Bogen om L.A. Ring
af Niels Lyksted

Så kom den endelig: En omfattende biografi om L.A. Ring (1854-1933), der går tæt på maleren og sætter hans værk ind i en større litterær, eksistentiel og kunsthistorisk sammenhæng. Forfatteren er Henrik Wivel, der tidligere har skrevet om L.A. Ring og om dansk kunst- og litteraturhistorie i perioden fra 1870-1920.

 

Titlen er “Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring.”

 

Henrik Wivel har som den første danske forsker haft adgang til hustruen, Sigrid Rings, mange breve til sønnen Anders og har gjort brug af hendes breve til familien Kähler. Brevene kaster et nyt lys over Ring og Sigrids ægteskab og skabende virke, ligesom de bidrager afgørende til forståelsen af familiens hverdag og interessesfærer. Titlen på biografien signalerer klart, hvilken betydning hustruen havde for Ring både menneskeligt og i kunstnerisk henseende.

 

L.A. Ring blev født under fattige kår i landsbyen Ring på strækningen mellem Næstved og Vordingborg i Sydsjælland. Et af hans tidligste billeder er “Banevogteren. Landsbyen Ring, 1884”. Det viser klart samfundsudviklingen på den tid. Banevogteren symboliserer den statiske verden kontrasteret af den dynamiske verden repræsenteret af toget, skinnerne og telegrafmasterne. Ring befandt sig lige som vogteren midt i skæringspunktet mellem de to verdener. Han følte dog ikke sin provinsielle baggrund som en stigmatisering, når han kom til København, men som et identitetsmæssigt vandmærke, et tegn på en ægte oprindelse.

 

Hammershøi

I København stiftede Ring med tiden bekendskab og undertiden nært venskab med mange af tidens kunstnere inden for litteratur og malerkunst. En af dem var Vilhelm Hammershøi, og det blev til et livslangt venskab. Ring var endda en af dem, der bar Hammershøis kiste til graven på Vestre Kirkegård.

 

Kunstnerisk ville jeg ikke umiddelbart kæde de to malere sammen. Hammershøi er mest kendt for sine spartansk udstyrede interiørmalerier, mens Rings interiører er fyldt til bristepunktet. For slet ikke at tale om farvevalget. Hammershøi foretrak gråviolette toner, mens Ring foretrak stærke lokalfarver. Ikke mindst Anna Anchers lyse palet og stærke blå farver. Men nu er jeg blevet klogere. Bogen viser således nogle af Rings Hammershøi-inspirerede billeder: “Portræt af Sofie Holten, Sorø, 1888” (privateje), “Tåget landskab med Mogenstrup mølle, 1889” (privateje) og ikke mindst “Landskab, Mogenstrup, 1888” (Horsens Kunstmuseum). I sidstnævnte tilfælde går inspirationen endda også den anden vej. Her foregriber Ring Hammershøis senere planparallelle kompositioner og bruger hans gråviolette palet – ikke i et interiør, men ude i landskabet.

 

“Photographisme”

Fra 1880erne begyndte mange kunstnere at benytte fotografiske forlæg for deres malerier. Det gjaldt også Ring og Hammershøi. De opbyggede betydelige samlinger af fotografier og benyttede dem som en slags kunstnerisk erfaringsbase og visuel hukommelse. En ny teknik gjorde det endda muligt at projektere motivet ned på lærredet, så kunstneren kunne fastholde hovedlinjer på konturer og optegne vanskelige detaljer. Den benyttede Ring sig af fx i forbindelse med udarbejdelsen af “Forår, Søstrene Ebba og Sigrid Kähler, Næstved, 1895 (Den Hirschprungske Samling). Teknikken får en særlig effekt på maleriet, idet personerne ligesom flyder på lærredet. Baggrunden var nemlig allerede malet, inden personerne blev tilføjet. 

 

Det er ikke blot Henrik Wivel, der fokuserer på den såkaldte “Photographisme”. Bogen “Vilhelm Hammershøi – på sporet af det åbne billede” (2018) af Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner har hovedfokus på forholdet mellem fotografi og maleri. Det bliver tillige hovedtemaet ved en udstilling på Den Hirschprungske Samling til efteråret.

