Th. Philipsen på Sorø Kunstmuseum Finn Terman Frederiksen er manden bag den største Th. Philipsen-udstilling i nyere tid. Her sammen med museumsinspektør Majbritt Løland på Randers Kunstmuseum, hvor udstillingen startede. Maleriet er fra 1901, Malkeplads ved Dyrehavegård, et stort lærred på 151 x 217 cm. Tilh. Museet, som erhvervede det direkte fra kunstneren i 1911. Foto: Flemming Brix. Selvportræt. 1910. Pastel på papir opsat på finér. 69,5 x 100, cm. Tilhører Statens Museum for Kunst, Den kongelige Kobberstiksamling. Th. Philipsen. Nyværk på Saltholm. 1885. 36 x 60 cm. Tilh. Tårnby Kommune, deponeret på Kastrupgårdsamlingen. Solgt flere gange på auktion, i 1924 hos Winkel & Magnussen, senest hos Bruun Rasmussen i 1978 for 32.000 kr. i hammerslag, købt af Tårnby Kommune. Et tilsvarende motiv, også fra 1885, med malkepigen spejlvendt og gæs i forgrunden, købte Hirschsprungske Samling for 36.000 kr. Blandt de udstillede. Flemming Brix har medvirket med registrering af mammutkatalogets værker, et imponerende arbejde, som han har udført sammen med Finn Termann Frederiksen og Svend Erik Lorentzen. Flemming Brix har selv en ganske pæn samling af Philipsen, bl.a. Tyrekalven herover fra 1879. Th. Philipsen gjorde også i skulpturer og keramiske arbejder. Her er det en punchebowle, diam 47, højde 40 cm. Motivet fra Saltholm. Tilh. Brandts Museum. Maleriet på væggen er Alléen ved Vognserup, 1893. 130 x 190 cm. Hænger til daglig på Ordrupgaard. En Allé. Kastrup. 1891. Malet på træ. 55,5 82,5 cm. Tilh. Statens Museum for Kunst. Højvande er fra 1892, malet på træ. 56,5 x 56,4 cm. Tilh. Hirschsprungske Samling. |
Selv om
Philipsen er mest kendt for sine Saltholmsmotiver, kom han også ud i
verden. Her til venstre er det Udsigt fra Alhambra fra Albaicin,
1882. 39,5 x50 cm. Fra Alhambra-området kendes flere motiver. Tilh.
Brandts Museum, Odense. Philipsen nåede også til Tunis, hvor han malede heste, æsler, geder og kameler. Philipsen debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1865 med en skulpturgruppe med to køer, men dyremaleriet optog ham mere og mere. Over 20 gange udstillede han på Forårsudstillingen og tilsvarende antal gange på Den Frie. Er repræsenteret på adskillige museer. |
Imponerende
bogværk af Finn Terman Frederiksen om maleren Th. Philipsen Udgivet i forbindelse med udstillingen "Lysets og farvens mester" på Randers Kunstmuseum. Sidste dag 8. januar 2017. Kan ses på Sorø Kunstmuseum fra februar til juni 2017. Retrospektiv udstilling med 70 udvalgte arbejder. De fleste forbinder Th. Philipsen (1840-920) med køer på Saltholm. Herover et af hans hovedværker fra øen, Bissevejr, 1909. 127 x 173,5 m. Solgt på kunstnerens auktion i 1916 for 4.700 kr., auktionens næsthøjeste pris. I 1957 solgt hos Bruun Rasmussen for 9.900 kr. erhvervet af Davids Samling, som har udlånt billedet til udstillingen. Foto: Davids Samling. Et mindre lærred fra 1885, 43 x 94 cm, har også titlen Bissevejr. Tidligere ejere er maleren Viggo Johansen og Agathe og Knud Neye. På sidstes auktion i 1969 hos Bruun Rasmussen gik det for 28.000 kr. Solgt igen hos Bruun Rasmussen i 1988 for 95.000 kr. Privateje. Foto: Ole Akhøj. Kig forbi Randers Kunstmuseum. |
Ved en Fontana udenfor Rom paa Via Flaminia, 1883-86. 118 x 180 cm.
