Arkiv
Spalte 3
Fra 6. august 2008 til 30. september 2009
30. september 2009
Lave vurderinger på ældre kunst hos Bruun Rasmussen
1.000 kr. for laveste vurdering på den
italienske dreng, en akvarel malet af Wenzel Tornøe, er stort set det
samme, som fidusbilleder vurderes til hos en kendt konkurrent.
30. september har Bruun Rasmussen i Havnen en række gode malerier til
salg af ældre kunst, bl.a. flere fine portrætter af Marstrand til små
vurderinger. Det er et godt tidspunkt at investere i de gamle malerier. Kig
forbi
24. september 2009
Glædelig nyhed:
Nyt amerikansk fond støtter Statens Museum for Kunst
Læs
mere
Det forlyder, at Uppsala
Auktionskammare har overtaget Crafoord
Auktioner i Lund. For en
del år siden havde Crafford flere afdelinger, og på et tidspunkt købte
huset Nellemann & Thomsen
21. september 2009
Godt Rembrandt-maleri under hammeren hos Christie's
Foto:
Christie's, London
Rembrandt van Rijn: »Portræt af en mand med
hånden i siden«. 1658. 107,4x87 cm. Vurderet til mellem 18 og 25 mio.
pund, i danske kroner godt og vel 200 mio. Det var sidst på auktion i
1930, hvor det indbragte £18.500, lidt over 150.000 kr. i dagens kurs.
Det var første gang omtalt i Hofstede de Groots Rembrandt-fortegnelse i
1916 og har siden været med i alle efterfølgende udgivelser.
Maleriet er sat til salg hos Christie's i London 8. december 2009. Det
har tidligere tilhørt Columbia University i New York, doneret i 1958 af
George Huntington Hartford II. Gå
til Christie's
18. september 2009
En noget trist start for Lars Fuglsang-Madsen
og Co.
Jørgen Nash: »Dommerkomiteen i
statens hemmelige kunstfond«, 1995. Solgt for 20.000 kr. mod
vurderingens 25.000.
Først nu foreligger de officielle priser fra
Living Autions første auktion i Vejle 13. september, et lidt nedslående
resultat, idet ingen af de dyreste Cobra-værker solgtes. Dyreste maleri
blev et af Brendekilde, som nåede 58.000 kr. mod vurderingens 75.000-
100.000. Næstmest, 44.000 kr., blev budt for et abstrakt motiv af
Freddie fra 1965. Det var vurderet til 50.000 kr. Auktionens højeste
hammerslag kom på en diamant solietairering, solgt for 170.000 kr. mod
vurderingens 250.000.
Det er meget svært at prissætte i øjeblik- ket, og alt tyder på, at
vurderingerne skal en del længere ned. Men det hele bider sig selv i
halen, for jo længere ned priserne skal, jo sværere er det at få de
gode ting. Ejerne vil ikke sælge til discountpriser. Nu må vi krydse
fingre for, at husets næste auktion opnår bedre resultater. Branchen
kan simpelthen ikke undvære konkurrerende auktionshuse.
17. september 2009
Flere Warhol-værker stjålet
1 mio. dollars i dusør
Et af dem er dette med Cassius Clay/Muhamed
Ali. Se her
de andre samt FBI's top-ti liste over stjålet kunst.
13. september 2009
Så gik det løs i Vejle
13. september 2009 afholdt Vejles nye auktionshus, Living
Auctions, sin første auktion med 471 numre, en stor del billedkunst.
Den moderne kunst var repræsenteret med fornemme værker af blandt
andre Asger Jorn og Carl-
Henning Pedersen, tre vurderet til mellem 1 og 1,2 mio.
kr. stykket, et af Egill Jacobsen
(300-400.000), Ejler Bille (200.000), en tidlig Richard
Mortensen (80-100.000) samt kompositioner af Anton
Rooskens (250-300.000) og Serge
Poliakoff (250.000). Spændende er en række arbejder
kommende fra Drakabyggets Kunstsamling af Jørgen
Nash, Lis Zwick,
Zimmer og Sturm
samt to figurbilleder af lige afdøde Jørgen
Boberg. Af ældre kunst kan nævnes Krøyers
portræt af Jens Drachmann, gengivet på katalogets forside
her til venstre (400.000), et Holsøe-interiør
(150-200.000) samt andre af Jørgen Sonne,
P.C. Skovgaard, la
Cour og Brendekilde.
Læs mere på husets hjemmeside, www.livingauctions.com
Læs også
her
(Livingauctions har haft problemer med hjemmesiden, men vi er
lovet hammerslagspriserne fredag).
4. september 2009
Forrygende åbning af Københavns nye
auktionshus
Se
lidt billeder fra dagen før dagen
Læs
mere om auktionshuset
3. september 2009
Brunn Rasmussen online 2.9.
Usædvanlig høj
pris for grønlandsmotiv af Emanuel
A. Petersen
Bruun Rasmussen, Århus:
»S/S Gertrud Rask i midnatssol. Sign. Emanuel A. Petersen. 91 x 135«.
Vurdering 25-30.000 kr., solgt for 60.000
kr.
På samme auktion opnåedes
gode priser for Michael Anchers »Fiskere på stranden«, 1917, 150.000
kr. (vurdering 175-200.000), Lauritz Tuxens »To både på stranden«,
1876, 36.000 kr. (vurdering 8-10.00) og Albert Bertelsens »Færøsk lys«,
36.000 kr. (vurdering 30-40.000). Desværre forsvinder billederne
hurtigt fra siden. Se
her solgte numre fra auktionen så længe de er der.
27. august 2009
De to formodede kunsttyve er anholdt og har
delvis tilstået. Men den kendte læge, som fortsat sidder varetægtsfængslet,
er der stadig navneforbud mod. Hvorfor?
