Gauguin og hans venner

Paul Gauguin: “En gård i Bretagne”, 1894. Olie på lærred, 72,4 x 90,5 cm.
The Metropolitan Museum of Art, New York.
Motiv- og farvevalg er inspireret af de værker, som Gauguin malede i Polynesien.
Det bretonske landskab er skildret, som det ser ud, men fortolket med stor frihed.

Af Niels Lyksted

 

Her i landet kan vi bestemt ikke klage over manglende muligheder for at stifte bekendskab med Paul Gauguins (1848-1903) kunst. To af verdens betydeligste samlinger af Gauguin-værker befinder sig nemlig her i landet på Glyptoteket og Ordrupgaard. Hertil kommer jævnlige udstillinger, der fokuserer på særlige aspekter af den verdensberømte kunstner. 

 

Senest præsenterede Glyptoteket i 2020 sin sjette udstilling om kunstneren Paul Gauguin - Hvorfor er du så vred? med særligt fokus på hans kunst fra Tahiti. Og lige før jul udkom bogen Mennesket, monsteret og myten med ny forskning af den danske Gauguin-ekspert Flemming Friborg.

 

Netop nu præsenterer Ordrupgaard atter en Gauguin-udstilling: Gauguin og hans venner. Endda den tredje inden for de seneste 17 år. Serien begyndte nemlig i 2005 med Gauguin og impressionismen, og siden fulgte Van Gogh, Gauguin, Bernard, Dramaet i Arles fra 2014. 

 

Er der virkelig mere vi bør vide om Paul Gauguin? Ja, det er der helt bestemt!

 

Bretagne 

Den nye udstilling tager tråden op efter Dramaet i Arles, hvor Van Gogh og Gauguins veje skiltes på dramatisk vis på grund af kunstneriske uoverensstemmelser. Gauguin længtes nemlig tilbage til en uspoleret tid forud for civilisationens dogmer, som kunne give ham mulighed for at befri kunsten fra naturalismens lænker. 

 

Den oprindelige civilisation fandt Gauguin i Bretagne, hvor han lod sig inspirere af landbefolkningens primitive livsførelse, dybe religiøsitet og folklore. 

 

I et brev skriver Gauguin: “Her i Bretagne tager bønderne sig ud som i middelalderen uden den mindste anelse om, at Paris eksisterer, og at vi befinder os i 1889”. 

 

Resultatet blev en ny symbolsk kunst, som så indad i stedet for udad, og som var optaget af drøm og forestilling snarere end af virkeligheden. Et symbolistisk maleri, hvor drømme, steder og forestillinger blev flettet sammen i farvestærke og dristige kompositioner uden dybdevirkning.

Vennerne 

Gauguin var bestemt ikke alene om at finde inspiration i Bretagne. Allerede inden han dukkede op, var egnen et attraktivt mål for mange kunstnere. Her fandt de utallige inspirerende motiver, og så var leveomkostningerne tillige overskuelige. Ikke mindst det sidste var væsentligt for de endnu ikke etablerede kunstnere, der søgte nye veje for deres kunstneriske udfoldelser. Af udstillingen fremgår det tydeligt, at de skildrede landskabet på meget forskellig vis. Alligevel arbejdede de alle med en forenkling af de kunstneriske virkemidler, ofte med en dekorativ virkning. Lighedspunkterne var så slående, at kunstnerkolonien snart gik under betegnelsen Pont-Aven-skolen.

 

Blandt kunstnerne var eksempelvis Émile Bernard, Paul Sérusier, Meijer de Haan, Charles Filiger og Jens Ferdinand Willumsen, som alle er repræsenterede på Ordrupgaards udstilling. Hertil kom helt unge kunstnere som Maurice Denis, Jan Verkade og Mogens Ballin, der opfattede sig som den nye kunsts profeter og lod sig inspirere af Gauguin.

 

Vurdering

Med udstillingen “Gauguin og hans venner” får vi for første gang her i landet mulighed for at følge en afgørende periode i Gauguins karriere. Det var nemlig i Bretagne, at han skabte grundlaget for det mesterskab, der siden blev realiseret i Polynesien. Selv beskriver Gauguin sin kunstneriske udvikling sådan: 

“Mine Bretagnebilleder er nu det rene rosenvand ved siden af Tahiti; Tahiti bliver til eau de cologne på grund af Marquesasøerne.”