Hidtil højeste hammerslag på et maleri af Th. Philipsen. 280.000 kr. hos Bruun
Rasmussen 7.6. 2006.
|
I 1916 satte
Th. Philipsen 513 af sine malerier, pasteller og tegninger på auktion i
Den Frie Udstillings Bygning på Østerbro. Lidt underligt nåede et mere
eller mindre atypisk maleri, Mont Martre, 1875, højest med et
hammerslag på 4.810 kr. Det svarer til 331.457,10 2015-kroner. Maleriet herover Ved en Fontana, var solgt før auktionen. I alt indbragte auktionen i 1916 omkring 75.000 kr., et fantastisk højt beløb dengang, og omregnet til 2015-kroner over 3,1 mio. kr. Terman Frederiksen skriver om billedet bl.a.: "Vel indlogeret i det lille værelse på adressen Via Ripetta No. 234 II Piano tog Philipsen igen fat på sin fremstilling af fontænen på Via Flaminia med base i et atelier, han havde lejet i umiddelbar nærhed af motivet". Legendariske Karl Madsen var ikke helt tilfreds med maleriet. Han skrev bl.a.: "Billedet er dygtigt malt... Dog mangler noget. Der mangler det umiddelbart bedaarende, som udmærker mangfoldige andre af Philipsens Arbejder, fordi de er undfangne ved en friskere Inspiration". Th. Philipsen var Danmarks første impressionistiske maler og mødte i København Paul Gauguin. Redaktionens slidte katalog tv. har tidligere tilhørt den kendte kunsthandler Richard Wilstrup, som har siddet på auktionen i 1916 og nedfældet alle hammerslag i kataloget. Alle auktionens billeder er bagpå stemplet i rødt med malerens signatur, Th. Philipsen AUKTION JANUAR 1916. Wilstrup og hustru efterlod et legat, som kan søges her. |
Auktionen i 1916, som Terman Frederiksen i bogen kalder "Det store ophørsudsalg", var et tilløbsstykke af de helt store. Richard Wilstrup helt til venstre noterer flittigt, og i sit katalog, nu et skattet eksemplar i arkivet hos Kunstnyt.dk, har han fået adskillige navne på køberne med. Her er navne på storsamlere som ingeniør Johannes Rump, jernstøber Knud Brandt (bl.a. katalognr. 342, Ved Hindsgavl, 1869, 1.000 kr., solgt på Brandts dødsboauktion i 1930 for 1.325 kr.). På Brandts auktion indbragte Køer og Kalve 10.500 kr. og Fra Saltholmens Fælled, 1880, 16.500 kr. Men de var ikke med på auktionen i 1916. Andre købere var skibsmægler Hjalmar Bruhn, kontorchef H.Chr. Christensen (kendt for sine små biografiske værker, bl.a. om Krøyer, udgivet for egen regning), kunsthandlerne Winkel & Magnussen, Kleis og Holger Ferlov, kaffehandler Linnet, maleren Viggo Johansen, museumsdirektør Karl Madsen, vekselerer Johan Levin og mange andre. Inden auktionen havde Statens Museum for Kunst sikret sig betydningsfulde værker, heriblandt Lirefloden ved Sora og Gæstegiveriet i Sora, begge 1883 samt Køer i tøjr, 1888. |
Flemming Brix herover har sammen med Terman Frederiksen og nu afdøde Svend Erik Lorentzen stået for den helt unikke værkregistrering, imponerende med omfattende og nøjagtige beskrivelser af værkerne, provenienser og auktionspriser. Et arbejde til ug med kryds og slange. Her viser Brix den fornemt indpakkede gave frem, et digert værk på næsten 3 kilo fordelt på 520 sider med overvældende mange farveillustrationer. Foto: Kunstnyt.dk |
Den fornemme gave studeres af redaktøren. Det er ikke just en bog, man går i seng med. Den er lidt tung at ligge med. Men der er mange timers god underholdning. Finn Terman Frederiksen, som i 2012 sagde farvel til lederstillingen efter 22 år på Randers Kunstmueum, i sig selv en enestående bedrift, er i alle sine bøger velskrivende og oplysende. Man får den nødvendige indsigt. Maleriet i baggrunden er Kai Lindemanns Mand og kvinde. Foto: Flemming Brix. |
Kunstnyt.dk
December 2016 og april 2017