Maleren Jørgen Boberg
er død, 68 år
Boberg malede naturalistiske portrætter, som
dette selvportræt fra 1982 med fruen Rie (Kunsten, Aalborg), men er også
kendt for sine surrealistiske motiver. Han var medstifter af
Passepartout- gruppen og til det sidste medlem af Grønningen. Gennem en
årrække boede han i den italienske marmorby Pietrasanta, hvor også
Jens-Flemming Sørensen og Jørgen Haugen Sørensen holdt til.
Kunstnyt.dk's redaktør besøgte Boberg og Jens-Flemming dernede i 1990
og skrev en større artikel i Kunstavisen om besøget (findes på Kunstbiblioteket)
24. august 2009
Lars Fuglsang-Madsen starter nyt seriøst auktionshus i Vejle
Foto: Living Auctions
13. september åbner Lars
Fuglsang- Madsen og fire familiemedlemmer auktionshuset Living Auctions
i Vejle. Der bliver tale om traditionelle auktioner med katalog 8-10
gange om året.
Læs
mere her
Politiet har frigivet video med kunsttyvene, som stjal malerier af
Carl-Henning Pedersen. Se
den på TV2
14. august 2009
Kunsthandler anholdt for tyveri af en række malerier
af Carl-Henning Pedersen
Under ydmygende omstændigheder
anholdt politiet en kunsthandler på bopælen.
Første gang de kom, var han ikke hjemme, men politiet aftalte med
naboer, at de skulle ringe, når han dukkede op. Da det skete ankom 4
politifolk og krævede ransagning under overværelse af flere naboer.
Selv om de ikke havde ransagningskendelse med, fik de lov til at undersøge
bopælen, men fandt ikke noget. Malerierne var stjålet fra en villa på
Lindevej på Frederiksberg, hvor også Carl-Henning Pedersens enke,
Sidsel Ramson bor. Kunsthandleren blev varetægtsfængslet, men løsladt
allerede dagen efter, da han kunne dokumentere, at han ikke havde været
på Lindevej på det pågældende tidspunkt. 5.000 kr. fik
kunsthandleren i erstatning for uberettiget anholdelse og fængsling.
7. august 2009
Maleren Arne L. Hansen er død (1921-2009)
Arne A. Hansen, som maler portrætter og
opstillinger, er flere gange forvekslet med den langt større kunstner,
Arne L. Hansen, som maler nonfigurativt.
4. august 2009
Pia Kjærsgaard har
fået slemt solstik
Vil forbyde den kunst, hun ikke selv
kan lide. Var der nogen som sagde Entartete kunst og bringer Hitlers
Nazityskland i erindring? Se
Politiken
Læs også om Entartete
kunst
180Grader
har skrevet en leder i sagen, som flere har kommenteret
1. august 2009
Dronning Margrethe kigger på kunst. Klik ind
på Artdaily
23. juli 2009
Dødsfald
Sømanden og lodsen, Bent Ørberg, er død, 87
år. Ørberg kendes også som udgiver af en signaturbog over
Charlottenborgmalere som udstillede 1807-82, de år, Carl Reitzels
fortegnelse fra 1883 dækker. Ørbergs bog er af og til til salg på
nettet. På nettet findes en anden signaturbog, som kan blive et godt
redskab, når materialet udvides.
Se den her
14. juli 2009
Ingen finanskrise i London hos Sotheby's og Christie's
Læs
her Søren Holmstrups omtale af Old Master-auktionerne
Den spejlvendte samaritaner
Vincent van Gogh: Den
gode samaritaner (efter Delacroix), malet maj 1890.
Første ejer af maleriet var den danske maler og boheme, Willy Gretor,
som boede i Paris og købte det i 1891 gennem den berømte Père Tanguy,
der solgte kunstnerartikler til van Gogh og andre af tidens kunstnere.
800 gylden, 2.200 franc betalte Gretor inklusive 5 andre van
Gogh-malerier, 6 i alt.
Hans Wendelboe har skrevet en spæn- dende artikel om de to malerier af
van Gogh og Delacroix:
»Den spejlvendte samaritaner«. Læs
her
9. juli 2009
Berømte Getty Museum ved
Los Angeles truet af brand
J. Paul Getty Museum, i daglig tale The Getty,
er et af verdens rigeste museer med et kolossalt stort antal mestervær-
ker. Et af dem er van Goghs »Iriser«
herover, købt hos Sotheby's i New York i 1987 for 315 mio. kr. og på
det tidspunkt verdens dyreste maleri. The Getty overtog det senere for
et ukendt beløb, da køberen, den australske forretningsmand, Alan
Bond, kendt mæcen for Australiens America' Cup-sejladser, ikke kunne
betale. The Getty har også flere danske malerier, bl.a. Købkes »Parti
af Forum i Pompeii«, købt hos Bruun Rasmussen i 1984 for 520.000
kr. Endvidere har The Getty et studie af Piranesi med samme motiv som
den falske Piranesi-tegning købt af Statens Museum for Kunst i 1969 for
280.000 kr.
Læs mere om den sag her.
På nettet er skovbranden meget omtalt, her
en af de mere uddybende omtaler.
7. juli 2009
Uwe Max Jensen: ȁrhus kommune betaler mere
for kunst efter finanskrisen end før«. Læs
hans ARoS-historie i Netavisen 180Grader
Foto: Uwe Max Jensen
Det er ikke Uwe Max Jensen, derimod hans søn
H.C. Andersen, da han ét år gammel i 2003 debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling
i Århus.
25. juni 2009
Rimelig god moderne auktion hos Bruun
Rasmussen
Asger Jorn: »Frieri«, 1944. 32x24.
Solgt for 220.000 kr. på Bruun Rasmussens eftermiddagsauktion 24. juni
2009.