 

Helt så beskedent behøver Gauguin dog ikke at være, når det gælder perioden i Bretagne. Udstillingen viser nemlig en række af hans hovedværker, som blev skabt på netop dette tidspunkt. Hermed tænker jeg fx på “En gård i Bretagne”, 1894, “Bonjour, Monsieur Gauguin”, 1889 og “Bretonsk Kristus (Den grønne Kristus)”, 1889. Værkerne er indlånt fra hhv. The Metropolitan Museum of Art, New York, National Gallery Prague og Musée royaux des Beau-Artes de Belgique, Brussels. Ingen af disse hovedværker har været vist tidligere her i landet. 

 

Godt gået af Ordrupgaard! Så benyt endelig lejligheden til at kigge Gauguin efter i kortene. Her blev grundstenen til mesterskabet lagt i samarbejde med vennerne.

 

Ordrupgaard viser udstillingen “Gauguin og hans venner” frem til 1. maj 2022. Med på udstillingen er værker fra blandt andet the Metropolitan Museum of Art i New York, the National Gallery of Prague i Prag, Musée d’Orsay i Paris, Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique i Bruxelles og Rijksmuseum i Amsterdam.

 

Kunsthistorikeren André Cariou har forfattet udstillingskatalogets grundige introduktion
til Gauguin og Pont-Aven-skolens kunstnere. Dette hovedbidrag suppleres af overinspektør
Dorthe Vangsgaard Nielsens artikel, der omhandler Gauguins danske kunstnervenner.
Kataloget er smukt illustreret.
Det rummer blandt andet en lang række udsnit af malerier gengivet i stort format.

 



Paul Gauguin: “Bonjour, Monsieur Gauguin”, 1889. Olie på lærred, 99,5 x 74 cm. National Gallery Prague.
Maleriet indgår i udstillingens plakat.
Motivet er inspireret af Gustave Courbets maleri “Bonjour, Monsieur Courbet”, 1854.


Oversigtsfoto fra udstillingen, der finder sted i Ordrupgaards Zaha Hadid-afdelingen.


Paul Gauguin: “Bretonsk Kristus (Den grønne Kristus)”, 1889. Olie på lærred, 92 x 73,5 cm.
Musée Royaux des Beau-Artes de Belgique, Brussels.
Her kombineres et religiøst motiv med et banalt landskab, hvor folk går rundt og tager sig af deres daglige gøremål.


Fra venstre Paul Gauguin: “Schuffeneckers atelier,” 1889. Olie på lærred, 72,7 x 92 cm. Musée d’Orsay. Paris.
 Emile Bernard: “Eftermiddag i Saint-Briac, 1887. Olie på lærred, 46,5 x 55,5 cm. Aargauer Kunsthaus Aarau.


Meijer de Haan: “Selvportræt i bretagnevest”, 1889. Olie på lærred, 74 x 54 cm. Privat samling.
Meijer de Haan: “Nature morte, løg, gulerod og lerpotte”, 1889. Olie på lærred, 34 x 41 cm.
Collection Alexandre Mouradian.


Ophængning med fire religiøse motiver af Charles Filiger.
Nederst midten: Mogens Ballin: “Selvportræt”, 1892.
 Tempera med forgyldt bund på papir, 14 x 12,5 cm. Privatsamling.
Nederst til højre Jan Verkade: “Marie de Kervó”, 1891. Blyant på papir, 21 x 17 cm. Privatsamling.

 

Henry Moret: “Bretagnekoner ved havet”, 1891-1892. Olie på lærred, 31 x 65 cm.
Collection Alexandre Mouradian.


Paul Gauguin: “Landskab fra Bretagne med Bretagnekoner”, 1888. Olie på lærred, 91 x 72 cm.
Ny Carlsberg Glyptotek.

Tekst og fotos Niels Lyksted
(C) Kunstnyt.dk
27. januar 2022