Mysteriet omkring Peter Hansens
Legende børn på Enghave Plads
Deltag selv i opklaringen
Maleriet hænger på Statens Museum for Kunst. Men er det det
originale?
Vi bringer sagen frem igen, da
landets kunsthistorikere nu i 25 år ikke har interesseret sig
for at finde ud af, hvilket af de to næsten ens motiver fra
Enghave Plads, der er det originale. Nu hænger de begge i
hovedstadsområdet, det ene herover på en midlertidig plads på
Statens Museum for Kunst, som pga en kommende udstilling har
inddraget tre lokaler. Det andet er for tiden (til 1. maj)
udstillet på Sophienholm. Her har man igen forspildt chancen for
at vise dem sammen. Men det gør vi. Det er ikke nogen helt
ligegyldig indsigt i kunstens verden, Kunstnyt.dk her byder på,
hvor du blandt andre møder en mopset kunsthistoriker.
|
Seneste nyt:
Gerd Schottländer, yngste
barnebarn af Louis Schottländer, tidligere ejer af Faaborg
Museums Legende børn på Enghave Plads, fortæller til
Kunstnyt.dk, at hendes morfar
købte maleriet direkte af Peter Hansen. Det kommenterer vi
nederst i artiklen. |
Fotograferet på Sophienholm april 2019. Fra
udstillingen Det Maleriske Nu med Peter Hansen og Martin Bigum.
Der er mange detaljeforskelle på de to
malerier. Den hurtigste måde at se forskel er udsnittet herover,
hvor en af pigerne læner sig op ad et træ. Det er det fra Statens
Museum for Kunst. Til højre Faaborgs, hvor gruppen af piger er
meget anderledes.
Herover fra Den Frie Udstillings
katalog 1909, hvor nr. 85 (90 g 91 ikke gengivet), er
Legende børn på Enghave Plads
1906-08. Stjernen* betyder, at malerierne var til salg, og som
det ses under Mindre Meddelelser til højre,
fra Kunstbladet 1909 side 62, betalte Statens Museum for Kunst 2.500 kr. for det. Billedets mål
er i tommer, 41 x 56, omsat i centimeter 107,23 x 146,47, et
stykke fra 109 x 149 cm, som Faaborg Museum opgiver deres til.
Det på Statens Museum for Kunst opgiver museet til at måle 109,5
x 151,5 cm., altså ca. 5 cm bredere. Nu er det ikke ualmindeligt,
at mål på malerier kan variere fra gang til gang på grund af
unøjagtig opmåling. (Vi har haft problemer med de rigtige
centimetermål omregnet fra tommer, som er 2,61545 for 1, men nu
skulle de være korrekte).
Desværre findes ingen fotografier fra Den Frie i 1909.
Kunstbladet i 1909 har en større omtale af udstillingen, men kun
katalognr. 90, Sjæselongen kommer, Kælkere i Søndermarken,
1909, omtales direkte og er illustreret.
Da Peter Hansen dør i 1928 har tidsskriftet Samleren 8 store
helsider om maleren. Legende børn på Enghaveplads
omtaler den kendte forfatter Poul Uttenreiter som Kunstmuseets,
men det gengivne på en halv side er det i dag ejet af Faaborg
Museum.
I afsnittet om Peter Hansen i Weilbach er kun omtalt det, som
ejes af Statens Museum for Kunst. Faaborgs er ikke nævnt.
Omtaler af Legende børn på Enghave Plads i litteraturen
er en rodet forestilling, hvor de to malerier "skiftevis"
afbildes, så det virker som om, man kun taler om et og det
samme. Men der er to. Og er det ene købt på Den Frie i 1909,
hvor kommer det andet så fra? |
I Kunstindex Danmark er de to malerier placeret side om side.
Søg her. |
På Statens Museum for Kunst har de ovenstående
oplysninger om købet i 1909, Den Frie Udstilling kat. nr. 85. 1909 for
2.500 kr.
Der står tydeligt 1907-08, men det, der blev solgt på Den Frie, er dateret 1906-08
med andre mål. Se ovenfor.
I 25 år er det ikke lykkedes kunsthistorikerne at finde ud af, hvilket
et af de to
meget ens malerier af Peter Hansens Legende børn på Enghave Plads,
som
Statens Museum for Kunst købte i 1909 på Den Frie Udstilling.
Peter Hansen Legende børn
på Enghave Plads 1907-08
Tilhører Statens Museum for Kunst.
