Af Niels Lyksted

Sidste år satte Nivaagaard Malerisamling fokus på moderrollen gennem 500 år med udstillingen Historier om mødre. De første 400 år lykkedes fremragende, da denne periode falder inden for museets speciale. Til gengæld kneb det gevaldigt med at føre temaet op til samtidskunsten. Men det er netop her Louisiana har sin styrke. Betragter man derfor udstillingerne samlet, hvilket jeg forstår var hensigten, realiseres det ambitiøse mål på bedste vis.

Hvor Nivaagaards udstilling var kronologisk opbygget, er MOR! Livets begyndelse tematisk og tværgående. Den nye udstilling samler sig om temaer som “den hellige moder”, “erindring – kunstnerens mor”, “moderens stemme”, “omsorg”, “frugtbarhed” og “moderskabets historie”. Desuden sætter Louisianas udstilling kunstværker i samspil med kulturhistorie, religion, litteratur, musik, film, medicinhistorie og design.

De flere end 140 udstillede værker spænder lige fra oldtidens modergudinder og renæssancens madonnabilleder til gyserfilmens uhyggelige mor og samtidskunstens nye fortolkninger af moderskabet. Kold eller varm, nærværende eller fraværende: Alle har en mor! 

Fra Jomfru Maria til Beyoncé

“MOR! – Livets begyndelse” spænder over et gigantisk og uudtømmeligt tema.
Som udstillingens kurator Marie Laurberg skriver i sit essay i Louisiana Revy: 

 ”Kunstens mor er den hellige Maria i kristne ikoner. Hun er tragediens Medea, der forladt af Jason myrder sine egne børn. Hun er gyserfilmens ødipale fikspunkt, frugtbarheden og omsorgsgiveren, den omklamrende eller sårende forvalter af barnets psykiske liv. Hun er den tætte familierelation, der bærer sine egne hemmeligheder. Mor er benene, barnet kan klamre sig til eller kvinden, der giver sit barn bort. Hun er den onde stedmor fra brødrene Grimms eventyr. Hun er skuffet, død, forførerisk eller kærlig. Hun er moderlandet og kroppen, vi kom fra. Hun er ballroom-scenens transkønnede mor. Hun er et dyr med bryster og en popstjerne, der optræder på trods af sin store mave.”

Globaliseringens madonna

Udstillingens temaer er opstået i dialog med to kunstnere, der i særlig grad har bidraget til udstillingen med nye værker: Laure Prouvost (f. 1978) og Frida Orupabo (f. 1986). Og de har meget forskellige bud på en ny moderfigur. Frida Orupabo – “Kærlighed på stedet”, 2020 - er en collage stykket sammen af en række vidt forskellige billeder, som er klippet op og sat sammen til en ny, porøs moderfigur. En globaliseringens madonna med barn, der slænger sig nøgen som en eksotisk odalisque på et leje af hvide kniplinger, imens både mor og barn ser ud mod betragteren – kvinden med forknyt undren, barnet med skeptisk nysgerrighed. 

Blæksprutte med bryster af glas

Laure Prouvosts “MOOORRR”, 2020, er en totalinstallation. I centrum af et spejlrum ses en blæksprutte med bryster af glas, der ånder og lækker blæk i en pøl af havtang og elektronikaffald. Imens fylder lyde fra kunstnerens samtale med sin lille søn momentvis rummet. Naturfantasier, økologisk krise og selvbiografi vinkles sammen i et værk, der kan ses som et nutidigt bud på forhistoriens frugtbarhedsgudinder. Mor er moder natur. Hun har mange bryster og otte arme, én af dem holder en cigaret, og naturen er møgbeskidt.
Hvem skal rydde op? Mor? 

Moderskabets historie 

Moderskabet er eviggyldigt, men moderens kulturelle rolle skifter over tid. En sektion i udstillingen viser, hvordan moderskabet i det 20. og 21. århundrede er blevet påvirket og forandret af lovgivning, samfundsudviklinger og debat. Fra kvinder fik stemmeret i 1915 over p-pillen og den fri abort frem til nutidens debatter om regnbuefamiliers rettigheder og queer-forældreskab. Her præsenteres samtidig en række markante designobjekter knyttet til moderskabet, blandt andet designeren Isamu Noguchi’s (1904-1988) babyalarm og modellen og popstjernen Grace Jones’ (f. 1948) spektakulære ventekjole (1979) skabt af hendes partner, designeren Jean-Paul Goude (f. 1940).

Louisiana: “MOR! Livets begyndelse” vises frem til den – 30. august 2021.
Udstillingens katalog er Louisiana Revy, 61. årgang, nr. 2, 2021.