Gauguin og hans venner
Paul Gauguin: “En gård i Bretagne”, 1894. Olie på lærred, 72,4 x 90,5
cm.
The Metropolitan Museum of Art, New York.
Motiv- og farvevalg er inspireret af de værker, som Gauguin malede i
Polynesien.
Det bretonske landskab er skildret, som det ser ud, men fortolket med
stor frihed.
Af Niels Lyksted
Her i landet kan vi bestemt ikke klage over manglende muligheder
for at stifte bekendskab med Paul Gauguins (1848-1903) kunst. To
af verdens betydeligste samlinger af Gauguin-værker befinder sig
nemlig her i landet på Glyptoteket og Ordrupgaard. Hertil kommer
jævnlige udstillinger, der fokuserer på særlige aspekter af den
verdensberømte kunstner.
Senest præsenterede Glyptoteket i 2020 sin sjette udstilling om
kunstneren Paul Gauguin - Hvorfor er du så vred? med
særligt fokus på hans kunst fra Tahiti. Og lige før jul udkom
bogen Mennesket, monsteret og myten med ny forskning af
den danske Gauguin-ekspert Flemming Friborg.
Netop nu præsenterer Ordrupgaard atter en Gauguin-udstilling:
Gauguin og hans venner. Endda den tredje inden for de
seneste 17 år. Serien begyndte nemlig i 2005 med Gauguin og
impressionismen, og siden fulgte Van Gogh, Gauguin,
Bernard, Dramaet i Arles fra 2014.
Er der virkelig mere vi bør vide om Paul Gauguin? Ja, det er der
helt bestemt!
Bretagne
Den nye udstilling tager tråden op efter Dramaet i Arles, hvor
Van Gogh og Gauguins veje skiltes på dramatisk vis på grund af
kunstneriske uoverensstemmelser. Gauguin længtes nemlig tilbage
til en uspoleret tid forud for civilisationens dogmer, som kunne
give ham mulighed for at befri kunsten fra naturalismens
lænker.
Den oprindelige civilisation fandt Gauguin i Bretagne, hvor han
lod sig inspirere af landbefolkningens primitive livsførelse,
dybe religiøsitet og folklore.
I et brev skriver Gauguin: “Her i Bretagne tager bønderne sig ud
som i middelalderen uden den mindste anelse om, at Paris
eksisterer, og at vi befinder os i 1889”.
Resultatet blev en ny symbolsk kunst, som så indad i stedet for
udad, og som var optaget af drøm og forestilling snarere end af
virkeligheden. Et symbolistisk maleri, hvor drømme, steder og
forestillinger blev flettet sammen i farvestærke og dristige
kompositioner uden dybdevirkning.
Vennerne
Gauguin var bestemt ikke alene om at finde inspiration i
Bretagne. Allerede inden han dukkede op, var egnen et attraktivt
mål for mange kunstnere. Her fandt de utallige inspirerende
motiver, og så var leveomkostningerne tillige overskuelige. Ikke
mindst det sidste var væsentligt for de endnu ikke etablerede
kunstnere, der søgte nye veje for deres kunstneriske
udfoldelser. Af udstillingen fremgår det tydeligt, at de
skildrede landskabet på meget forskellig vis. Alligevel
arbejdede de alle med en forenkling af de kunstneriske
virkemidler, ofte med en dekorativ virkning. Lighedspunkterne
var så slående, at kunstnerkolonien snart gik under betegnelsen
Pont-Aven-skolen.
Blandt kunstnerne var eksempelvis Émile Bernard, Paul Sérusier,
Meijer de Haan, Charles Filiger og Jens Ferdinand Willumsen, som
alle er repræsenterede på Ordrupgaards udstilling. Hertil kom
helt unge kunstnere som Maurice Denis, Jan Verkade og Mogens
Ballin, der opfattede sig som den nye kunsts profeter og lod sig
inspirere af Gauguin.