Ifølge museet købt på Den Frie Udstilling 1909. Se ovenfor.
Det er tydligt dateret 1907-08
|
Peter Hansen. Legende
børn på Enghave Plads 1906-08
Tilhører Faaborg Museum.
Testamentarisk gave 1992 fra Kirsten Schottländer. Museet har
ingen oplysninger om, hvor og hvornår Kirstens far købte det.
Det er tydeligt dateret 1906-08
|
Mindeudstillingen 1930 på Den Frie
Udstilling.
284 numre, malerier, akvareller,
tegninger og grafik.
Nr. 73 er det aktuelle Enghavebillede, Faaborg
Museums, her ejet af
grosserer Louis F. Schottländer. Det var hans
datter, Kirsten Schottländer, som i 1992
testamenterede det til Faaborg Museum. Man kan
undre sig over, at det var dét på
Faaborg Museum i dag, der var med på
mindeudstillingen, og ikke Kunstmuseets.
Herover kataloget til udstillingen i
Kunstforeningen i 1994, det samme som benyttet fra udstillingen i 1993
på Faaborg Museum.
Herunder et lille særkatalog med
værkfortegnelsen over de 63 udstillede billeder vedlagt. Her er
Enghavebilledet nr. 26 med den
korte tekst: Legende Børn på Enghave Plads. 1906-08. 109 x 149 cm.
Faaborg Museum.
Information var eneste pressemedie, der skrev
om sagen.
Ukendt forfatter og ukendt dato, men skrevet
umiddelbart
efter omtalen i Kunstavisen herunder.
Herunder Kunstavisen nr. 1 1994. Foto: Lotte Seeger.
Lidt af en skandale på Gl. Strand
– og i Faaborg
Af Preben Juul Madsen
Den store Peter
Hansens-udstilling i Kunstforeningen på Gammel Strand i
København indeholder på et enkelt punkt lidt af en skandale.
Malerens mest kendte billede er ”Legende børn på Enghave Plads”,
malet 1907-08, og købt af Statens Museum for Kunst på Den Fries
Forårsudstilling i 1909. For 2.500 kr., hvis nogen interesserer
sig for den side af sagen.
Billedet med de legende børn er et af de mest berømte malerier i
dansk kunsthistorie og til overflod gengivet i
kunstlitteraturen, senest i Grete Zahles bog om maleren. Nu
hænger det så i Kunstforeningen. Eller gør det?
Maleriet i Kunstforeningen er ikke det, vi kender fra litteraturen,
men et billede som først for nyligt er dukket op. Uden at nogen
har gjort opmærksom på det. De to malerier er i store træk ens,
også størrelsen. Kunstmuseets er en anelse lysere i farven end
det nu udstillede, og det har færre børn i baggrunden. Men
umiddelbart vil ingen besøgende i Kunstforeningen bemærke, at
det ikke er det ”originale”. Hvorfor forties, at der findes en
replik? Selv om billederne er næsten ens, så er det da ikke
ligegyldigt, hvad det er for et billede, man har foran sig.
Hvilket er det første?
For en måneds tid siden oplyste museumsinspektør Susanne
Thestrup Truelsen, Faaborg, til undertegnede, at begge billeder
ville blive udstillet i København. Men det er ikke sket.
Kunsthistorikeren Grete Zahle siger til KUNSTAVISEN, at hun har
haft kendskab til begge billeder, men anser Kunstmuseets som det
rigtige. Grete Zahle synes i øvrigt det er forkert ikke at
udstille dem sammen. I hendes egen bog, som er genudsendt for et
par år siden, er kun Kunstmuseets billede omtalt.
Jeg mener, der er tale om en kunsthistorisk skandale. Det mindste
man kunne have gjort, når en så berømt replik dukker op, er at
gøre opmærksom på det. Og ikke bare lade alle tro, at det er det
kendte billede, som udstilles. Kunne man fx forestille sig, at
en replik af Mona Lisa pludselig dukkede op i Paris på et andet
museum end Louvre, og man lod, som om det var det originale.
Selvfølgelig ikke. Thestrup Truelsen påstår, at deres maleri er
det oprindelige, og at Kunstmuseets er en replik. Og det kan hun
måske have god grund til at tro, da Faaborg-billedet på forsiden
er dateret 1906-08. Her forekommer imidlertid det mystiske, at
Kunstmuseets i kataloget fra Den Frie i 1909 har årstallet
1906-08 vedføjet. Fra Kunstmuseets side er det bekræftet, at
deres er det, som var udstillet på Den Frie i 1909, hvilket også
fremgår af bl.a. Kunstbladet fra 1909-10 (side 62).
