Lauritz.com anklaget for svindel
– men er det svindel?

9. juni 2015 kunne den samlede danske presse afsløre, at Lauritz.com's Århus-afdeling havde solgt Hästens-forfalskninger. Men pressen forstod ikke helt, hvad det var, Lauritz.com havde solgt, efter sigende omkring 70 forfalskede senge. Kunstnyt.dk blev bombarderet med mails, om vi ikke havde hørt om Hästens-sagen, siden vi ikke havde skrevet om det. Vi følger naturligvis med, og har hele tiden været orienteret.
For at være forfalskninger skal sengene være solgt som ægte Hästens-senge. Og det er de ikke, som det fremgår af et af de mange identiske salg herover fra 17. juli 2014.
Ingen steder er Hästens navn nævnt. Oven i købet står der, at sengen leveres i original emballage. Der har næppe stået Hästens på denne enballage.
Det påstås, at en tilsvarende original Hästens seng koster over 100.000 kr. Er det tilfældet, og nogen har troet, det var den ægte vare, så læner køberne sig op ad en anklage for hæleri, idet de må have vidst, at en original Hästens-seng til 100.000 kr. ikke kan købes for 6.800 kr., som i eksemplet herover. Men så må være  tyvekoster
.
Nu forsvarer vi ikke Lauritz.com, men svindel er det ikke. Der er tale om en krænkelse af Hästens varemærke, ved at benytte Hästens kendte blå-hvide mønster. Om selve sengen, opbygning og indmad, også er kopieret, ved vi ikke. Men det er ikke en politisag om svindel. Formålet har naturligvis været at få potentielle købere til at tro, det kunne være Hästens-senge. Men det er vist kun meget naive, der har troet det. Vi vil kalde det bongefangeri, og tager afstand fra den måde at vildlede på.
Alle salg er stadig at finde på Lauritz.com, men det kræver, man kender varenumrene. Det afbildede salg har nr. 3455828, fire andre er 3455829, 3455830, 3455831 og 3455832.
Kunstnyt.dk
14. juni 2015