Nolde annulleret
Var det et bevidst forsøg på kunstsvindel?

Det kræver kun middelmådig ekspertise at finde ud af, om et
stykke signeret grafik er ægte eller falsk, om det bare er et tryk.
Vi ved ikke, om Leif Tingkær hele tiden har vidst, at det måske
ikke var ægte, men siden han nu annullerer auktionen må det
formodes, at han mener, det er en afskåret plakat falsk signeret.
Var det ikke snart på tide, at Leif Tingkær lod sig pensionere? 


Hvad er det for en Emil Nolde?
(Vi tror, det er en afskåret plakat. Se længere nede)

Kerzentänzerinnen er et af Noldes smukkeste og mest
udtryksfulde træsnit, meget sjældent og meget kostbart.
Ifølge Nolde selv findes det i kun 13 (21?) eksemplarer.
Nu er et af disse til salg hos Leif Tingkær i Odense.
Men hvad er det for et?
Tingkær har vurderet det til 6.000 kr., fordi det er hans erfaring
med tidligere salg af samme træsnit.
Seneste internationale hammerslag opnåedes 7. december 2012
hos Hanswedell & Nolde i Hamburg med et slutbud på 52.000 euro,
i danske penge 388.000 kr. Har Tingkær ikke kendskab til det?

Som det ses herover undlader Tingkær nogen form for litteraturhenvisning.
Hvorfor? Bladets mål er opgivet til 39x30 cm. Men hvad er det for et mål?
Det originale måler 30,3 x 23,9 cm.
Og så kan vi ikke lide signaturen herunder. Flere af bogstaverne
afviger markant fra den måde, Nolde normalt signerer.

Igen skylder Leif Tingkær os en forklaring på, hvad det er han her sælger.


Besøg Leif Tingkær i Odense og kig på hans deLuxe-Nolde

Vi tror, Nolde-billedet herover er en plakat
tilsvarende den herunder, hvor teksten forneden
er klippet bort og kun selve billedfeltet er indrammet.
En af Kunstnyt.dk's mange kvikke læsere er
i besiddelse af plakaten og fortæller, at billedfeltet
måler nøjagtigt 39x30 cm, det samme som Leif Tingkærs
påståede originale Nolde-træsnit. Den tilklippede
plakat er så påsat en falsk signatur. 
Det tror vi er sandheden om Tingkærs ægte Nolde. 


Til salg på nettet til lidt over 200 kr.
 

Kunstnyt.dk
17. februar 2014