Vi tror, kundenummer 232967 tilhører Lauritz.com
og at Lauritz.com bød over i et naivt forsøg på at retfærdiggøre den stærkt overvurderede vurdering
på 96.000 kr.

4. oktober 2009
DeLuxe-vurderingseksperterne fra Lauritz.com vurderer Kristian von Hornsleth-maleri til over 96.000 kr.
Gå til Lauritz
Lauritz.com: »Kristian von Hornsleth. 'My Collectors Are Richer Than Yours / Victory Or Death'. Mixed media på lærred. Sign. Hornsleth. Mål 137 x 207 cm. Vurdering 80.000 kr. plus  hammerslagsgebyr og 20% salær«
Lauritz.com:
»På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Ifølge Lauritz.com's egne oplysninger er husets højeste hammerslag på et Hornsleth-maleri 39.000 kr. Og hos dem vi på Kunstnyt.dk kalder seriøse auktionshuse er højeste hammerslag 33.000 kr. i 1998 hos Bruun Rasmussen for et stort lærred på 200x200 cm.

Herover, hvad Kunstnyt.dk skrev 4. oktober 2009.
Ifølge Lauritz.com herunder skulle auktionen afsluttes den 3. oktober 2009,

men det ved vi, den ikke gjorde. Hvad betyder så den dato? Vi ved det ikke. Ifølge historik her til højre ses, at der er budt efter kl. 20:19:45 den 5. oktober 2009. Og ifølge de første oplysninger fra Lauritz.com, skulle auktionen slutte den 5. oktober 2009 kl. 20:20:00.

Men hvorfor er auktionen annulleret? Vi tror, det skyldes, at kundenr. 232967 er Lauritz.com's eget, og at dette kundenr. var indstillet til automatisk at byde over til 60.000 kr., hvilket kan følges på historik her til højre. 232967 begynder først at byde ved 31.000 kr. og er registreret med tiden 18:37:05 for samtlige bud indtil det sidste.
Vores teori er, at da Lauritz.com selv »vinder« auktionen, er de pisket til at annullere den.
Det kan være vi tager fejl, men så må Lauritz.com korrigere os.

Kunstnyt.dk
7. oktober 2009




Se hele siden