Auktionen fik en forrygende start, idet de første
63 numre alle solgtes, adskillige langt over vurderingerne. De første
51 numre var fra maleren Allan Daugaard Hansens bo, han døde i år.
Mest indbragte Jorn-maleriet herover. De 51 arbejder var vurderet til
1.092.500 kr., men indbragte i alt 1.320.500 kr., ganske pænt
finanskrisen i betragtning.
Aktionens to dyreste blev Richard Mortensens »Goyabillede« fra 1959
med 300.000 kr., lig med mindstevurderingen og Lundstrøms »Opstilling«
fra omkring 1949, som fik samme hammerslag. Auktionens højst
vurdererede, Carl-Henning Pedersens »Fuglenes glæde« fra 1993, sat
til mellem 600.000 og 800.000 kr., kunne ikke sælges. Auktionen fortsætter
i dag torsdag den 25. med anden nutidskunst og klassisk modernisme. Se
auktionen, men vær opmærksom på, at Bruun Rasmussen hurtigt
fjerner billederne.
19. juni 2009
Information:
Magtens top 100 i dansk kunst
Formanden for Ny Carlsbergfonden, Hans
Edvard Nørregård-Nielsen burde nok være placeret højere end på 9.
pladsen
Berlingskes Torben Weirup, th, når lige med som nr. 100 på listen,
mens Ole Lindboe, bag hånden, ikke er at finde. Lindboe er kendt fra
Kunstavisen, som han var med til at starte. Han er også kendt for sit
fine tidsskrift »Kunst« og for sine gode tv-udsendelser på DK4. Han
sad også i Arkens bestyrelse, da en berømt dame blev afsløret for
ikke at være det, hun havde påstået. Endvidere er han formand for
Eventyrernes Klub.
Hvad forstår man ved magt? En lidt underlig
liste, der er helt skæv, når man kan læse under listens nr. 97: »Bengt
Sundstrøm, ejeren af lauritz.com blev ikke nogen afgørende faktor med
sin kunsthal, men er derimod tæt på at overtage Bruun-Rasmussens
position som førstevalg ved salg af kunst«.
Førstevalg ved salg af kunst! Hvad betyder det? Lauritz.com har absolut
ingen magt i dansk kunst. Tværtimod. Måske er Lauritz.com kvantitativt
større end Bruun Rasmussen, men der er lysår til forskel kvalitetsmæssigt.
Lauritz.com tager alt »ragelse« med og vil aldrig nogen sinde
komme op på siden af Bruun Rasmussen, som råder over markedets største
eksperter, mens Lauritz.com ingen eksperter har. Det praler de ganske
vist med, men følger man med her på Kunstnyt.dk, så ser man hurtigt,
at det er en sandhed med store modifikationer. På den aktuelle liste
burde Lauritz.com overhovedet ikke være repræsenteret, mens Bruun
Rasmussen burde være helt oppe i top 10. Se
hele listen, som toppes af Olafur Eliasson.
10. juni 2009
Derain-sagen
Anklageren krævede 2½ års fængsel til
begge tiltalte
Men den tror vi ikke holder i byretten.
Læs
om dagens retsmøde.
Læs her
Kunstnyt.dk's mening og vær med til selv at dømme
9. juni 2009
Picasso-museet i Paris
Picasso-tegninger for 60 mio. kr. stjålet fra
Picasso-museet i Paris Læs mere BBC
News
6. juni 2009
Søren Pind har vist fået
en kæp i øret
Man skal nok lede længe efter et mere tåbeligt
forslag, end det den vandrende Pind foreslår: At gøre kunstindkøb
fradragsberettiget. Her på redaktionen kunne vi godt bruge en 42 tommer
fladskærm til at se kunst på. Bør den ikke også kunne trækkes fra?
3. juni 2009
Det gik ganske pænt i London for Hammershøis malerier
Se
hammerslagene
1. juni 2009
Billedhuggeren Jens Galschiøt udvist af
Hongkong
Læs pressemeddelelsen her
To gode steder at holde sig orienteret om
kunstlivet:
Herhjemme: www.kopenhagen.dk/
Internationalt: www.artdaily.org
27. maj 2009
Kender du Mulle?
En læser vil gerne vide, hvem der har tegnet
billedet herover. Kan du hælpe?
Læs
mere
26. maj 2008
En af vores fineste kunstkritikere, Bent Irve,
fylder 75 år i dag
I årevis har Bent Irve glædet sine læsere på
især Jyllands-Posten, på Kunstavisen og i årbogen »Dansk kunst« med
indsigtsfulde og velskrevne artikler.
Et stort til lykke fra Kunstnyt.dk
En »ægte« Jorn med
køer og grønne træer
Jo, den er god nok. Det er en såkaldt
modifikation, et »fidusmaleri« købt af Jorn og malet over med lidt grønt
på træerne. Til salg hos Christie's i Amster- dam 17. juni. Se
det
22. maj 2009
En god ven er død. Kendt kunde
hos Lauritz.com og kendt fra Kunstnyt.dk. Læs
mindeord
20. maj 2009
I Martin
Asbæk Gallery, Bredgade 23, udstillede Sotheby's de fem Hammershøi-malerier,
som er med på husets Skandinaviske Auktion i London 3.6. 2009.
Vi
kiggede forbi
18. maj 2009
Så sprang bomben i Derain-sagen, og den blev
ikke antændt af
en hvem som helst
Læs
referatet
Bag dette pompøse
indgangsparti i Københavns byret har Derain-sagen kørt siden 18.
marts.
I dag slutter vidneafhøringerne med afhøring
af auktionshusets samle- vers revisor samt arvingernes advokat.
