 |
|
|
Uoverskuelige problemer i den |
|
|
|
| I årtier er det lykkedes kunstsvindlere at narre de
største eksperter og museer verden over. Det er navne som Han van Meegeren,
Elmyr de Hory, Tom Keating, Eric Hebborn (som snød nyligt afdøde leder
af Kobberstiksamlingen, Erik Fischer) samt John Myatt. Inden for de
seneste år er det Shaun Greenhalgh, som snød blandt andre Odrupgaards
leder, Anne-Birgitte
Fonsmark med en skulptur, hun havde erklæret ægte Gauguin, men viste
sig at være en ægte forfalskning. Fonsmark anses for at være
en af verdens førende Gauguin-eksperter. Og den seneste skandalesag om
kunstsvindel afsløredes i Tyskland i september 2010, hvor Wolfgang
Beltracchi, hans kone Helene og hendes søster sidste år fik lange
fængselsstraffe. Den sag er yderst interessant set med danske øjne, da
den har fået den danske presse til at gå i sort og snakke udenom. Læs
modsatte spalte. Alle de nævnte er blevet afsløret, men inden da, nåede de at fuppe en hel verden af kunsteksperter.  Foto: Kunstnyt.dk Den mest berømte fra dengang det vrimlede med falsknerier på eBay.com er Kenneth Walton, som i maj 2000 havde malet og solgt en Richard Diebenkorn-forfalskning til 135,805 dollars. Det var før undertegnede i flere år på Artfakes.dk afslørede hundredvis, snarere et par tusinde, falsknerier. I 2006 skrev Kenneth Walton en bog om sagen, som fik store overskrifter i New York Times. Da han fulgte med i mine afsløringer på Artfakes.dk sendte han mig en dag en mail og spurgte om jeg ville have hans bog. Det ville jeg naturligvis gerne, og som han herover skriver i dedikationen, at jeg sikkert var kommet efter ham, havde jeg været aktiv på Artfakes.dk dengang han huserede, havde han ret i. I dag skal sælgere på eBay.com dokumentere ægtheden af det, de sælger. Men adskillige falsknerier smutter alligevel igennem. Og for at slippe udenom, skriver mange nu, at det og det maleri er attributed (tilskrevet) den og den. Men det er også fup, da det for det meste er amatører, som sælger, og de har ikke fuldmagt til at tilskrive. Preben Juul Madsen kunstnyt.dk 11. januar 2012 |
 Foto: Christie's Maleriet herover, solgt hos Christie's i London i 2007 for 1,8 mio. engelske pund, og et maleri, som flere gange var udstillet i gallerier og på museer uden at eksperterne reagerede. Først i 2011 afsløredes det i den tyske Beltracchi-sag, at det ikke var en ægte Derain, men en ægte Derain-forfalskning. Og set med danske øjne kolossalt interessant, da maleriet var erklæret ægte af verdens eneste Derain-ekspert, Michel Kellermann, der som bekendt først erklærede Derain-maleriet i den danske Derain-sag som ægte syv måneder efter de to dømte i sagen havde solgt det i Paris. Og tragikomisk, dommen taget i betragtning, af samme Kellermann tre gange inden salget i Paris havde erklæret det falsk. Når man ved, at to mennesker hver idømtes ét års fængsel for at have vidst, at maleriet på købstidspunket var ægte og senere ville indbringe flere millioner kr., sa skal man altså – undskyld jeg nævner det – være enten idiot eller fupmager for at kunne se, den dom er rigtig. Den 16. december 2011 havde Camilla Stockmann en stor artikel i Politiken om kunstsvindel. Her havde hun gengivet billedet herover, men uden at nævne, at Kellermann havde erklæret det ægte. Og det kunne hun naturligvis ikke skrive, da hun i sin avis skrev i februar 2011 om dommen, at det nu var bevist, at Svend Erik Olsen og Jannie From havde snydt Grethe Meyer, som de havde maleriet af. Ved at omtale Kellermann, var hun tvunget til at forklare hans uheldige virke i den danske Derain-sag. Hvorfor løj Camilla Stockmann? Hun overværede samtlige 17 retsmøder, som kun hun og jeg af journalister alene gjorde. Læs mere her om det nu erklærede Derain-falskneri.  Her viser Sotheby's sympatiske Claude Piening Camilla Stockmann noget interessant på Sotheby's danske kontor i København. Foto: Kunstnyt.dk |
