![]() Kan det virkeligt tænkes, at berømte Johannes Larsen snittede så kvalitetsfattige træfigurer? (Begge solgt 21. september 2014) Vi fik et par mails vedhæftet figurer fra besøgende Se nederst ![]() ![]() ![]() ![]() Johannes Larsen var en gudbenået kunstner, men ikke kendt for skulpturer. De to skulpturer kommer ikke på højde med hans andre arbejder, malerierne, akvarellerne, tegningerne og træsnittene. De ligner Made in China-figurer. Figuren til venstre: Vurd. 4.000 kr. Hammerslag 3.600 kr. Figuren til højre: Vurd. 4.000 kr. Hammerslag 6.800 kr. ![]() Kunne Johannes Larsen gengive et barn som herover? Det ligner mere Thorvaldsen som 58-årig. Fra museet i Kerteminde forlyder det, at direktør Erland Porsmose er skeptisk, men ikke tør udtale sig, før han har set figurerne. Så er der fotografiet, som ikke er et selvportræt, men malet af Albert Naur. Det indikerer, at Johannes Larsen har skåret den slags figurer. Har han det, var det nok ikke meningen, at de skulle ud i handelen. Men de var ikke med på hans dødsboauktion, og de har ikke umiddelbart været at finde på tidligere auktioner. I 2012 solgte Bruun Rasmussen en hermelin, udskåret af Johannes Larsen. Selv om den og de nøgne damer motivmæssigt ikke er sammenlignelige, er der kvalitetsforskel så det batter. Se den ![]() Albert Naur: Portræt af Johannes Larsen i færd med at skære en nøgen kvinde. To læsere sendte hver en skulptur ![]() ![]() Fra Thomas Secher har vi modtaget billedet herover og signaturen, som den ser ud under figuren. Thomas Secher synes fikvinden ligner Johannes Larsens kone, Alhed. Hun havde også den karakteristiske midterskilning. Og han har malet flere nøgenbilleder af hendeFremstillingen af figuren minder meget om de to til salg hos Lauritz.com, men er nok en kende bedre i udtrykket. Meget tyder på, det er samme kunstner, som har udskåret dem. Men er det Johannes Larsen? ![]() ![]() Fra en anden læser modtog vi ovenviste, som afviger en hel del fra de øvrige tre, men hvor signaturen ligner de andre. Er den også en ægte Johannes Larsen, eller er ingen af de fire udført af den store fynbo? Fotos: Lauritz.com, Thomas Secher og en læser Kunstnyt.dk 22. september 2014 |