15. maj 2009
Tetzen-Lunds falske van Gogh. Læs
her
I går afhørtes museumsin- spektør Rikke
Warming i Derain-sagen. Læs
referatet
11. maj 2009
Derain-sagens 8. retsmøde bragte ikke belastende nyt
Engelsk galleriejer blev i dag stedsøn i stedet for svigersøn
Det ligner mere og mere en frifindelse
Læs om dagens retsmøde
7. maj 2009
Christie's 6. maj i New York
Ikke rekord, men pæn pris
Picassos »Mousquetaire à la pipe«, malet
1968, opnåede højeste bud af alle på Christie's aftenauktion 6. maj
2009 over impressionister og moderne. Ca. 73 mio. kr. lød hammerslaget
på.
Foto: Christie's
4. maj 2009
Derain-sagen
»Verdens største Derain-ekspert« afsløret som
»verdens dårligste«.
Kunsthandler Charles Bailly fra Paris
ville ikke fotograferes. Det blev han så alligevel, diskret bagfra
sammen med translatøren.
Afhøringen af den parisiske kunsthandler Bailly
afslørede, at eksperter ikke altid er eksperter.
Michel Kellermann er den hovedansvarlige for, at maleriets oprindelige
ejer mistede millioner.
Læs
referatet fra dagens retsmøde
Det bliver en spændende dag i dag i
Derain-sagen, hvor den franske kunst- handler, som købte maleriet for 5
mio. kr., skal afhøres. Da Bailly ikke taler dansk er en translatør
indkaldt til byret- tens retssal 31. I dag afgøres det også, om retten
tvinger arvingernes advokat, Christian Gangsted Rasmussen, til at vidne,
som han nægtede ved sidste retsmøde. Læs
om første 6 retsmøder.
1. maj 2009
Et af verdens dyreste malerier til salg i Hillerød
Læs
om Thomas Ejes udstilling hos Ulrik Trampedach i Hillerød
30. april 2009
Kulturminister Carina Christensen banker Den Frie og Charlottenborg
på plads
Billedhuggeren Peter Bonnén fotograferet
inden for indgangen til Charlottenborg, da en skør bestyrelse smed Grønningen
og andre på porten og en række kunstnere i protest »beslaglag- de«
Charlottenborg og lukkede sig inde.
Nu har kulturministeren forlangt, at begge udstillingssteder skal give
plads for sammenslutninger. Stor ros til kulturministeren.
29. april 2009
Et af de bedre hammerslag i Bredgade kom på
Em. Bærentzens »Et Familiestykke« fra 1828, som nåede et bud på
420.000 kr., over højeste vurdering.
Bredgade tirsdag aften:
Vurdering 16 mio, salg 8 mio.
Ikke optimalt, men alligevel en vis optimisme
at spore. Se nogle af de bedre bud og flere af tilbagekøbene her
24. april 2009
Igen er det lykkedes Bruun Rasmussen at byde på
høj kunst med fremragende
værker under hammeren den
28. april i Bredgade
Charmerende maleri af Peter Ilsted med
datteren i soveværelset. Der udbydes malerier af Købke, Marstrand, Krøyer,
Lundbye, Hammershøi og mange andre.
Søren Holmstrup omtaler auktionen her
23. april 2009
Tidligere ejer af Kunsthallen, Jens Thygesen,
døde 20. april kun 64 år gammel. Thygesen skulle 15. maj have vidnet i
Derain-sagen.
Jens Thygesen overtog i 1984 Kunsthallen efter
Poul Jacobsens død. I 2004 solgte Thygesen Kunsthallen til Bruun
Rasmussen, der ikke førte huset videre som selvstændigt auktionshus.
Se
foto fra Kunsthallens sidste auktion den 25.2. 2004. Det er Niels
Raben, som er auktionarius.
21. april 2009
Derain-eksperten Kellermanns store
trebinds værk om André Derain. Her findes det omstridte maleri ikke.
Heller ikke den kopi, som Kellermann har påstået findes.
Derain-sagen: Museumsleder Vibeke
Raaschou-Nielsen er overbevist om, det er en ægte Derain. Men kan det
bruges til noget i sagen? Se referatet fra 6. retsmøde 20. april her
16. april 2009
Hvad Troels Andersen ikke ved om Jorn har
ingen brug for at vide. Kunstnyt.dk var blandt de inviterede til et
inspirerende foredrag
Læs
mere
Troels Andersen sprudlende af energi
og fortællelyst
15. april 2009
Hans Kongelige Højhed
Kunstnyt.dk følger »Derain-sagen«.
Ved dagens retsmøde, hvor tre vidner, kunsthistorikeren Raaschou-
Nielsen, Jesper Bruun Rasmussen og modemanden Erik Brandt afhørtes,
blev det ret underholden- de, men ikke helt uden lettere drama, da et af
vidnerne truede
med at forlade retten.
Læs mere
Under retsmøderne har Politikens Mette Dreyer
tegnet de anklagede, deres advokater m.fl. som illustationer til Camilla
Stockmanns artikler i avisen. Frem til 27. april udstiller Dreyer i
Politikens forhal. Læs
mere
7. april 2009
(15. april 2009): Det rigtige svar var A.
Bruun Ramussens Appel var altså den ægte. 5x2 billetter til vinderne
sendes torsdag. Lodtrækningen har nu fundet sted og billetterne sendt.
Her er chancen for at brillere
som kunstvurderingsekspert
Er du god til at
afgøre om et Appel-signeret litografi er ægte eller falsk? Vi udlodder
5x2 billetter til »Cisternerne« under Søndermarken. Læs
her
25. marts 2009
Kirkeby har skrevet en god bog om Folmer Bendtsen
Vinterstemning fra
det fredelige Nørrebro i 1950erne. © Kunstnyt.dk
Nørrebro har længe været
samtaleemne.
