Der sker mærkelige ting i auktionshuset Lauritz.com
I dette tilfælde i den svenske afdeling i Örebro

Lauritz.com's hovedkvarter i Herlev

Lauritz.com, Örebro: »Oidentifierad konstnär. Kvinnoporträtt. Tidigt 1900-tal. Denna vara har satts till omförsäljning under nytt varunummer2351250. Pastell. samt akvarell. Signerad BLVM möjligen Blum. Mått: 38 x 30 «

Teksten herover stod at læse umiddelbart efter, at pastellen her til højre 7. august 2011 fik hammerslag på 56.000 SEK, 67.295 SEK inkl. salgsgebyr. Vurderingen var 2.500 SEK.

Omsalget sluttede 15. september, for to dage siden. Selv om billedet kort forinden var solgt for over 67.000 SEK, var vurderingen igen 2.500 SEK. En vurdering helt i strid med husets egne regler, som siger, at vurderinger baseres på tidligere salg af samme type. I anden omgang faldt hammerslagsprisen fra 56.000 til 4.300 SEK, unægtelig et voldsomt prisfald.

Og nok så interessant er det at kigge på køberne på de to auktioner, eller rettere, køberen. Det var nemlig samme person, med kundenummer 19563.

Skal vi tro Lauritz.com, og det kan man ikke altid, viser virkeligheden, så byder Lauritz.com ikke selv på varerne.
Vælger vi at tro på Lauritz.com i dette tilfælde, så er det altså sælgeren, som begge gange har købt sit eget maleri.

Og hvordan ser så regnskabet ud. Går vi ud fra, at sælger og køber er samme person i begge tilfælde, så forekommer følgende tal:
1. salg:
Betaler som sælger: 12% af 56.000 SEK.
Betaler som køber: 20% plus hammerslagsgebyr 95 SEK.
I alt 18.015 SEK

2. salg:
Betaler som sælger: 12% af 4.300 SEK
Betaler som køber: 20% plus hammerslagsgebyr 95 SEK
I alt 1.441 SEK

I alt har det kostet billedets ejer 19.456 SEK.
Vi ved med bestemthed, at der er tale om samme køber ved 1. og 2. salg og samme sælger ved 2. salg.
Viser det sig, at sælgeren 1. gang er en anden, hvilket vi ikke tror, så har det kun kostet billedets sidste ejer 12.736 kr.
(Har vi regnet forkert, retter vi)

Vil nogen betale så meget for ikke at have solgt maleriet?
Det tror vi ikke. Vi tror, at »køberen« i begge tilfælde er Lauritz.com, som har kundenr. 19563.
Tager vi fejl, retter vi. Mod dokumentation.


Maleriet er signeret BLVM, V for U, som det forekom i
gamle dage.
Bag på maleriet står navnet Robert Frederick Blum, en kendt amerikansk kunstner. Se Wickipedia.
Vi tror ikke, det er Blum. Selv om det er udmærket malet, så ligner kvaliteten ikke helt, synes vi. Blum signerede på forskellig vis, mest Blum inde i en kvadrat, men også BLVM, som på det aktuelle.

Et originalt værk af Blum kan koste over millionen.

Se 1. salg
Se 2. salg

Begge salg foregik hos Lauritz.com Örebro















Kunstnyt.dk
17. september 2011