændighedens navn
STOP DEN RETSSAG!
Den "falske" Grubleren af
Auguste Rodin
Det kan snart ikke blive dummere
Rodin-dommen anket
af anklagemyndigheden
Foto: Københavns byret
Anklagemyndigheden i Rodin-sagen betragter sagens dommer,
Jens Bech Stausbøll, som uegnet til at beklæde
dommerhvervet. Det må være konklusionen, når hans og de to
nævninges klokkeklare frifindelse af de tre anklagede er
skudt sønder og sammen. Efter to uangribelige afgørelser,
hvor alle tre blev frifundet, ligner anken grov
personforfølgelse og ondskabsfuld chikane. Og helt
tragikomisk er der pga anken fortsat navneforbud, selv om
alle navnene ligger og flyder på nettet.
Det første retsmøde, grundlovsforhøret i byretten i
2015, varede 11 timer og 30 minutter, hvor
anklagemyndigheden krævede alle tre varetægtsfængslet 27
dage i isolation. Helt grotesk og totalt ude af
proportioner sagens beskaffenhed taget i betragtning.
Dommer ved grundlovsforhøret var Jacob Scherfig,
kendt fra blandt andet retssagen om Amagermanden, altså
ikke ligefrem ukendt.
Over 11 timer hørte Scherfig på Per Justesens anklager og
de tre anholdtes forklaringer, som resulterede i en
klokkeklar afgørelse gående ud på, at anklagerne var
uholdbare og at de tre skulle løslades.
Mandag den 12. januar 2015 kl. 9 blev de tre anholdt og
stillet for retten 24 timer senere, som loven foreskriver,
13. januar kl. 9. I alt 35 timer og 50 minutter var de
altså anholdt uberettiget.
Man må ikke nævne nævninge ved navn eller fotografere dem
genkendelige. Herover de to nævninge anonymiseret, som
begge stemte for en klar frifindelse. De betragtes nu på
lige fod med dommer Stausbøll og dommer Scherfig som
uegnede til deres job.
Per Justesen respræsenterede anklagemyndigheden både i
2015 og i 2016. |
Hvad taler han om? |
»Sagen kan generelt have betydning for befolkningens
tillid til auktionshuse og auktionsmiljøet. Derfor mener
vi, det er vigtigt, at landsretten får mulighed for at
vurdere sagen«, citeres vicestatsadvokat Anders Riisager
for i Politiken.
Det lyder som sort snak og det rene vrøvl. Rodin-sagen
handlede udelukkende om, hvorvidt de tre anklagede havde
forsøgt at sælge Rodin-skulpturen som ægte, hvilket med
syvtommersøm af vidner blev manet i jorden. Anken lugter
langt væk af en forsmået anklagemyndighed, som med
djævelens (og landsrettens) vold og magt vil "statuere et
eksempel", som den slags fiduseri kaldes. Ønsker
anklagemyndigheden virkelig tyrkiske retstilstande
herhjemme? Rodin-sagen har ikke det fjerneste at gøre med
"tillid til auktionshuse og auktionsmiljøet" i Danmark.
Tværtimod, hvis man fulgte med i sagen. Det skulle da lige
være tilliden til verdens største auktionshus, Christie's,
som i New York solgte skulpturen som ægte. Men det
ignorerede anklagemyndigheden. Og hvad med tilliden til
Rodin-eksperten, Jérome le Blay, der som vidne afslørede
en mindre god hukommelse. Mon ikke befolkningen har fået
tillid nok efter de to domme?
Anders Riisager er ansvarlig for anken, oplyser
anklagemyndigheden. Men Riisager aner intet om sagen,
anken sker pr. automatik. Hans påståede begrundelse har
intet med en begrundelse at gøre. Han har ikke overværet
nogen af retsmøderne, og har han læst dommen, så har han
ikke forstået, hvad der står i den. Med to klokkeklare
afgørelser kan anklagemyndigheden ikke vinde sagen.
Efter min mening kan anken ikke bare betegnes som chikane,
men som statsautoriseret terror mod tre uskyldige.
Anklagemyndigheden har ifølge loven ret til at anke, men
det burde være ulovligt og strafbart at anke en sag, man
på forhånd ved, ikke kan vindes. Det ligner en adfærd
praktiseret i lande, vi normalt ikke plejer at sammenligne
os med.
Sagen i landsretten kommer først for
10. maj 2017 samt tre
dage mere. Det er uartigt og meningsløst, at tre frifundne
skal gå i uvished tæt på et år.
Stoppes denne vanvittige retssag ikke, bør det få
alvorlige følger for ansvarlige, når de tre i landsretten
frikendes for tredje gang.
Læs byrettens afgørelse:
Frifindelse i Rodinsagen.
Preben Juul Madsen
journalist (DJ) forfatter (DF)
ansv. redaktør Kunstnyt.dk
24. oktober 2015.
|
Begge støbt i samme støbeform
Den ene ægte, den anden falsk
– påstår en ekspert
Rodins Grubleren herover er til salg
hos Sotheby's i New York 14. november 2016. Den er
erklæret ægte af Jérome le Blay og optages i en kommende
bog om Rodin med le Blay som primus motor.
Højde 37,4 cm. Vurdering $700.000-1.000.000. I danske
penge 6,8 mio. for højeste vurdering.
Sotheby's oplyser, at den er støbt mellem 1930 og 1940. Så
er den ikke original, men en kopi på lige fod med alle
andre støbt efter 17. november 1917, den dag Rodin døde.
Salget finder pudsigt nok sted nøjagtigt på 20-årsdagen
for salget af den til højre.
Foto: Sotheby's. Følg auktionen.
En
større udgave af skulpturen tilhører Ordrupgaard og i
øjeblikket at se på Rodin-udstillingen på Statens Museum
for Kunst. Da den er støbt efter kunstnerens død er den
heller ikke original, men en kopi.
|
Grubleren herover solgtes hos
Christie's i New York 14. november 1996 som ægte for godt
1,5 mio. kr. 4. juli 2016 blev den i Københavns byret
endeligt erklæret falsk. Men den er ikke mere falsk end
den her ved siden af, da begge er støbt efter kunstnerens
død. Begge er ifølge vidner støbt i den originale
støbeform, men ifølge le Blay er der støbefejl ved en
finger på højre hånd i den herover. Men det bliver den
ikke falsk af, højst mindre værd end den hos Sotheby's.
Det hedder sig også, at støbemesteren af den herover, som
har samme størrelse som Sotheby's, 37,4 cm, ikke var
autoriseret, ikke havde tilladelse til at støbe den. Men
det bliver den heller ikke falsk af. Måske skulle man have
passet bedre på formen, muligvis helt have destrueret den.
Men så kunne Rodin-museet ikke have tjent millioner på
kopierne.
Kunstnyt.dk har spurgt Musée Rodin om det er samme form,
man stadig støber efter, eller man har lavet en ny. Det
har museet ikke svaret på. Da le Blay afhørtes i byretten,
og havde problemer med at huske, nævnte han ikke noget om,
at formen var en anden end benyttet til de andre kopier.
Foto: Kunstnyt.dk
26. oktober 2016 |
|