Udover det negative, forekommer også meget positivt. Der er udgivet en
del bøger om bydelen, og »Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv«
har mere end 25 år på bagen. Læs om Kirkebys fremragende bog (den
hidtil bedste om Folmer Bendtsen) og om lokalforeningen på Nørrebro. Klik
her
15. marts 2009
Kunstnyt.dk var søndag
til koncert med tennislegenden og kunstneren Torben Ulrich
og Søren Kjærgaard
Det har vi lavet en
lille omtale af med
billeder af nogle af de kendte, som lyttede med samt en lille stump
video.
Kig
her
10. marts 2009
Igen en sort aften i Bredgade
76 ud af 127 numre måtte trækkes tilbage. For lave bud
Samlet vurdering 28 mio. kr.
Samlet salg kun 8,3 mio. kr.
Mest indbragte et stort
lærred af Carl-Henning Pedersen (herover) med 750.000 trods vurderet
til 1 mio. kr. To blev budt over millionen, et af Jorn til 1.450.000 og
Lynn Chadwick 1,3 mio. kr., men det var ikke nok. Jornbilledet var
vurderet til 1,5 mio., så det var »sølle« 50.000 kr., der skilte.
Men både det og Franciska Clausens »Baren«, som nåede bud på
950.000 kr., ventes solgt efter auktionen. Det er foreløbig sket for
Jorns «Det grønne billede«, som nu er solgt 1,3 mio. kr. I oktober
2008, hvor det ikke solgtes, var vurderingen 2-2,2 mio. kr. Se
alle resultater
(Linket fungerer ikke mere, kan kun ses
nogle få dage pga copyright)
Knivdrama på
eftersynet
i Bredgade. Mand stukket i brystet. Læs
mere
Freddie-arbejder på
Bruun Rasmussens auktion nr. 800 over moderne kunst 9. marts. Man kan
lige nå eftersynet et par timer i dag 11-13. Selve auktionen starter
kl. 18 og fortsætter de følgende tre dage med kunst, sølv og møbler.
8. marts 2009
85 år i morgen, Otto
van de Loo, kendt for bogen om Jorns grafik, en bog, Lauritz.com sælger
i småbidder til overpriser.
7. marts 2009
Hillerød har stor lyst
til et museum for moderne kunst
og Kurt Trampedach
Et kommende
museumsbillede? Nyere maleri af Kurt Trampedach, dateret 2003-08. »Klatterne«
på skulderen er ikke ordener, men den palet, billedet er malet med.
Ganske genialt. Kunstnyt.dk
var til stede i Hillerød, da museumspla- nerne blev præsenteret. Kig
med her
Maastricht, verdens største
kunst- og antikvitetsmesse
Har du et par hundrede
millioner, så kan van Gogh-maleriet blive dit
Så er det tid for
Maastricht Messen, den 22. i rækken, som finder sted 13.-22 marts 2009.
Blandt toptingene er van Gogh-maleriet herover, som ligger i prislejet
25 mio. euro, omkring 188 mio. danske kr. Det er malet i 1889 i haven på
hospitalet Saint-Paul i Saint-Rémy, hvor van Gogh var indlagt, og har
siden 1963 været i privateje i Schweiz. I tidernes morgen var det ejet
af det berømte parisiske Galerie Thannhauser. Det måler 64,5x49 cm.
239 handlende er med på messen, men ifølge navnelisten ingen danske.
Maastricht-messens
homepage
Se
van Gogh-maleriet i stort format
Peter Rindal, som var mere
til kategorien »Grædende børn« end til Jorn og Freddie, er død 86
år
1. marts 2009
Cisternerne i Søndermarken
Fornem international omtale af fugtigt dansk museum med vand på
gulvet
Læs
mere. Og se, hvem der har malet det »skrækindjagende« billede
herover
25. februar 2009
Freddie breder
sig i Sølvgade i 100-året for hans fødsel
Wilhelm Freddie:
»Pietá«, 1988.
Olie på lærred. 81 x 100 cm. Privateje.
Foto: SMK
»Stik gaflen i øjet!«
hedder den store Wilhelm Freddie-udstilling på Statens Museum for
Kunst, som officelt åbner lørdag den 28. februar og slutter 1. juni. Læs
mere
24. februar 2009
Finanskrise? Ikke i Paris!
Auktionen i Paris over Yves Saint Laurent & Bergés
samling indbragte med salær over 1,5 mia. kr. Kunstnyts udsendte
medarbejder, Søren Holmstrup skriver om den.
Læs
her
19. februar 2009
Når »kunst« bliver SINDSSYGT!
Tag
hellere en tur til Norge (ironi)
16. februar 2009
Nes Lerpa udstiller til
28.2. hos Secher&Scott
Galleriejer Anders
Secher Krogh med en gæst ved ferniseringen i galleriet i Bredgade. I
baggrunden et af Nes Lerpas abstraktioner. Der er et stort stilspring
fra Lerpas nonfigurative lærreder og til faderens, Ejnar R. Kraghs
badende børn og blomstrende frugttræer. Gå til Secher&Scott
12. februar 2009
Stor Jorn-udstilling på Centre Pompidou i Paris
Asger
Jorn: »C’est
impardonnable«. 1953.
Pinceau,
encre de Chine, encre sépia,
aquarelle
. 29.6
x 20.8 cm. Donation
Asger Jorn 1959
© Donation Jorn, Silkeborg.
Photo Lars Bay.
I
går, 11. februar, åbnede den første separat-udstilling på et museum
med Jorn-værker i Paris siden 1978, og det på selve Centre Pompidou,
et af verdens absolut førende museer. Udstillingen, som slutter 11. maj
2009, viser et stort udvalg af Jorns tegninger og akvareller udlånt fra
Silkeborg
Kunstmuseum.
