Malerier af en anden verden

I den store katedral-lignende sal møder vi ikke blot himmelske visioner, men også gys og skræk i form
 af Rosenkrantz’ illustrationer til Edgar Allan Poes (1809-1849) gysernoveller “Hemmelighedsfulde Fortællinger”.

Af Niels Lyksted

 

Alle kender og værdsætter Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring. Men hvem har hørt om deres samtidige kollega baron Arild Rosenkrantz, der kæmpede indtil sin død for at vise os, at der er mere mellem himmel og jord? Det gjorde ikke engang ARKENS kunstkyndige medarbejdere, før de i 2019 tog en tur til Rosenholm Slot på Djursland. Her stiftede de for første gang bekendskab med baronens kunstneriske univers. 

 

Rosenkrantz’ billedverden ligner bestemt ikke noget, der umiddelbart kan sammenlignes med andre kunstneres værk. Og dog. En anden ener i dansk kunsthistorie falder mig ind: Jens Lund (1871-1924), der også var noget af en mystiker og en udpræget symbolist - omend hans farvevalg var noget mere afdæmpet. Han blev støvet af for nogle år siden, da Nivaagaard Malerisamling viste udstillingen “Forvandlede blomster”.

 

Holdet fra ARKEN faldt for Rosenkrantz’ strålende farver og de gådefulde fantasivæsener. For dem blev det en sanselig og næsten bevidsthedsudvidende oplevelse, der måtte præsenteres for ARKENS publikum. Især faldt de for malerens energiske, kunstneriske temperament og hans tro på en anden virkelighed.

 

Rosenkrantz fandt ikke større forståelse i Danmark. I Paris, hvor han studerede, opnåede han dog en vis anerkendelse. Rosenkrantz udstillede nemlig tre gange på de legendariske symbolistiske saloner i Paris. Og det er netop baggrunden for den fornyede interesse for hans særprægede værk. Guggenheims Museum i New York havde nemlig i 2017 en udstilling, der genskabte ånden fra disse udstillinger og inddrog værker af Rosenkrantz.

 

Hierofanten

Men nu gælder det altså ARKENS udstilling, der har fået titlen “Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik”. Og mystisk, det er den - ikke blot hvad farvevalget angår. Det gælder så sandelig også indholdet. Det første, man møder, er et maleri med titlen “Hierofanten”. De færreste af os ved vist, hvad det er for en. Heldigvis kan vi læse i udstillingens spændende katalog, at det er skabning, der danner link mellem guder og mennesker, ypperstepræsten, der transformerer magi og mystik og lader guddommelig stråleglans komme tilsyne. 

 

Udstillingens koncept er også utraditionelt. Rummene henligger i mørke med kraftige spots på de enkelte billeder. Det skaber en helt særlig mystisk atmosfære og fremhæver billedernes magiske kvaliteter. Der udstilles ikke bare oliemalerier, men også pasteller, illustrationer og 1:1 skitser af strålende glasruder. Rækkefølgen er kronologisk ordnet og starter derfor med Rosenkrantz’ indledende øvelser. 

 

Katedral eller helvede

Rigtig spændende bliver det, når vi træder med i den store udstillingshal, hvor der er meget højt til loftet. Det er næsten som at træde ind i en katedral. Men her møder vi ikke blot himmelske visioner, men også gys og skræk i form af Rosenkrantz’ illustrationer til Edgar Allan Poes (1809-1849) gysernoveller “Hemmelighedsfulde Fortællinger”. De udkom på dansk i 1907. Rosenkrantz tegnede 37 illustrationer til fortællingerne med pen og tusch. Nogle af dem kan opleves i et mindre rum, hvor der læses op af Poes tekster. Gys!

 

For enden af den store hal placeret på en trappe finder vi udkastet til den imponerende glasmosaik, Rosenkrantz skabte i 1922 til kirken St. Andrew’s i Little Berkhamstead. På væggen til højre hænger er række forarbejder til glasmosaikker i format 1:1. Og i montren centralt på gulvet finder vi en række mindre broderier, der er lige så farvestrålende som de noget større malerier på væggene.

 

Alder var ikke noget problem for Rosenkrantz. Mange af hans bedste billeder malede han, da han var mellem 80 og 90 år. Det gælder fx “Dyreriget”, “Menneskeriget” og “Planteriget”. Selv i en alder af 96 var kunsten en livsfornødenhed, som den havde været gennem hele hans liv.

 

Som nævnt var det så som så med anerkendelse her i landet. En anmelder roste Rosenkrantz’ værker for deres “indtryk af noget mystisk og sublimt”, mens en anden kritiserer baronens motivverden for at være “mere sødladen end ophøjet”. Døm selv! Det er bestemt ikke kedeligt at gå på opdagelse i Rosenkrantz’ farvestrålende og mystiske verden. En tilsvarende oplevelse fås med garanti ingen andre steder.

 

ARKEN: “Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik” dedikeret til Rosenkrantz’ imponerende livsværk. De fleste værker er udlånt af Rosenholm Slot, hvor baron Arild Rosenkrantz tilbragte store dele af sin alderdom. Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog. Udstillingen kan opleves på ARKEN til og med den 2. maj 2021.

 

På en tur til New York i 1895 blev Rosenkrantz grebet af glasmaterialets mange kvaliteter. Som studerende havde han været optaget af Claude Monets lysskildringer, og i det farvede glas kunne han endelig eksperimentere med naturens lys. I dag findes størstedelen af Rosenkrantz’ værker af glas i
engelske kirker, slotte og herregårde.
Men også i Tasmanien og Juelsminde.


Fra venstre  “Korsfæstelsen”, 1919, blyant, kul og akvarel på papir, 291,5 x 70,3 cm samt “Barmhjertighed”, “Kristus” og “Retfærdighed”, alle 1918, blyant og kul på papir, 275,7 x  ca. 77,9 cm.


Tidlige værker af Rosenkrantz: “Fisker fra Bretagne”, 1895. Pastel på papir, 60,9 x 49,7 cm. “Fristeren”, 1897. Olie på lærred, 77,7 x 68,6 cm. “Skrinet”, 1880erne. Olie på pap, 45 x 55,5 cm. Sidstnævnte viser en tidstypisk iscenesættelse af “la femme fatale”; den bedrageriske kvinde, der lokker manden i fordærv med sin skønhed og giftige kvindelist.


“Sjælens alter”. Uden årstal. Pastel på papir, 115 x 85 cm.


“Planteriget”, 1960’erne. Olie på lærred. 73 x 88,5 cm.


“Dyreriget”, 1960’erne. Olie på lærred, 74,5 x 89,5 cm.


Skrig og rallen. Bankende hjerter. Angstens sved, der drypper. Det er, hvad man kan møde i et særligt lokale, hvor man kan se Rosenkrantz’ illustrationer til Edgar Allan Poes (1809-1849) gysernoveller “Hemmelighedsfulde Fortællinger” tilsat foruroligende oplæsning.


Tekst og samtlige fotos
Niels Lyksted

Kunstnyt.dk
30. oktober 2020