Stjålet
Rembrandt beslaglagt i København
Copyright Nationalmuseum
Fire personer, den ene svensker, blev 16.
september 2005 isolationsfængslet i 13 dage for forsøg på at sælge
et selvportræt af Rembrandt, stjålet et par dage før juleaften 2000
på Nationalmuseum Stockholm sammen
med to malerier af Renoir. Rembrandt-maleriet ville de sælge for
200.000 dollars, ikke mere end godt en million danske kr. Værdien
oplyses at være mindst 250 mio. kr., hvilket nok er en del i overkanten
af den reelle værdi, som næppe ligger over 75 mio. kr., mere
sandsynligt omkring 40-50 mio. kr. Billedet er nærmest et miniature,
kun 12x15 cm.
Billederne er senere tilbageleveret til museet i Stockholm.
Et par uger før tyveriet i Stockholm, 13. december 2000, solgte
Christie's i London det hidtil dyreste af kunstneren, 221,5 mio. kr. i
hammerslag. »Portræt af sandsynligvis Aeltje Pietersdr. Yulenburgh, 62
år«, herunder, 73,7x55,8 cm, var første Rembrandt-maleri solgt for
over 100 mio. kr.
|