Pissarro-maleriet i
Museumsbygningen
solgt for 520.000 kr.


Dette maleri af Camille Pissarro (1830-1903), et landskab fra Venezuela, solgtes 30. november i Museumsbygningen for 520.000 kr.. Det er usigneret, men er for nylig godkendt af Institute Wildenstein i Paris. Billedet har tidligere tilhørt den danske maler Fritz Melbye, som var personlig ven med Pissarro, der som bekendt fødtes på den dengang danske ø, Skt. Thomas, Vestindien. I dag er Pissarro registreret som fransk kunstner. Maleriet tilhørte i sin tid den legendariske samler, generalkonsulent Johan Hansen, der meget apropos havde det hængende i den bygning, som i dag er Museumsbygningen, men dengang Johan Hansens private bolig.
Vurderingen på maleriet, som måler 33x24,6 cm, var sat til 350.000 kr.


Der var rift om Pissarros lille landskabsmaleri fra Venezuela, hvor fire medarbejdere tog imod telefonbud. Det blev en udenlandsk køber, pudsigt nok fra Venezuela, der fik sidste bud på 520.000 kr., modtaget af kvinden i det indsatte billede. Hertil skal lægges salær på 25%. Auktionarius var Henrik Münster, som var ansat hos Bruun Rasmussen, da samme maleri i 1968 solgtes som ubekendt for 1.700 kr.
En pæn fortjeneste.

©kunstnyt.dk