Bortset fra, at man lader som ingenting, og derved faktisk
bondefanger folk, så havde det været et clou at vise de to
billeder side om side, og på den måde give besøgende og fagfolk
lejlighed til en nærmere sammenligning.
Seværdig udstilling
Når denne bredside er affyret mod kunsthistorikerne (de får
ingen undskyldning), så kan udstillingen i øvrigt varmt
anbefales. Peter Hansens produktion er ujævn, det ene øjeblik
med impressionistisk knald i farverne, det næste repræsenterende
”tung muld”. I den såkaldte ”bondemalerstrid”, som udspilledes i
pressen i 1907, kaldte Gudmund Hentze flere af Fynboerne for
bl.a. ”bredrumpede bondeknolde”, en karakteristik man egentlig
godt forstår, når man ser nogle af Peter Hansens tunge
”lortebrune” billeder. Men han mestrede også lys og skygge, som
i ”Legende børn på Enghave Plads” og ”Forår, ung pige med
barnevogn”, ca. 1910, med den melankolske pige dominerende i
forgrunden, en figurfremstilling henad L.A. Rings. Et af
topnumrene er ”Sporvognsholdeplads ved Enghavevej”, et
impressionistisk mesterværk fra omkring 1910. Også
Ordrupgaardsamlingens ”Tærskende Okser, Civita d’Antino”, 1904,
er en perle, fremragende i komposition og bevægelse, okserne
nærmest ”liggende ned i svinget” og med kornet mesterligt malet.
Venskabet med Th. Philipsen og deres skelen til fransk kunst
fornægter sig ikke i Peter Hansens arbejder.
Fynboen Peter Hansen
(1868-1928) gik som dreng i skole i København, hvor han tog
præliminæreksamen, og som voksen boede han i perioden 1906-12
ved Enghave Plads. På udstillingen i Kunstforeningen er der lagt
vægt på at vise hans københavner-billeder, og det er blevet et
spændende gensyn med kendte og mindre kendte billeder.
Men det må forlanges, at kunsthistorikerne får placeret de to
billeder fra Enghave Plads. Hvilket er det første? Og hvorfor vi
ikke tidligere har hørt om det andet! Det har vi krav på at få
sat på plads
Peter Hansen. Kunstforeningen, Gammel Strand 48, Kbh.
8.1.-6.3. 63 arbejder. Katalog kr. 20
(fra udstillingen på Faaborg Museum). Tekster af Grete Zahle,
Ruby Langaa-Jensen og Susanne Thestrup Truelsen.
|
Fra Kunstavisen nr. 2, februar/marts 1994
Forhenværende museumsleder Susanne Thestrup
Truelsen foran Peter Hansens indvielsesbillede fra 1910-12, malet
i anledning af indvielsen af Faaborg
Kunstmuseum 24. juni 1910. Det er lettere beskåret i begge sider.
Foto: Kunstnyt.dk, Faaborg Museum maj 2011.
Gunnar Mikkelsen (1925-2011) er en af
de mest farverige kunstsamlere branchen har kendt. Hans speciale
var køb af usignerede malerier, som han efterfølgende brugte tid
på at finde frem til hvem kunstnerne var, hvilket han ofte havde
stort helt held med. Gunnar Mikkelsen havde en sød tand, og
engang inviterede han og hans kone, Irma, på en treretters meny,
udelukkende bestående af desserter. Det var for meget, fandt de
vist ud af.
Fra Kunstavisen nr. 2,
februar/marts 1994 |
|
Martin Bigum i Politikens kronik
14. april 2019 om
Legende børn på Enghave Plads
Nej, det er ikke et fotografi. Det er en skulptur
som Bigum har gjort af sig selv.
Men jeg var faktisk dreng, da jeg først spottede det.
Første gang jeg
så et maleri af Peter Hansen, var nemlig i 7. -8. klasse på
Brøndby Strandskole, hvor vi i en prøve skulle analysere hans
maleri Legende børn. Enghave Plads’, 1907-08. Jeg blev helt
opslugt af selve maleriet og fik en dårlig karakter, for jeg
havde ikke noget sprog for det, jeg så.
