Noahs ark for moderne kunst

Svævende elefant. Daniel Firman: Nasutamanus, 2012.
Glasfiber, polymer 230 x 528 x 123 cm. Foto: Niels Lyksted.
 

af Niels Lyksted


 Med udstillingen “Dyr i kunsten” er Arken frem til januar 2021 omdannet til en Noahs ark for moderne kunst. Fluerne hører til de mindste skabninger, mens elefanterne hører til de største. Dyrene er udstoppede, kunstige, filmede og fotograferede samt malede og iscenesatte.

 

Hvorfor nu den store interesse for dyr? 

 

Alene Danmarks Statistik giver en del af forklaringen. Her i landet har 40% af de danske husholdninger kæledyr. Hovedparten af dem er katte – over en million! Interessen for dyr er altså betydelig. Men hvordan er den opstået, og hvordan er forholdet mellem dyr og mennesker i dag? Er der behov for ændringer?

 

Arken ser tilbage på udviklingen gennem tiderne. Om vi skal starte med Noahs ark eller hulemalerierne fra grotterne i Lascaux (Frankrig) er op til den enkelte besøgende at afgøre. Under alle omstændigheder er begge dele repræsenteret. 

 

Med de første hulemalerier, der blev til for mere end 40.000 år siden, ændredes forholdet mellem dyr og mennesker radikalt. Nogle dyr blev hellige i visse civilisationer, mens andre blot blev set som ressourcer til mad og tøj. I renæssancen opstod et ønske om at observere verden for at forstå den, i stedet for blot at anskue den ud fra religiøse forestillinger. Det gjaldt også for dyrenes verden. Tænk blot på kunstnere som da Vinci og Dürer, der gengav dyrene så naturtro som muligt. Sidstnævnte er repræsenteret ved en gigantisk gengivelse af hans berømte tegning af et næsehorn.

 

Udstillingens hovedfokus er naturligvis samtidskunsten. Den udforsker, hvordan vi ser på dyr, taler om dyr, forbruger dyr og forstår os selv gennem mødet med andre arter. Og der er nok at se på: kameler og killinger, elefanter og rotter, fjerklædte væsener og nuttede kæledyr. Jo. kunstens dyrerige er fyldt med skønne, sælsomme og utrolige skabninger.

 

Paola Pivi har erstattet isbjørnenes tykke, hvide pelse med lette fjer i pangfarver. Og så har hun menneskeliggjort dem. Vi kender deres kropsholdninger fra vores egne.
Foto: Niels Lyksted.
 

Egentlig er der tale om to forskellige udstillinger “Dyr i kunsten” og “Turisterne fra Alaska”. Sidstnævnte møder vi allerede på vej til hovedudstillingen. Den består af 15 isbjørne i pangfarvede fjerdragter, der boltrer sig i Arkens 150 meter lange udstillingsrum. Det surreelle scenarie er skabt af den italienskfødte kunstner Paola Pivi, som med sine tvetydige gengivelse af isbjørnen udfordrer vores vante syn på det truede, arktiske rovdyr. Skal isbjørnene udskifte pelsen og iklæde sig fjer for at kunne tilpasse sig klimaforandringerne? Kunstneren tilbyder ikke beskueren en entydig forklaring. Vi skal benytte vores egne forestillinger og erfaringer fra vores omgang med levende dyr for at finde svar.

 

Arkens to udstillinger opfordrer os altså til at nytænke vores opfattelse af naturen, så vi kan få chancen for en anden og mere bæredygtig fremtid. Og det er der i høj grad brug for!

 

ARKEN Museum for Moderne kunst: “Dyr i kunsten” og “Turisterne fra Alaska”. Kan ses frem til den 10. januar 2021. Grundet Covid-19 har museet indført tidsintervaller for ankomst til museet, dermed er det muligt konstant at kontrollere antallet af besøgende.


Se Niels Lyksteds video her.


John Baldessari: Camel (Albino) Contemplating Needle (Large), 2013. Det absurde og humoristiske værk henviser til fortællingen fra Biblen om, hvordan det er lettere for en kamel at komme gennem et nåleøje, end det er for en rig mand at komme ind i Guds rige. Foto: Niels Lyksted.

Alternativt udformet rådyr afslutter udstillingen. Kohei Nawa, PixCell-Deer#44, 2016. Foto: Niels Lyksted.

Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
29. maj 2020