Iscenesat natur og liv 


Udstillingspanorama under overskriften “Den frigjorte krop”.
Fra venstre Ernst Ludwig Kirchner: “Nøgenmodel i orange og gul”, 1929-30. Olie på lærred, 91 x 71 cm.
Ernst Ludwig Kirchner: “Kvindelige boldspillere”, 1931-32. Olie på lærred, 152 x 89,5 cm.
 Ernst Ludwig Kirchner: “Bueskytter”, 1935-37. Olie på lærred, 195 x 150 cm.
J.F. Willumsen: Lola danser”, 1921. Olie på lærred, 155 x 153 cm.

Af Niels Lyksted

Vil man opleve tysk, ekspressionistisk kunst på danske kunstmuseer, går man som hovedregel forgæves. Tættest på kommer man med en række malerier af Emil Nolde på Statens Museum for Kunst. Nolde var nemlig for en kort bemærkning medlem af det revolutionerende kunstnersamfund Die Brücke, der skabte den tyske ekspressionisme i begyndelse af 1900-tallet. Siden gik han imidlertid sine egne veje. 

Kunstnersammenslutningen “Die Brücke” blev etableret i Dresden i 1906 af Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff. Senere tilsluttede kunstnere som Max Pechstein (1906) og Otto Mueller (1910) sig gruppen. 

Kunstnerne tog udgangspunkt i naturen, som den bearbejdede med kraftige, grelle farver og en forrevet linjeføring. Hertil kom portrætter og studier af nøgne, dansende modeller. I 1911 flyttede flere af medlemmerne til Berlin, hvor der kom nye motiver til: ensomme massemennesker i storbyjunglen. Kunstnerne udviklede sig siden i mere personlige retninger, og i 1913 opløstes gruppen.

Kirchner
Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) var den drivende kraft i Die Brücke. I dag kendes han bedst fra sine ekspressive storbyscener, der viser nattelivet med prostituerede kvinder og deres kunder. Med kantede, skarpe og aflange former og giftigt lysende farver fangede han selve nerven i den pulserende metropol. Hans berømte gadescener med seksuelle overtoner var en stor kontrast til den mere fredelige atmosfære i Dredsden.

I 1915 blev Kirchner indkaldt som rekrut i den tyske hær. Efter at have oplevet krigens rædsler fik han et nervesammenbrud og måtte på rekreation. Han endte i 1917 i Davos i Schweiz, hvor han slog sig ned i bjergene. Hermed ændredes temaerne for hans kunst sig radikalt. Han maler nu en en række mesterlige alpine landskaber i ekstatiske farver. De regnes blandt hans vigtigste værker i disse år. Fra midten af 1920erne udvikler Kirchner en ny mere dekorativ og abstrakt stil inspireret af fransk kunst.

Sammenstillingen
Det er den sene del af Kirchners virke, der er det centrale på Willumsens Museets udstilling af den tyske malers værker. De vises her i kombination med J.F. Willumsens (1863-1958) egne værker. De to kunstnere mødtes aldrig, men det var tæt på: Willumsen blev nemlig inviteret til at deltage i en udstilling af kunstnergruppen Die Brücke i 1906. Det blev dog til et afslag. Begge kunstnere ønskede siden at realisere hvert deres individualistiske projekt og stille sig uden for tidens strømninger. Ingen af de to vendte tilbage til deres respektive hjemlande, men viede resten af livet til at forfølge en personlig kunstnerisk vision i det selvvalgte eksil.

Indrømmet, lighederne mellem Kirchner og Willumsen, havde jeg ikke lige set for mig. Det skyldes uden tvivl, at jeg ikke havde nærmere kendskab til Kirchners sene karriere. Men udstillingen demonstrerer klart, at der er et overlap i motivvalg og i den figurative, farveintense og ekspressive stil. Deres bjerglandskaber og figurbilleder vidner om indflydelse fra den vitalistiske kulturstrømning, der gik igennem Europa på den tid. Hertil kommer en tidstypisk påvirkning fra filosoffen Friedrich Nietzsche. Begge kunstnere iscenesatte naturen og mennesket i naturen i deres malerier. Desuden var de stærkt selvbevidste, iscenesatte sig selv som kunstnere og forsøgte at kontrollere modtagelsen af deres værk og eftermæle gennem en klar selvmytologisering.

Med øje for disse paralleller – såvel som forskelle, der naturligvis også viser sig ved en sammenstilling af deres værk – behandler udstillingen temaerne “Byen close-up og i panorama”, “Den frigjorte krop”, “Bjergenes æstetik” og “Det harmoniske menneskeliv”. Temaerne indgår ligeledes i det fornemme katalog, der ledsager udstillingen.

En overraskende og farverig udstilling med kunst i særklasse af to ligeværdige kunstnere. Tag til Frederikssund og få en enestående, kunstnerisk oplevelse. Min allerbedste anbefaling.

J.F. Willumsens Museum / Frederikssund: “Iscenesat natur og liv. Ernst Ludwig Kirchner og J.F. Willumsen - de sene værker.” Udstillingen er muliggjort gennem lån fra Kirchner Museum Davos samt museer og private samlere i Schweiz, Tyskland og Danmark. Den vises til 31. januar 2021. En ledsagende bog med samme titel som udstillingen er udkommet på dansk, tysk og engelsk på forlaget Hatje Cant.

Se Niels Lyksteds video om udstillingen her.


I den sidste del af tiden i Davos blev Kirchners værker mere stiliserede og dekorative. Set på afstand lignede de billedtæpper. Ernst Ludwig Kirchner: “Broen ved Wiesen”, 1926. Olie på lærred. 120 x 120 cm.
Kirchner designede i øvrigt motiver til vævede tæpper.
 Eksempler på dette vises også på udstillingen.

Temaet “Det harmoniske menneskeliv”. Fra venstre: J.F. Willumsen: “Stenbrud 2, studie”, 1913. Olie på lærred, 108 x 91.
Ernst Ludwig Kirchner: “Bønder, der hakker”, 1937. Olie på lærred, 70 x 60 cm. Ernst Ludwig Kirchner: “Hyrde med stav i venstre hånd, tre køer og en ged”, design 1924, vævet ca. 1950. Brodering på lærred, 54,5 x 55,7 cm. J.F. Willumsen: “Dekorativ dans”, 1925. Uld på silkefoer, 95 x 142 cm. J.F. Willumsen: “Det store relief”, udkast med forsøg af farver, 1925. Olie på lærred, 108 x 145 cm. Ernst Ludwig Kirchner: “Mennesker i landskab”, design 1923 / vævet efter 1953. Uld, 94,5 x 272,5 cm.

 

Fra venstre Ernst Ludwig Kirchner: “De ti forenede herreders 500-årsjubilæum”, 1936. Olie på lærred, 195 x 150 cm. J.F. Willumsen: “Markuspladsen i Venedig”, 1950. Olie på lærred, 130 x 164 cm.

 

Ernst Ludwig Kirchner: “Junkerboden nær Frauenkirch/Davos
med udsigt over Rhätische-banen”, 1919. Olie på lærred, 90 x 150 cm.

 

Tekst og samtlige fotos
Niels Lyksted

Kunstnyt.dk
12. oktober 2020