Læs
mere om udstillingen
4. februar 2009
Impressionister og
moderne
Pæn pris på Degas'
balletpige hos Sotheby's i London 3.2.
Foto fra Sotheby's
katalog
Edgar Degas (18341917): »Petite
Danseuse«. Udført i bronze efter 1922, skørt af musselin, basen af træ.
Højde 105 cm. Solgt for omkring 100 mio. danske kr., tæt på højeste
vurdering på 12 mio. pund. Se
alle salg
29. januar 2009
Hele vejen rundt i
Herning
Herning Auktionshus har
indført 3D af udvalgte emner, som kan ses hele vejen rundt. På kunstværker
har det ikke den store betydning, her er nærbilleder af for- og bagside
den bedste måde at informere på. Fra den aktuelle auktion er det kun
en stol og en figur, der drejer rundt. Se
det
27. januar 2009
Bruun
Rasmussen, Vejle:
Jais Nielsens
"Grevinde Danner" vurderet til 1 mio. kr. solgtes ikke.
Se
resultaterne fra sidste auktion i Vejle
21. januar 2009
Hammershøi ikke
solgt i London.
Af tre I.L. Jensen-blomstermotiver solgtes de to, dyreste nåede £50.000
i hammerslag, i danske kroner 397.000. Da det sidst solgtes i 1988
var prisen 816.000 kr. Så ikke den store investering.
Christie's skærer ned
og lukker kontoret i Danmark
Birgitta
Hillingsø. Foto: Kunstnyt.dk
Efter næsten 30 års
arbejde for Christie's er det nu slut for Birgitta Hillingsø. Hun og
niecen Rikke Juel, som et stykke tid også har været tilknyttet
Christie's, fortsætter imidlertid
som
freelance agenter og vil stadig, fra samme adresse, varetage deres
klienters interesser på bedst mulige måde.
Birgitta Hillingsø & Rikke Juel
Parkvænget 20
2920 Charlottenlund
Telefon 3962 2377
Fax 3962 2321
Birgitta Hillingsø Mobil 20987075
bhillingsoe@gmail.com
Rikke Juel Mobil 26120092
rikke@hund.dk
16. januar 2009
Hammershøis maleri stærkt
beskåret i online-kataloget hos Christie'e i London?
Christie's: Vilhelm
Hammershøi (Danish, 1864-1916) Sunshine in the drawing room IV signed
with initials 'VH' (lower right) oil on canvas 23 x 26½ in. (58.5 x
67.3 cm.) Painted in 1910.
Formatet herover er ikke 58,5x67,3, så noget må være skåret væk.
Men det nævner Christie's ikke i kataloget, hvorfor man ikke kan vide,
om det er selve maleriet eller kataloggengivelsen, der er beskåret,
hvis ikke man har papirkataloget, hvor det hele er med. Man beskærer
ofte på forsider eller fra andre henvisninger, men aldrig i selve
kataloget. I dette tilfælde er der beskåret både foroven og forneden,
så det er altså gengivelsen, der er forkert. Maleriet
er til salg den 21. januar 2009, og, trods finanskrise og salgsproblemer
i auktionsverdenen, sat til en højeste vurdering på ½ mio. pund, godt
4 mio. kr. Laveste er sat til ca. 2,5 mio. kr. Rekorden for et Hammershøi-maleri
er 5.672.000 kr. fra juni 2006, solgt hos Sotheby's. På auktionen sælges
også tre gode blomsterbilleder af I.L. Jensen, lotnumre 55, 56 og 57. Se
alle fire her
7. januar 2009
Fremragende Jais
Nielsen- maleri på Bruun Rasmussens Vejle-auktion 27. januar
Jais
Nielsen: "Grevinde Danner". Usigneret. Olie på lærred. 120 x
100. Vurdering 1 mio. kr.
Bruun Rasmussen: Erhvervet direkte af kunstneren af nuværende ejers
familie. Litteratur: Abildgaard: "Ny dansk kunsthistorie",
motivet er omtalt s. 131, her er en variant af maleriet gengivet. Det
billede, som Jais Nielsen udtaler sig om i det pågældende citat, synes
imidlertid at referere til nærværende maleri.
Her må vi korrigere Bruun Rasmussen. Det er, som Hanne Abildgaard
oplyser i bind 6, det dér afbildede, med Frederik VII til hest bag
grevinden, som Jais taler om i Politiken, et maleri Bruun Rasmussen
solgte i 1992 for 32.000 kr. I 1924 fik Jais Nielsen på sin egen
auktion beskedne 500 kr. for det.
Gå
direkte til det aktuelle maleri
2. januar
2009
Du kan stadig nå at se
Per Kirkeby på Louisiana
11. januar er
sidste frist for at se den store Kirkeby-udstilling på det skønne
Louisiana i Nordsjælland. Se
indenfor
15. december 2008
Igen
verdenskunst på Arken
Claude Monet: Åkandedam,
1907.
Med to fremragende
udstillinger inden for kort tid, først surrealisterne og lige efter
Picasso, har ført Arken frem i forreste række blandt danske museer.
31. januar til 7. juni 2009 bliver der igen verdenskunst at se på. Fra
Israel Museum i Jerusalem kommer værker af Monet,
Renoir, Degas, Pissarro, van Gogh, Cézanne m.fl.
Det kan ikke undgå
at blive en publi- kumssucces, som de to foregående.
Læs
pressemeddelelsen
22. november 2008
Bruun Rasmussen fik en
glad sælger forleden
Vurdering 15.000 kr.
for et russisk maleri, solgt for 230.000 kr. Se
det
20. november 2008
Ny rekord for en Lundstrøm
trods den kradsende krise
»Opstilling«, malet
af Vilhelm Lundstrøm i 1937, satte ny rekord 20. november hos Bruun
Rasmussen med hammerslaget 1,5 mio. kr. mod en vurdering på 1 mio.