Igen blandes de to udgaver sammen. Det Bigum så som dreng var
det på Statens Museum for Kunst, dateret 1907-08. Men det vist
på Peter Hansen og Martin Bigums udstilling på Sophienholm er
Faaborgs, som også er det gengivet i Politiken, lagt på af
avisen, ikke af Bigum.
Martin Bigum har en fantastisk viden om kunst, en af de mest
vidende inden for branchen. Det er altid en stor oplevelse at
følge ham (og hans kolleger), når han i DRs kunstquiz folder sig
ud. Det er svært at forestille sig, at han ikke har kendskab til
begge udgaver af Peter Hansens maleri?
Da samme udstilling i 2018 vistes i Faaborg, fortalte Bigum i en
video om hele ideen med at vise ham sammen med Peter Hansen. Den er
spændende at se og lytte til, men deværre kommer Bigum ikke ind
på Legende børn på Enghave Plads.
Se den
her.
|
Schottländers Fond
Kirsten Schottländer oprettede en fond, som
stadig er aktiv.
Kunstnyt.dk har spurgt fonden om man ved, hvor og hvornår Kirsten
Schottländers far
har erhvervet Peter Hansens maleri, men ikke fået noget svar.
Læs her
om fonden, hvor der findes et foto fra Kirsten Schottländers hjem
med maleriet på væggen.
Maleriet studeres på Sophienholm april 2019.
Se Niels Lyksteds video fra
selve udstillingen.
Sophienholm er smukt beliggende.
Peter Hansens maleri på en midlertidig plads
på Statens Museum for Kunst, i selskab med Th. Philipsen.
Hvorfor hænger det ikke på Sophienholms udstilling side om side med det
andet?
Det havde været en fantastisk chance til at sammenligne.
Der er også vand foran Statens Museum for
Kunst. Men på en anden måde end Sophienholms.
Kunstnyt.dk
27. april 2019
Tilføjelse
Gerd
Schottländer telefonisk 30. april 2019:
"Min morfar købte
Legende børn på Enghave Plads direkte
af Peter Hansen.
Det har man altid vidst i familien, men der findes ingen
kvittering for købet".
Er det rigtigt, forklarer det, hvorfor der kun kan findes ét køb
af de to malerier, nemlig dét solgt på Den Frie i 1909.
Men vi er ikke kommet videre med, hvilket af de to, der var med
på Den Frie.
Og det skyldes, at i kataloget står, det er signeret og dateret
PH 1906-08, hvilket er det
ejet af Faaborg Museum. Det kan naturligvis ikke helt udelukkes,
at årstallet 1906 er en fejl i kataloget, at det skulle have
været 1907. Statens Museum for Kunst påstår og dokumenterer
skriftligt, se overfor, at det er deres dateret 1907-08, trods
en anden dato, som museet købte i 1909.
En anden mulighed kunne være, at det dateret 1907-08, er det
Louis Schottländer har købt af Peter Hansen, og der
efterfølgende mellem Kunstmuseet og Schottländer foretages en
bytteforretning. Man kender sådan en "ombytning" bl.a.
fra Glyptoteket, da en bedre udgave af et Jens Juel-maleri
dukkede op og museet solgte det man havde og købte det nye.
Apropos Louis F. Scottländer (1877-1937),
som døde kun 59 år gmmel,
var han meget kunstinteresseret og i kontakt med mange
kunstnere. På hans dødsboauktion marts 1938 hos Winkel &
Magnussen var der 143 numre til salg, mest indbragte L.A. Rings
Høstscene fra 1901, 6.900 kr., senere
solgt for 870.000 kr. hos Bruun Rasmussen november 1987
(afbildet i farver i Kunst under hammeren 88 side 9) og fortsat
dyreste L.A. Ring.
På dødsboautionen var andre kendte malerier under hammeren af
blandt andre Poul S. Christiansen, Albert Gottschalk,
Hammershøi, Johannes Larsen, Lundstrøm, Th. Philipsen, P.A.
Schou og Weie.
Endvidere et berømt maleri af Olaf Rude,
Interiør med figur,
kendt fra Derain-sagen.
1.100 kr. var hammerslaget i 1938.
Tilhører i dag Bornholms Kunstmuseum.
Herunder kopieret fra dødbokataloget. I baggrunden øverst til
højre det famøse Derain-maleri, som blev købt som en
forfalskning for 200.000 kr., men endte med at blive erklæret
ægte af samme "vurderingsekspert", som flere gange forinden
havde erklæret det falsk, og senest i 2006 solgt for 36 mio. kr.
Tilføjelse 30. april 2019. |
|