 

Arbejdet med “Forår” får stor betydning for Ring. Han forelsker sig i Sigrid, den ældste af søstrene, og ender med at blive gift med hende i 1896. Han var da 41 år gammel, hun 22. Sigrids glasklare hjerte bliver udslagsgivende for Rings kunst. Gråvejrsbillederne bliver til solskinsbilleder præget af lys, åbne rum og luft i det fri og en intimitet og et nærvær i interiørerne, der vidner om lykke. Sigrid bliver endda Rings kunstneriske sparringspartner, hans rådgiver og motivator. 

 

International anerkendelse

Efter brylluppet slår de nygifte sig ned i Karrebæksminde ved kysten ud for Næstved. Her fandt Ring yndede motiver i årene fremover. Det er i øvrigt her, at “I havedøren, Kunstnerens hustru, 1897” (SMK) blev til. Billedet blev kunstnerens gennembrudsværk og gav international anerkendelse. Det pryder naturligvis bogens forside.

 

I 1898 flytter parret til Frederiksværk. Det gav nye motivmuligheder inden for en overskuelig radius: Lynæs, Hundested, Melby, Liseleje, Vinderød, Tisvilde og ikke mindst Roskilde Fjord. Her blev hovedværket “Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900” til.

 

Familien slår sig ned i Baldersbrønde nær Høje-Taastrup i 1902. Her får Ring sin mest produktive periode med 200 registrerede værker. Bl.a. maler han “Skærsommer. Tre børn i en mark med kornblomster, Baldersbrønde, 1905” i impressionistisk stil. Børnene er naturligvis hans egne.

 

Roskilde

Baldersbrønde er imidlertid meget isoleret. Familien går hinanden på nerverne. Sigrid: Laus kan sagtens, han kan gå fra alt kævlet. Jeg må jo blive og stifte fred. Og det er ikke altid lige let og morsomt”. Problemet løses ved at familien flytter til Roskilde i 1921. Her er Ring atter tæt på interessante motiver, og så er han tæt på København, hvor han jævnligt havde forretningsmøder. I Roskilde var der desuden et vist kulturliv med biograf og kirkekoncerter. Parret fulgte i øvrigt levende med i samtidslitteraturen og fik opbygget en betydelig bogsamling.

 

Som symbol på deres store kærlighed hang der et billede af Rembrandt “Den jødiske brud” mellem Rings egne værker. Naturligvis ikke Rembrandts original, men en kopi. Af Ring? Det vides ikke. Sigrid dør i 1923, 49 år gammel. Ring holder en pause fra maleriet, men er snart atter aktiv næsten lige til sin død i 1933, 79 år gammel.

 

I bogens sidste afsnit skriver Wivel: 

I forbindelse med forårsudstillingerne på Charlottenborg og Den frie Udstilling skrev Johannes V. Jensen i 1912, at “L.A. Ring kun mangler et halvt Århundrede i at blive en Klassiker”. Den konstatering kom til at holde stik. 

 

Min tilføjelse: Og det er absolut velfortjent. Ring er en af de virkelig originale i dansk kunsts historie. Han skabte en lang række ikoniske billeder, der vidner om stor sans for naturen og en dyb forståelse for den menneskelige karakter. Det dokumenterer bogen til fulde. Den er uhyre vidende og velskrevet. Og så bidrager den med afgørende nyt om kunstneren. Til slut skal blot tilføjes, at bogen er fornemt layoutet i stort format.

 

Henrik Wivel: Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring. Strandberg Publishing, 2020.

“Forår, Søstrene Ebba og Sigrid Kähler, Næstved, 1895”
 Den Hirschprungske Samling.
Foto: Niels Lyksted.

“I havedøren, Kunstnerens hustru, 1897”
Statens Museum for Kunst

“Elletrunter: Susåen ved Næstved, 1893”. Står i stærk kontrast til “Sommerdag ved Roskilde Fjord. Mødet med “det glasklare hjerte” har sat sit spor!
 Foto: Niels Lyksted.

“Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900”.
Randers Kunstnuseum.
Foto: Niels Lyksted.

“Skærsommer. Tre børn i en mark med kornblomster, Baldersbrønde, 1905”. Privateje. Foto: Niels Lyksted.
 

Rembrandt: “Den jødiske brud” (1665).
Foto: Niels Lyksted.

Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
16. maj 2020