En vurdering i det prislag kræver mere proveniens end blot navne
på to svenskere, som siden 2009 på det nærmeste har bombarderet
Lauritz.com med afrikanske masker og figurer, det hele placeret
under "Etnografica", som findes under rubrikken "Hobby og
samleobjekter".
Så godt som samtlige masker og figurer er solgt hos Lauritz.com
i Stockholm og har proveniens til Gabriel & Daphy Müller. Der er tale
om hundredvis, en forsigtig research siger omkring et par tusinde,
med samlede hammerslag på flere mio. kr.
Efter Kunstnyt.dk's mening er der ikke tale om en
samling, som Gabriel & Daphy Müller går og "spiser" af, men om
en ganske almindelig importforretning, som udelukkende har til
formål at sælge kopier/forfalskninger som ægte.
For at være ægte skal maskerne og figurerne have været benyttet
til religiøse ritualer og i hverdagen, og hvis ikke må de
betragtes som senere forfalskninger, også kaldet
airport-souvenirs. I det afbildede tilfælde er vurderingen så
høj, at masken må betragtes at være sat til salg som værende
ægte, altså brugt rituelt.
Men er den det?
Det tror vi ikke, vi tror det er en
forfalskning, som ikke burde vurderes højere end 1.000 svenske
kr. Forsiden ser tilforladelig ud, men af eksperter på området
afslører bagsiden straks, at den ikke er ægte. Det er svært at
forklare, men en
autentisk maske fra Punu-folket i Gabon er altid helt lys på
bagsiden med nogle få lidt mørkere områder omkring pande og
mund, som stammer fra sved og åndedræt fra den, som dansede med
masken.
På nettet findes hundredvis af afrikanske masker, fx
denne, som minder om den afbildede og er solgt for $225, i
danske penge omkring 1.300 kr.
De på Lauritz.com solgte masker og figurer kendetegnes ved høje
vurderinger og lave hammerslag. Der er også solgt masker med
proveniens til Gabriel & Daphy Müller på Auktionsverket, som nu
ejes af Lauritz.com. Se herunder.
|