Af Niels Lyksted

De fleste museumsgæster, der besøger Glyptotekets enestående Auguste Rodin-samling, forestiller sig formentlig, at det var Rodin selv, der udhuggede de smukke skulpturer med hammer og mejsel. Men de tager fejl. Det var heller ikke ham selv, der stod for støbningen i bronze eller den efterfølgende patinering. Alt det havde han ansatte til. Rodin var til gengæld en mester i at forme skulpturer i ler, der siden blev støbt i gips. Og det var gipsafstøbningerne, der siden blev omsat til andre materialer som fx marmor og bronze. Interessant nok får vi aldrig Rodins oprindelige skulpturer af ler at se, for de gik til grunde ved gipsstøbningen.

Alt dette fremgår af kataloget til Ny Carlsberg Glyptotekets aktuelle udstilling August Rodin – Forskydninger. For folk med kendskab til Rodin er dette velkendt, men kataloget byder derudover på ny forskning, der fortæller, hvordan Rodin konstant fik inspiration til sine utallige skulpturer. Det skyldes et forskningsprojekt på Ny Carlsberg Glyptotek og Aarhus Universitet. Udgangspunktet var naturligvis museets unikke samling af Rodin-værker, der for første gang sættes i dialog med kunstnerens egen samling af antikke genstande. Herved kommer den besøgende tæt på kernen i Rodins skabende proces på en helt ny måde.

Den antikke samling

Da Rodin rundede 50 år, begyndte han at samle på kunstgenstande og objekter. Han var på dette tidspunkt blevet formuende, hvilket gav ham mulighed for at samle i den helt store stil. Over de næste to årtier opkøbte han ikke mindre end 6.500 genstande, som han installerede i sit hjem i Meudon uden for Paris. Heriblandt var bl.a. græsk-romerske statuer, keramik fra Kina, ægyptiske vaser og japanske masker.

Kunstgenstande anskaffer samlere normalt for at nyde synet af dem. Men det gjalt ikke Rodin. Hans samlingen blev til et laboratorium for undersøgelser, iscenesættelser og eksperimenter. Sideløbende hermed pillede han sine egne værker fra hinanden, gav dem nye titler, satte egne figurer og genstande sammen på nye måder, placerede dem på sokler, gjorde dem mindre eller større, fotograferede dem og tegnede derefter på fotografierne. Disse forskydninger er greb, der ændrer genstandene og giver dem nye former, nye betydninger eller nye funktioner. Sættes et krus på en piedestal, er det ikke længere et krus, men en skulptur.

Fra statue til skulptur

Rodin betragtes af mange som den billedhugger, der indvarslede den moderne skulptur og gjorde den fri af dens konventioner og traditioner. Det skyldes bl.a. hans opgør med samtidens statuer, der havde glasblanke og ensartede overflader. Rodin lod det ujævne og glatte optræde side om side og efterlod områder, der kunne virke ufærdige – stadig med mærker efter mejslen eller tommelfingeren. Han lod skulpturerne fremstå, som om de er i færd med at blive til, og som et vidnesbyrd om selve det fysiske arbejde bag hans kunstneriske frembringelse. Ekspressivitet og ikke finish, det var Rodins ideal.

Karakteristisk for en gipsafstøbning er, at den kan reproduceres mange gange. Og det benyttede Rodin sig hyppigt af. Ofte slog han kopier i stykker og genbrugte dem. Han kunne finde på at tilføje elementer af sine gipsfigurer, kopiere dem, parre dem med hinanden, lime dem sammen, kombinere dem igen og igen. De fungerede som en slags byggeklodser for ham. 

Kombinationer

Rodins hjem var som nævnt rammen om hans enorme samling af kunstgenstande og objekter. Også her kombinerede han på livet løs. Som på den aktuelle udstilling kunne han finde på at  sætte sin egen skulptur “Hertuginden af Choiseul” sammen med “Stort kongehoved” fra ptolemæisk tid i Ægypten. Hertugindens store, tilsyneladende ufærdige hår indgår pludselig i dialog med den kolossale faraos nemes-hovedbeklædning. Der er således opstået en forskydning, ikke blot geografisk, historisk og kulturelt, men også tidsmæssigt.

Et eksempel på Rodins fragmentering, sammenføjning og dekonstruktion finder vi i “Johannes Døberen prædiker”, 1878-1880. Skulpturen genanvendes i dekonstrueret udgave i “Torso af Den gående mand”, 1878-1879, samt i ”Den gående mand på søjle”, hvor figuren er anbragt på en tre meter høj søjle.

For Rodin var ingen skulptur nogensinde endegyldigt afsluttet. Den forblev åben for løbende forandringer. Han forstørrede mindre værker; han genbrugte figurer i nye kompositioner; han fjernede lemmer, symboler og andre dele fra skulpturerne; han draperede dem, anbragte dem på sokler og bragte dem sammen på fotografier.

En spændende udstilling med masser af ny information om Rodins utraditionelle arbejdsmåder. Smukt iscenesat i Rodins ånd i samspil med Glyptotekets historiske sale. Hvad mere kan man forlange?

Ny Carlsberg Glyptoteks særudstillingen “Auguste Rodin – Forskydninger” vises frem til den 15. august 2021. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Musée Rodin, Paris. Udstillingens katalog med samme titel er en guldgrube af spændende informationer.