Det handledes sidst på auktion 7. februar 2001, hvor Kunsthallen fik
750.000 kr. 4. marts nåede et portræt hos Bruun Rasmussen 1 mio. kr.
Heerups store lærred »Livsfrise« landede på 850.000 kr., mens højt
vurderede billeder af Storm P (500.000 kr.) og Helene Schjerfbeck
(500.000-600.000 kr.) samt en Robert Jacobsen-skulptur (400.000-600.000)
ikke fandt nogen køber. Derimod kunne Wilhelm Bendz' portræt af
maleren Kaulbach fra 1832 nå op i 500.000 kr.
18. november 2008
Den ældre kunst
klarede sig udmærket i Bredgade
P.S. Krøyers »To
drenge siddende i solskinnet på Skagen Strand«, 1893
Der var stor nervøsitet
hos Bruun Rasmussen forud for salg af ældre kunst tirsdag aften. Men
det gik meget bedre end forventet. Ganske vist måtte flere numre trækkes
tilbage, men det blev alligevel til en del hammerslag over millionen.
Bedst klarede Krøyers strandbillede med de to drenge, som fik bud på
2.450.000 kr. Et motiv fra Strøget af Paul Fischer, nåede op i 2.1
mio. kr., pænt i betragtning af, at der for nogle dage siden i London
ikke kunne sælges et tilsvarende motiv for 1 mio. kr. Etr landskab af
Hammershøi landede på 1,3 mio. mod en højeste vurdering på 800.000
kr. Et portræt af Hammershøi nåede 1.050.000, mens Michael Anchers to
spadserende damer på stranden kom på 1,8 mio. Og 1,5 mio. kr. blev
budt for et landskab af Jens Juel. Overraskende nåede et italiensk
landskab af Constantin Hansen op på 700.000 mod vurderingens
250.000-300.000.
De kommende dage er der flere gode billeder under hammeren.
17. november 2008
Skagens Museum
modtager som gave Krøyers »Roser«
Der er glæde og højt
humør på Skagens Museum efter at en privatejer har doneret P.S. Krøyers
berømte »Roser« fra 1893 til museet. Krøyer solgte aldrig dette
maleri af Marie siddende i liggestolen, først på dødsboauktionen i
1910 skiftede det ejer for 2.200 kr. I 1936 var det atter under
hammeren, hos Vinkel & Magnussen, som kun fik 1.990 kr. for det. Men
den 27. februar 1985 gik det bedre hos Bruun Rasmussen, da det blev
Danmarks dyreste maleri med et hammerslag på 3,1 mio. kr., købt af et
kendt engelsk kunsthandlerfirma, som satte det til salg for 5,6 mio. kr.
Og nu kan det beskues på Skagens Museum. Til lykke til museet og til
direktør Lisette
Vind Ebbesen. Læs
mere her
13. november 2008
Ny Carlsbergfondets formand:
»Perverst og ulækkert«
Læs
her hvad formanden taler om
60-års jubilæumsauktionen
hos Bruun Rasmussen over ældre kunst byder på mange fine topnumre
Et er P.S. Krøyers
»To drenge siddende i solskinnet på Skagen Strand«, 1893, vurderet
til 3 mio. kr.
Af Michael Ancher er 4 med, et af Anna Ancher, 7 af Paul Fischer, 7 af
Hammershøi, 6 af Eckersberg samt mange andre kendinge. Også enkelte
moderne kan der bydes på, en opstilling af Lundstrøm sat til 1 mio.,
et kæmpelærred af Heerup til 1 mio. for højeste vurdering og et
cirkusmotiv af Storm P. sat til 500.000 kr.
Eftersyn 12.-17. nov. Selve auktionen er den 18. kl. 18. Se
kataloget her
10. november 2008
Abildgaard på Louvre
Nicolai Abildgaard
(1743-1809): »Ossian«
© Musée du Louvre
I perioden 13.11. 2008 til
9.2. 2009 udstiller Louvre i Paris 36 malerier, 8 tegninger og et par møbler
af den danske maler Nicolai Abildgaard. Fra Paris vandrer udstillingen
videre til Hamborg for at slutte på Statens Museum for Kunst til efteråret.
Se omtalen på Kunstmuseet
og på Musée
de Louvre
5. november 2008
Ny verdensrekord for
maleri af Edvard Munch
Foto. Sotheby's
»Vampyr«.
1894. 100x110 cm. Solgt på aftenauktionen 3. november hos Sotheby's i
New York for 194,4 mio. kr. Auktionens dyreste nåede op på godt 301
mio. kr., for en kom- position af Kazimir Malevic, også ny rekord. Hele
auktionen indbragte godt og vel 1 mia. kr. Læs
presseomtalen
29. oktober 2008
Kunsteksperten John Hunov foreslår Tuborg-flasken ved Langelinie i
stedet for skulptur af Robert Jacobsen
»Så har man tilmed
muligheder som ved Frihedsgudinden at komme op i den«, skrev Hunov i går
i Politiken.
Kunstnyt.dk har gjort noget ved sagen. Tag
straks en tur til Langelinie
Krise i hele
kunstbranchen
Paul Fischer vurderet
af Lauritz.com til 45.000 kr. solgt for 5.800 kr....ifølge Lauritz. Men
blev det solgt?
(Læs i spalten til
venstre)
Se
salget
I den kommende tid har Bruun Rasmussen flere Paul Fischer til salg, og
hos Sotheby's i London 12. nov. er et motiv fra Strøget sat til £150.000
for højeste vurdering, omkring 1,4 mio. kr. Spændende at se, hvordan
de salg forløber.
