|
|
|
|
|
Troels Olivero fra Gauguin.dk og
hans advokat kræver |
| Den 5. august 2007 I Frederiksberg Fogedret mødtes i dag undertegnede samt Troels Olivero og hans advokat Carl-Erik Nielsen, som havde krævet fogedforbud mod offentliggørelse på Kunstnyt.dk af et enkelt ord, som ikke skal gentages her, men som udelukkende var et citat. Undertegnede påstod i øvrigt, at der ikke var precedens for, at det pågældende ord var ærekrænkende. Ved retsmødet, som tog syv kvarter, fastholdt advokaten sine krav, at tilpligte Kunstnyt.dk at fjerne nogle e-mails fra Kunstnyt.dk inden 24 timer. »Såfremt dette ikke sker, vil jeg uden yderlige varsel anmode om fogedforbud og indlede retssag med påstand om erstatning og idømmelse af straf«, truede advokaten med. Under protest blev de ønskede mails, der var linket til, fjernet. Alligevel gjorde advokaten alvor af sin trussel, og i dag spildte alle parter en masse tid i fogedretten. Undertegnede krævede sagen afvist. Advokaten henviste under sine trusler til en dom fra 1959, men vidste ikke, at der tre gange senere er afsagt domme, der gør den fra 1959 ubrugelig. Til dagens retsmøde havde han dog fundet ud af, at de tre senere domme eksisterede og omtalte dem i sin procedure. Men han glemte at læse det vigtigste op for dommeren, nemlig selve dommen fra 1996, der lyder således: Højesteret Dato: 09-12-1996 Sagsnummer: U.1997.259/2H Højesterets bemærkninger. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er ved lov nr. 285 af 29. april 1992 inkorporeret i dansk ret. Bestemmelserne i straffelovens §§ 267-269 må således læses i lyset af ytringsfrihedsbestemmelsen i konventionens artikel 10. Begrænsninger i ytringsfriheden - herunder i form af straffebestemmelser - kan derfor kun ske i det omfang, de »er nødvendige i et demokratisk samfund« af hensyn bl.a. til beskyttelse af »andres gode navn og rygte«. I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til beskyttelsen mod ærekrænkelser, må det - hvor det som her drejer sig om ytringer i medierne - særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan (»public watchdog«), jf. også Højesterets dom i UfR 1994.988. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, tager Højesteret Vagn Nygaards og Mette Ørum Andersens frifindelsespåstande til følge. Thi kendes for ret: Vagn Nygaard og Mette Ørum Andersen frifindes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Henning Dalgaard betale i alt 30.000 kr. til Vagn Nygaard og Mette Ørum Andersen. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Da der i aktuelle sag er tale om helt identiske forhold, skal man have megen fantasi til at forestille sig, at nogen domstol går imod Menneskeretsdomstolen og Højesteret. Advokatens adfærd under retsmødet får undertegnede til at indgive en klage over ham til Advokatrådet. Blandt andet sad han og grinede »højlydt«, når undertegnede talte. Han fortalte også retten, at der på Kunstnyt.dk ligger injurier om Olivero, men kunne ikke oplyse, hvad det var for nogen. Flere andre ting, der direkte var i strid med sandheden, fyrede han også af. Han bagateliserede en dom over Olivero i forbindelse med en sag om falske Rolex-ure. »Jeg kender den sag«, sagde han, »jeg var selv advokat i den«. Når undertegnede omtalte de mange salg af falske »kunstværker« på Gauguin.dk, der må betegnes som kunstsvindel, reagerede både advokaten og Olivero med hovedrysten. Da en enkelt sag om en P.S. Krøyer-forfalskning blev nævnt, og at den havde været på forsiden af Politiken og fået to siders spalteplads, reagerede Olivero ved at agere uforståelig, ryste på hovedet og sige »vanvittig«, en reaktion, der kun kunne forstås på den måde, at sagen ikke eksisterede. Oliveros advokat kunne ikke se ligheden med antikvitetshandleren Allan Nobels »hadeside«, som den blev omtalt, og Oliveros egen »hadeside« i form af en åbenlys tilsvining af Nobel, som blandt andet omtales for at have »en forvirret tankegang«, »at udtale sig om noget, han ikke har forstand på«, og at »hans liv må være indholdsløst og bittert, idet han bruger en stor tid af sit liv på at svine de folk til der modsat ham selv, har fået succes i den auktionsbranche han selv, desværre uden held, har forsøgt sig i«. Her kommenterede undertegnede, hvad det var for en succes, Olivero havde opnået i auktionsbranchen. Den er meget svær at få øje på. Men måske mener Olivero, at det er forbundet med succes at sælge falske malerier og grafik, afsløringer på Kunstnyt.dk som Olivero aldrig har gjort indsigelser mod, men derimod til en af sine kunder har svinet undertegnede til, en tilsvining, der blev læst op i retten. Oliveros advokat fortalte afslutningsvis, at Olivero var en meget holden mand. Retten afsiger kendelse i sagen den 19. september 2007. Preben Juul Madsen Kunstnyt.dk |