Vurdering
Med udstillingen “Gauguin og hans venner” får vi for første gang
her i landet mulighed for at følge en afgørende periode i
Gauguins karriere. Det var nemlig i Bretagne, at han skabte
grundlaget for det mesterskab, der siden blev realiseret i
Polynesien. Selv beskriver Gauguin sin kunstneriske udvikling
sådan:
“Mine Bretagnebilleder er nu det rene rosenvand ved siden af
Tahiti; Tahiti bliver til eau de cologne på grund af
Marquesasøerne.”
Helt så beskedent behøver Gauguin dog ikke at være, når det
gælder perioden i Bretagne. Udstillingen viser nemlig en række
af hans hovedværker, som blev skabt på netop dette tidspunkt.
Hermed tænker jeg fx på “En gård i Bretagne”, 1894, “Bonjour,
Monsieur Gauguin”, 1889 og “Bretonsk Kristus (Den grønne
Kristus)”, 1889. Værkerne er indlånt fra hhv. The Metropolitan
Museum of Art, New York, National Gallery Prague og Musée royaux
des Beau-Artes de Belgique, Brussels. Ingen af disse hovedværker
har været vist tidligere her i landet.
Godt gået af Ordrupgaard! Så benyt endelig lejligheden til at
kigge Gauguin efter i kortene. Her blev grundstenen til
mesterskabet lagt i samarbejde med vennerne.
Ordrupgaard viser udstillingen “Gauguin og hans venner” frem til
1. maj 2022. Med på udstillingen er værker fra blandt andet the
Metropolitan Museum of Art i New York, the National Gallery of
Prague i Prag, Musée d’Orsay i Paris, Musées Royaux des
Beaux-Arts de Belgique i Bruxelles og Rijksmuseum i Amsterdam.
Kunsthistorikeren André Cariou har forfattet
udstillingskatalogets grundige introduktion
til Gauguin og Pont-Aven-skolens kunstnere. Dette hovedbidrag
suppleres af overinspektør
Dorthe Vangsgaard Nielsens artikel, der omhandler Gauguins
danske kunstnervenner.
Kataloget er smukt illustreret.
Det rummer blandt andet en lang række udsnit af malerier
gengivet i stort format.
|
Paul Gauguin: “Bonjour, Monsieur Gauguin”, 1889. Olie på lærred, 99,5 x
74 cm. National Gallery Prague.
Maleriet indgår i udstillingens plakat.
Motivet er inspireret af Gustave Courbets maleri “Bonjour, Monsieur
Courbet”, 1854.
Oversigtsfoto fra udstillingen, der finder sted i Ordrupgaards Zaha
Hadid-afdelingen.
Paul Gauguin: “Bretonsk Kristus (Den grønne Kristus)”, 1889. Olie på
lærred, 92 x 73,5 cm.
Musée Royaux des Beau-Artes de Belgique, Brussels.
Her kombineres et religiøst motiv med et banalt landskab, hvor folk går
rundt og tager sig af deres daglige gøremål.
Fra venstre Paul Gauguin: “Schuffeneckers atelier,” 1889. Olie på
lærred, 72,7 x 92 cm. Musée d’Orsay. Paris.
Emile Bernard: “Eftermiddag i Saint-Briac, 1887. Olie på lærred, 46,5 x
55,5 cm. Aargauer Kunsthaus Aarau.
Meijer de Haan: “Selvportræt i bretagnevest”, 1889. Olie på lærred, 74 x
54 cm. Privat samling.
Meijer de Haan: “Nature morte, løg, gulerod og lerpotte”, 1889. Olie på
lærred, 34 x 41 cm.
Collection Alexandre Mouradian.
Ophængning med fire religiøse motiver af Charles Filiger.
Nederst midten: Mogens Ballin: “Selvportræt”, 1892.
Tempera med forgyldt bund på papir, 14 x 12,5 cm. Privatsamling.
Nederst til højre Jan Verkade: “Marie de Kervó”, 1891. Blyant på papir,
21 x 17 cm. Privatsamling.
Henry Moret: “Bretagnekoner ved havet”, 1891-1892. Olie på lærred, 31 x
65 cm.
Collection Alexandre Mouradian.
Paul Gauguin: “Landskab fra Bretagne med Bretagnekoner”, 1888. Olie på
lærred, 91 x 72 cm.
Ny Carlsberg Glyptotek.
|