En syg avis
 Politiken gør forbrydere til helte
og uskyldige til forbrydere

Lørdag den 12. september 2015 havde Politiken et flere siders indlæg om tyveriet på Nivaagaard af det af eksperter godkendte Rembrandt herover. En af forbryderne blev interviewet og derved gjort til helt. I den såkaldte Derain-sag, hvor to 100% uskyldige blev dømt, var det flere dommere og lægdommere, der af Politiken blev gjort til helte, selv om enhver med bare normal intelligens kunne se, at dommen var svindel. Og så var der Tuxen-sagen, hvor Politiken i ledtog med den mærkelige direktør for Det Kgl. Bibliotek, Kolding Nielsen, Kammeradvokaten m.fl., gjorde den 100% uskyldige Jens Thygesen fra Kunsthallen til forbryder. Uden beviser af nogen art. Tværtimod ved alle implicerede i dag, at anklagen var løgn. Idiotisk! Efter min mening er der noget galt med moralen blandt ansvarlige på Politiken.
Vi kan også nævne fupsalget på Spotdeal, som er en del af Politiken. Her accepterede Politiken at betale ALLE pengene tilbage, men på betingelse af, at dette indlæg blev fjernet. Det var et krav fra en avis, som uafbrudt råber op om, hvor vigtig ytringsfriheden er. Vor herre bevar's! Hvor dybt moralsk kan de synke på Rådhuspladsen?

Preben Juul Madsen
13. september 2015
Foto: Niels Lyksteds video
.