|
Indgangen til »La Colombe d'Or«, hvor Césars skulptur Fingeren,
som findes i flere eksemplarer
og størrelser, står lige indenfor, to
meter høj. Louisiana har et eksemplar i samme højde.
Stedet er ikke meget for nysgerrige turister, som det fremgår af
skiltet th. på den solide dør.
Gennem årene har restauranten og hotellet, som kan føres tilbage til
1920, haft mange
prominente gæster. Picasso kom der, Braque, Chagall (som boede i byen i
20 år og er
begravet på byens kirkegård) kom der, Calder, César og mange flere.
Det var her, at Yves Montand og Simone Signoret første gang mødtes, og
det var på rådhuset i Saint-Paul, de i december 1951 blev gift. Hendes
forlover var digteren Jacques Prevert, hans
var Paul Roux, ejeren af »Colombe d'Or«. Både Montand og Signoret
betragtede »Colombe
d'Or« som deres tredje hjem (kilde: Sigmone Signoret: »Nostalgi
er ikke mere, hvad den
har været«, udgivet på dansk af Forlaget Forum i 1984).
For 25 år siden var jeg med kolleger fra Forlaget Palle Fogtdal, hvor
jeg var forlagsredaktør,
på en tur til Cannes. En dag gik turen til Saint-Paul de Vence, hvor vi
havde slået os ned på
cafeen på torvet (herunder), 50 meter fra »Colombe d'Or«. Pludselig
råbes der højt: Han
er kommet! Alle vidste, hvem nu var kommet. Det var Yves
Montand. En del var nysgerrige
og gik ind ad døren (her til højre), og ganske rigtigt, der inde sad
Montand og snakkede med
en anden mand. Min gode ven John Køster og jeg blev der længst, til
sidst var der kun os
fire. Og med skam må jeg erkende, at det har fået mig til at vågne
mange nætter og bide i
dynen af bar ærgrelse over ikke at have fotograferet ham. Jeg havde
kameraet med, men ved
ikke, hvorfor jeg ikke tog billeder. I dag er der i området inden for
døren fyldt op med borde, dengang var der lige inden for, ved siden af
Césars Finger, nogle grimme bænke, lidt i stil
med dem, man ser på rastepladser. Men her sad selveste Yves Montand.
For at komme ind
i selve restauranten, skulle man ind ad en dør 8-10 meter fra
indgangen. Men det nåede vi ikke.
|
Besøg La Colombe
d'Or's hjemmeside
|
|
På »Place du Général de Gaulle« foran »Colombe d'Or« er der som regel meget livligt. Da jeg
var med Forlaget Palle Fogtdal dernede for 25 år
siden, spillede caféværten og nogle andre petanque på pladsen. Også her råbtes der
pluselig højt, men det var værten, der ikke gad spille
mere, sagde han meget højt. Han mente, de andre snød. De prøvede at overtale ham
til at fortsætte, men ikke om han ville. Da jeg og min
kone, Lotte, var på stedet i september 2009, så folkelivet ud som herover. En
trubadur underholder med franske viser, meget hyggeligt.
I baggrunden opgangen til selve byen, som er et besøg værd. Man kan
kun køre derop i bil med tilladelse. Der bor omkring 3.000, og der
er gallerier, restauranter og souvenirbutikker en masse. Og så er der storslåede udsigter over
områdets landskaber og bjerge.
Galerie Berkowitsch ligger lige over for »Colombe d'Or«, og som det
fremgår
af skiltet i blå Yves Klein-farve er det ikke helt ukendte navne, galleriet gør i.
Der er gode og mindre gode gallerier i Saint-Paul, her er også et af de bedre,
med bl.a.
Chagall, som det ses i vinduet. Galerie Le Capricorne, hedder det, og er
placeret oppe i byen.
|
|
Toppen af Saint-Paul de Vence med kirken set lidt uden for byen.
|
|
Louisiana i lille format
Fra torvet i Saint-Paul og op til Fondation Maeght er der omkring 1.000
meter, og er man dårligt gående, kan det
være en hård tur. Især de sidste par hundrede meter, som kan minde
lidt om vejen op ad mod Alpe d'Huez, kendt fra
Tour de France. Men de to nonner klarede turen med bravour og fik
trippet sig helt op.
|
|
Der forefindes mange gode kunstværker på Fondation Maeght, men stedet
kan ikke
måle sig med vores eget Louisiana. Men hvor mange museer kan det!
|
Til venstre indgangen til Fondation Maeght med skulpturer af blandt andre
Alexander Calders Les Renforts, 1963 (tv) og forrest en kompakt skulptur af
den spanske billedhugger Eduardo Chillida (1924-2002). Herover museets Café
Diego, nok den mest kedelige museumscafé i verden. Og som det ses, er
der ikke ligefrem overfyldt. |
|
Som i andre museer er der også i Fondation Maeght en biograf. Her er
det Miró, som
er på skærmen. Man viser også Duke Ellington fra en koncert på museet.
Museet afholder forskellige udstillinger,
frem til 31. oktober er det en retrospektiv udstilling (1946-66)
med Alberto Giacometti, Giacometti
& Maeght, med omkring 170 værker, 60 skulpturer, malerier,
tegninger
og grafik. Giacometti og Aimé Maeght (1906-81) var nære venner gennem
20 år. Aimé Maeght, som
var kunstsamler, er grundlægger af Galerie Maeght i Paris og New York
samt Fondation Maeght i Saint-Paul.
Som det erindres solgtes en af Giacomettis skulpturer med den gående
mand 3. februar 2010 hos
Sotheby's i London for omkring 500 mio. kr., en halv milliard. Og som
måske huskes, har Louisiana en magen til.
Blandt museets permanente samling er foruden et større antal af Miró
værker af Bonnard, Dalí, Braque, Léger m.fl.
Afstanden fra Cannes til Saint-Paul de Vence er ca. 26 km. Fra Nice til
Saint-Paul ca. 16 km. I bus tager
det omkring en time at køre fra Nice til Saint-Paul, i bil under den
halve tid.
|
|
Er man på ophold i Nice bør man også besøge
Matisse Museet og Chagall Museet
Musee
Matisse til venstre og Musee
Chagall til højre.
|
|
Kunstnyt.dk
Juli 2010 |
