Malerier af en anden verden
I den store
katedral-lignende sal møder vi ikke blot himmelske visioner, men også
gys og skræk i form
af Rosenkrantz’ illustrationer til Edgar Allan Poes (1809-1849)
gysernoveller “Hemmelighedsfulde Fortællinger”.
Af Niels Lyksted
Alle kender og værdsætter Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring. Men
hvem har hørt om deres samtidige kollega baron Arild
Rosenkrantz, der kæmpede indtil sin død for at vise os, at der
er mere mellem himmel og jord? Det gjorde ikke engang ARKENS
kunstkyndige medarbejdere, før de i 2019 tog en tur til
Rosenholm Slot på Djursland. Her stiftede de for første gang
bekendskab med baronens kunstneriske univers.
Rosenkrantz’ billedverden ligner bestemt ikke noget, der
umiddelbart kan sammenlignes med andre kunstneres værk. Og dog.
En anden ener i dansk kunsthistorie falder mig ind: Jens Lund
(1871-1924), der også var noget af en mystiker og en udpræget
symbolist - omend hans farvevalg var noget mere afdæmpet. Han
blev støvet af for nogle år siden, da Nivaagaard Malerisamling
viste udstillingen “Forvandlede blomster”.
Holdet fra ARKEN faldt for Rosenkrantz’ strålende farver og de
gådefulde fantasivæsener. For dem blev det en sanselig og næsten
bevidsthedsudvidende oplevelse, der måtte præsenteres for ARKENS
publikum. Især faldt de for malerens energiske, kunstneriske
temperament og hans tro på en anden virkelighed.
Rosenkrantz fandt ikke større forståelse i Danmark. I Paris,
hvor han studerede, opnåede han dog en vis anerkendelse.
Rosenkrantz udstillede nemlig tre gange på de legendariske
symbolistiske saloner i Paris. Og det er netop baggrunden for
den fornyede interesse for hans særprægede værk. Guggenheims
Museum i New York havde nemlig i 2017 en udstilling, der
genskabte ånden fra disse udstillinger og inddrog værker af
Rosenkrantz.
Hierofanten
Men nu gælder det altså ARKENS udstilling, der har fået titlen
“Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik”. Og mystisk, det er den -
ikke blot hvad farvevalget angår. Det gælder så sandelig også
indholdet. Det første, man møder, er et maleri med titlen
“Hierofanten”. De færreste af os ved vist, hvad det er for en.
Heldigvis kan vi læse i udstillingens spændende katalog, at det
er skabning, der danner link mellem guder og mennesker,
ypperstepræsten, der transformerer magi og mystik og lader
guddommelig stråleglans komme tilsyne.
Udstillingens koncept er også utraditionelt. Rummene henligger i
mørke med kraftige spots på de enkelte billeder. Det skaber en
helt særlig mystisk atmosfære og fremhæver billedernes magiske
kvaliteter. Der udstilles ikke bare oliemalerier, men også
pasteller, illustrationer og 1:1 skitser af strålende glasruder.
Rækkefølgen er kronologisk ordnet og starter derfor med
Rosenkrantz’ indledende øvelser.
Katedral eller helvede
Rigtig spændende bliver det, når vi træder med i den store
udstillingshal, hvor der er meget højt til loftet. Det er næsten
som at træde ind i en katedral. Men her møder vi ikke blot
himmelske visioner, men også gys og skræk i form af Rosenkrantz’
illustrationer til Edgar Allan Poes (1809-1849) gysernoveller
“Hemmelighedsfulde Fortællinger”. De udkom på dansk i 1907.
Rosenkrantz tegnede 37 illustrationer til fortællingerne med pen
og tusch. Nogle af dem kan opleves i et mindre rum, hvor der
læses op af Poes tekster. Gys!
For enden af den store hal placeret på en trappe finder vi
udkastet til den
imponerende glasmosaik, Rosenkrantz skabte i 1922 til kirken St.
Andrew’s i Little Berkhamstead. På væggen til højre hænger er
række forarbejder til glasmosaikker i format 1:1. Og i montren
centralt på gulvet finder vi en række mindre broderier, der er
lige så farvestrålende som de noget større malerier på væggene.
Alder var ikke noget problem for Rosenkrantz. Mange af hans
bedste billeder malede han, da han var mellem 80 og 90 år. Det
gælder fx “Dyreriget”, “Menneskeriget” og “Planteriget”. Selv i
en alder af 96 var kunsten en livsfornødenhed, som den havde
været gennem hele hans liv.
Som nævnt var det så som så med anerkendelse her i landet. En
anmelder roste Rosenkrantz’ værker for deres “indtryk af noget
mystisk og sublimt”, mens en anden kritiserer baronens
motivverden for at være “mere sødladen end ophøjet”. Døm selv!
Det er bestemt ikke kedeligt at gå på opdagelse i Rosenkrantz’
farvestrålende og mystiske verden. En tilsvarende oplevelse fås
med garanti ingen andre steder.
ARKEN: “Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik” dedikeret til
Rosenkrantz’ imponerende livsværk. De fleste værker er udlånt af
Rosenholm Slot, hvor baron Arild Rosenkrantz tilbragte store
dele af sin alderdom. Til udstillingen er udgivet et rigt
illustreret katalog. Udstillingen kan opleves på ARKEN til og
med den 2. maj 2021.
|
På en tur til New York i 1895 blev Rosenkrantz grebet af
glasmaterialets mange kvaliteter. Som studerende havde han været
optaget af Claude Monets lysskildringer, og i det farvede glas
kunne han endelig eksperimentere med naturens lys. I dag findes
størstedelen af Rosenkrantz’ værker af glas i
engelske kirker,
slotte og herregårde.
Men også i Tasmanien og Juelsminde.
|
Fra venstre “Korsfæstelsen”, 1919, blyant, kul og akvarel
på papir, 291,5 x 70,3 cm samt “Barmhjertighed”, “Kristus” og
“Retfærdighed”, alle 1918, blyant og kul på papir, 275,7 x
ca. 77,9 cm.
|
Tidlige værker af Rosenkrantz: “Fisker fra Bretagne”, 1895.
Pastel på papir, 60,9 x 49,7 cm. “Fristeren”, 1897. Olie på
lærred, 77,7 x 68,6 cm. “Skrinet”, 1880erne. Olie på pap, 45 x
55,5 cm. Sidstnævnte viser en tidstypisk iscenesættelse af “la
femme fatale”; den bedrageriske kvinde, der lokker manden i
fordærv med sin skønhed og giftige kvindelist.
|
“Sjælens alter”. Uden årstal. Pastel på papir, 115 x 85 cm.
|
“Planteriget”, 1960’erne. Olie på lærred. 73 x 88,5 cm.
|
“Dyreriget”, 1960’erne. Olie på lærred, 74,5 x 89,5 cm.
|
Skrig og rallen. Bankende hjerter. Angstens sved, der drypper.
Det er, hvad man kan møde i et særligt lokale, hvor man kan se
Rosenkrantz’ illustrationer til Edgar Allan Poes (1809-1849)
gysernoveller “Hemmelighedsfulde Fortællinger” tilsat
foruroligende oplæsning.
|
Tekst og samtlige fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
30. oktober 2020
|