Af Niels Lyksted

MAGNUMB et titlen på Louisianas nye udstilling med den afroamerikanske kunstner Arthur Jafa. Ordet er en sammensætning af det latinske ord magnum, der betyder stor, og det engelske ord numb, der betyder følelsesløs. Den nærmest selvmodsigende sammenstilling peger på en en kombination af enorm livskraft og melankoli på samme tid. Og her er vi ved noget helt centralt i Arthur Jafas værk: modsætninger. De mest markante modsætninger er  kombinationen af skønhed og gru. Herom senere. For et dansk publikum er det formentlig nødvendigt, at præsentere kunstneren først, da han formentlig er relativt ukendt her i landet. Helt anderledes forholder det sig med hans popularitet i hjemlandet.

I USA er Arthur Jafa er en af de mest indflydelsesrige kunstnere netop nu. På ArtReviews seneste liste over de hundrede mest markante personer i kunstverdenen optræder han som nummer seks. Det skyldes, at han gennem mange år har beskæftiget sig intensivt med den skaberkraft, som den sorte amerikanske kultur rummer, og holdt den op mod den barske virkelighed, afroamerikanerne møder i deres dagligdag. Og den er til stadighed præget af Amerikas slavehistorie. Sorte amerikanere udsættes som bekendt fortsat for vold og undertrykkelse i dagens USA. Tænk blot på “Black Lives Matter” bevægelsen.

Jafa har gennem sin lange karriere bevæget sig ind og ud af filmverdenen, musikverdenen og kunstverdenen uden at have slået rod nogen af stederne. Hvor han end har opholdt sig, har han først og fremmest været drevet af ambitionen om at skabe en afroamerikansk filmkultur med ”samme skønhed, kraft og fremmedgørende effekt som sort musik.”

Cut and paste

I barndommen var det en hel mani for Jafa at klippe billeder ud af blade og bøger og sætte dem ind i nye sammenhænge i sine egne billedbøger. Den arbejdsform fortsatte han med som voksen, men i dag er den naturligvis digital. Når Jafa er på rejse medbringer han således altid en stor Mac-computer. Den er hans arkiv og instrument. På den findes tusinder og atter tusinder af billeder og videoklip, som Jafa har fundet på nettet.

På udstillingen bliver vi præsenteret for en masse “ready-made” materialer, som han sætter sammen, så de får ny betydning i film, fotografier og rumlige installationer. Materialet låner han fra populærkulturen, nyhedsudsendelser og folks egne videoer på internettet. Det gælder fx Jafas hovedværk, videoen The White Album, der indgik i hans udstilling ved Venedig Biennalen i 2019. Bidraget fik hovedprisen Den Gyldne Løve. Videoen indgår naturligvis i Louisianas udstilling.

The White Album tematiserer begrebet “hvidhed”. Her har Jafa samlet en lang række klip, der på forskellig vis kredser om, hvad hvide privilegier og hvidt overherredømme er. Og hvad det ikke er. Fra en hvid fundamentalist, der dræber ni sorte amerikanere til en nørdet fyr, der danser til Bon Jovi.

Jafas gennembrud som kunstner fik han for alvor i 2016 med videoen “Love is the Message, The Message is Death”. Filmen bombarderer gennem godt 7 1/2 minut beskueren med billeder af politivold, modstand mod samme, borgerrettighedsbevægelsen, intimitet, broderskab og sammehold. Smukke øjeblikke, storslåede øjeblikke og rædselsfulde øjeblikke. Men sådan opfattes hverdagen af mange afroamerikanere. Er der håb forude? En pige i videoen spørger undrende og fuld af håb: “What if people loved black people as much as they like black music?”

Nye værker

“MAGNUMB” indeholder tillige et nyt videoværk, “Aghdra”, 2020, 60 min., som kunstneren har produceret specielt til udstillingen. Værket er alene skabt ved hjælp af computergenererede billeder. Vi ser et hav, på en gang flydende og massivt, skræmmende og smukt. Havet som motiv er centralt for efterkommere af slavegjorte. Det er afstanden mellem deres mistede afrikanske ophav og deres nuværende eksistens. Selvom teknikken og fremgangsmåden er ny, så er værket nært beslægtet med Jafas øvrige film: det tætte forhold mellem det bedste og det værste i den sorte amerikanske kultur.

Udstillingen byder også på nyere værker i andre medier. Det første, vi støder på i udstillingen er den væghængte skulptur Ex-slave Gordon 1863 (2017). Værket er baseret på et af de mest berømte fotografier, der knytter sig til Amerikas slavehistorie. Det viser slaven Gordons maltrakterede ryg, som han viser frem med stor værdighed og ynde. Ved at gøre fotoet til en tredimensionel skulptur er arrene fra piskeslagene blevet fortegnet eller forstærket og blevet til forhøjninger på Gordons ryg. På en gang et markant billedligt udtryk og samtidig et bevis på en grufuld behandling.

Den enorme skulptur Big Wheel II kan ses som en stand-in for for en sort krop og forbinder dermed den sorte krop til slaveriet, til tvang og lemlæstelse. Arrene er her erstattet af hjulets kæder, som på en gang forekommer dekorative og som symbol på undertrykkelse. Jafa er af den opfattelse, at sorte mennesker i Amerika har evnen til at transformere en uretfærdighed eller ugerning til noget enestående. Det er det grufulde, der bliver til det smukke.

Håb

Udstillingens gennemgående budskab er “hope”. Og vi må håbe på, at forholdene i USA kan blive bedre fremover. Dommen over den polibetjent, der slog George Floyd ihjel, tyder på, at Amerika omsider er parat til omfattende reformer af politiets virksomhed. Men det er ikke nok. Det er på tide, at afroamerikanerne endelig opfattes som ligeværdige i det amerikanske samfund. Men det vil tage tid. White Supremacy er dybt rodfæstet i det amerikanske samfund - ikke mindst blandt den gruppe hvide amerikanere, der betegnes som White Trash dvs. dem, der befinder sig allernederst bunden af samfundet. En gennemgribende reform at uddannelsessystemet vil således være en betingelse for en fremtidig accept af den afroamerikanske befolkning.

Louisiana: “MAGNUMB” med den markante og internationalt anerkendte kunstner Arthur Jafa vises frem til den 31.oktober 2021. Til udstillingen er udgivet et spændende katalog med masser af fotos fra Jafas videoer og skulpturer. Særligt anbefalelsesværdige er artiklerne “Skønhed gennem grufuldhed” af M. U. Seeberg og dialogen mellem Jacob Holdt og Arthur Jafa.