Denne glade mand hedder Poul Madsen og er chefredaktør på Ekstra Bladet.
Han har lige undskyldt for en række løgnehistorier, hans sandhedssøgende
tryksag har bragt. Men den værste løgn, som ikke bare er løgn, men en ondskabsfuld løgn, da den har gjort uskyldige til forbrydere, har han ikke undskyldt. Og det gør – læs tør – han med garanti ikke. Og hvorfor ikke? Fordi det bringer ikke alene ham selv og hans avis på glatis, men hele den pukkelryggede skodpresse. Og det skrækkelige retsvæsen. Men hvad er det, der er galt med denne sympatiske (skrev vi virkelig sympatiske?) skriverkarl? Han vil ikke selv forstå det, og det er et andet af mandens store problemer. Nu er det vist ikke ham selv, der skriver løgnehistorierne, men han er ansvarlig for dem.

Den 12. februar 2010 stod i Ekstra Bladet:
Hård straf efter svindel med enkes maleri
Sagens egentlige hovedperson er den franske kunstner André Derain og hans landskabsmaleri "Paysage à L'Estaque". Det billede ville den 92-årige enkefrue Grethe Meyer i 2004 sælge gennem auktionshuset Ellekilde. I den tro, at det var uægte, solgte hun det til Ellekilde-direktøren for 200.000 kroner. Han solgte det så til sin samlever, der igen solgte det videre til et galleri i Frankrig. Denne gang som et ægte Derain-maleri, som hun fik fem millioner kroner for. Hun delte beløbet med Ellekilde-direktøren.

Og hvad er det så der er løgn? Det er løgn, at enkefru Meyer solgte maleriet i den tro, at det var falsk. Det er ganske vist korrekt, at hun troede, det var falsk. Men det troede hun af den indlysende grund, at maleriet var erklæret falsk. Endda flere gange. Hvilket hun vidste. Og det var ikke af en af Lauritz.com's dygtige vurderingseksperter, men af selveste Derain-eksperten over alle Derain-eksperter, Michel Kellermann, den ekspert i hele verden, alle betragtede som den eneste, der havde forstand på Derain.

Faktisk betalte Ellekilde-direktøren alt for meget for maleriet. 200.000 kr. for et falsk maleri er ikke normalt. Da det kom frem, at maleriet nogle år senere solgtes for 36 mio. kr., resulterede det i nævnte retssag. Dommen viste med al tydelighed, at dommerne og pressen mente, at Ellekilde-direktøren burde have betalt fru Meyer 36 mio. kr. for et falsk maleri. Det blev først erklæret ægte syv måneder efter, Ellekilde-parret solgte det i Paris. Og hvem erklærede det ægte? Såmænd Michel Kellermann, som flere gange tidligere havde erklæret det falsk. Og hvem var køberen? Såmænd Kellermanns papsøn, der efter langvarig overtalelse havde fået papfaderen til at erklære det ægte.

Nogle mener, blandt andre undertegnede, at dommen var bestilt. Men hvorfor, ved vi ikke, da ingen tør udtale sig. På sjette år er det nu lykkedes pressen at ignorere et groft justitsmord.

I bogen "Retssagen om et formodet maleri af André Derain" kan du læse, hvem de virkelige skurke i sagen er. Læs den gratis her.


Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
20. december 2015

Dette indlæg skyldes den megen debat i den senere tid om pressens mange løgnehistorier, der er totalt ødelæggende for journalisters troværdighed.