Rekorden for et maleri af Rembrandt solgt på auktion er £18,0
mio., 221,5 mio. kr. med daværende kurs. Det skete 13. december
2000 hos Christie's i London for Portræt
af en lady (gengivet
helsides i Kunst under hammeren 01).
I 1991 viste Altes Museum i Berlin en imponerende
Rembrandt-udstilling med 126 malerier, tegninger og raderinger
samt 30 arbejder af andre kunstnere, nogle tidligere tilskrevet
Rembrandt.
Sammen med Ekstra Bladets Alex Steen og JyllandsPostens Bent
Irve tog undertegnede nattoget til Berlin, vores koner var mødt
op for at vinke farvel på Hovedbanegården, og vi havnede næste
morgen på Alexander Platz og gik de 200 meter til Hotel Park
Inn, hvor vi havde bestilt overnatning.
Som berømte journalister fik vi udleveret udstillingsens to
store kataloger og alt pressemateriale, heriblandt en komplet
udstillingsliste, hvor jeg har givet værkerne karakterer. En hel
del som fremragende, men åbenbart kun god ud for det aktuelle.
Der er delte meninger om det er et selvportræt. Det mente blandt
andre Rembrandt-eksperten Bredius, det var.
8. maj 1840 købte baron James de Rothschild maleriet på en
Christie's-auktion i London for 21.000 fr. Le
Porte-Drapeau var
titlen dengang.
Fanebæreren, som det kaldes på dansk, er
nu til salg, men ikke på en auktion. Louvre i Paris og
Rijksmuseum i Amsterdam vil begge gerne købe det af
Rothschild-familien, men prisen er €165 mio, godt og vel 1,2
mia. kr. Så det bliver spændende at se, hvor det berømte
maleri havner.
DR har skrevet om det her.
Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
13. maj 2019
|