Så kom den danske bog om
Emil Carlsen, Skagensma- leren fra Manhattan, skrevet af Kim Lykke
Jensen
Et af Emil Carlsens
malerier. Foto Sotheby's, New York. Ikke med i bogen
Læs
omtale af bogen
20. oktober 2008
Krisen kradser overalt
Seneste nyt fra Bloomberg her
17. oktober 2008
Er det en ægte Picasso?
Sælges af
Jonnygift77@hotmail.com
Se
det og læs mere om ham her
Sælger har nu fjernet alle billeder
Glædelig nyhed:
Ebay.com fyrer
1.000 ansatte og omsætningen falder for første gang i firmaets 13-årige
levetid. Det kan
den dog godt tåle, da den ligger på omkring 40 mia. kroner årligt,
lidt mere end hos Lauritz.com. Om omsætningsned gangen rammer de
hundredvis af falske »kunstværker«, der hele tiden tilbydes af
platugler, er svært at sige. Man kan kun håbe.
11. oktober 2008
Mammutværk om Edvard
Munch udkommer 3. nov.
Edvard Munch Samlede malerier - Bind I-IV (komplett),
forfatter Gerd Woll på forlaget Cappelen Damm.
Det er en international begivenhed, en komplet fortegnelse over Munchs
malerier. Helt billigt er de fire bind ikke, 3.850 norske kr., omkring
3.400 danske. Galleri Faurschou i Køben- havn har haft en finger med i
spillet. Læs mere: Forlaget
og Munch museet
Munch er Skandinaviens i særklasse dyreste kunstner med et hammerslag
fra Sotheby's i London 2006 på godt 51 mio. kr. for »Sommerdag«
(90.5x 195.5 cm), 1904-08, et motiv fra Nordstrand.
6. oktober 2008
Jesper Bruun Rasmussen
rækker ikke tunge ad publikum, men har lige fået en Gajol.
Deprimerende Cobra-aften
i Bredgade. Kun solgt for 7,9 mio. kr. mod 55 mio. kr. i vurdering Læs
mere
5. oktober 2008
Bruun Rasmussen 60 år
Lidt billeder fra eftersynet
i Bredgade 4. oktober. Kig
2. oktober 2008
Den kendte børnebogsfor- fatter, Lars-Henrik Olsen, fandt maleri af
kendt maler
i storskraldsrummet
Udsnit af det kasserede
maleri med motiv fra Dyrehaven. Læs
mere
1. oktober 2008
Imponerende 60-års auktion hos Bruun Rasmussen
Den mest omfangsrige
auktion i husets historie finder sted i dagene 6. til 10. oktober. Søren
Holmstrup har skrevet lidt om begivenheden. Læs
mere
26. september 2008
En af verdens dygtigste
kunst- svindlere, John Myatt, udstiller nu, i lighed med Politimuseet,
»Ægte Forfalskninger«.
Læs om det i The
Independent
Og mens vi er ved de
falske, så påstår den berømte graffiti-kunst- ner Banksy, at der
findes falskne- rier »af hans« for flere mio. kr.
Læs om det i Evening
Standard
25. september 2008
»Begærets triumf«, en ud- stilling om dansk og interna- tional
surrealisme på Arken er et besøg værd. Læs
mere
På billedet er det en
skulptur og et par malerier af Harry Carlsson.
22. september 2008
Ubegribeligt
Russisk kunstsvindler slap også
for retsforfølgelse
Politimuseet i København
udstiller frem til 23. februar 2009 en række forfalskninger af en
russisk kvinde. Udstillingen åbnedes af rigspolitichef Torsten
Hesselbjerg (herover). Det kan være lidt svært at se formålet med at
afsløre kunstsvindlere og ikke retsforfølge dem. Det bør vel betyde,
at tidligere straffede får deres domme annulleret. Der er som bekendt
lighed for loven. Se
omtale med billeder
19.-21. september
Art Copenhagen 2008 i
Forum. 600 kunstnere udstiller på 78 gallerier
Her er det øverst et
maleri af Richard Mortensen, nederst en vase/skulptur af Nes Lerpa
udstillet på Gallery Secher & Scott.
Se
billedreportage fra udstillingen
16. september 2008
De to Damien Hirst-aukti-
oner hos Sothebys' i London 15. og 16. september ind- bragte i alt tæt
på 1 mia. kr., den mest indbringende auktion nogen sinde over
en enkeltkunstner
Læs mere på
Sotheby's:
Aftenauktionen
15.9. 08 Dagauktionen
16.9. 08
Se
pressemeddelelse med billeder
Hul i hovedet...!
Den lille Havfrue skal
på en lang svømmetur til verdensudstillingen i Shanghai, men
arvingerne og visse politikere er imod. Det kan vi godt forstå. Hun hører
hjemme på sin sten på Langelinie. Det er fint med udveks- ling af
kunst landene imellem, men ikke Den lille Havfrue. Hvad med turisterne?
De vil ikke forstå det.
Denne lille tekst skulle have været ledsaget af
et billede af havfruen uden hoved, men arving Erling Eriksen har sagt
nej. Så vi »nøjes« med link til arvingernes
hjemmeside
11. september 2008
Ægte forfalskninger
på Politimuseet i København
En ægte
Rude-forfalskning. Fra forsiden af kataloget fra Bornholm
18. september åbner Politimuseet på Fælledvej 20 i København
udstillingen »Ægte forfalskninger«, som vistes på Bornholms
Kunstmuseum i 2007. Af pladsmæssige årsager bliver det kun ca.
halvdelen af den bornholmske.
Særudstillingen åbnes af formanden for Politihistorisk Selskab,
rigspoliti-
chef Torsten Hesselbjerg, torsdag
den 18. september 2008 kl. 14:00.
På Politimuseet, hvis leder er Povl Rasmussen, hænger flere konfiske-
rede malerier fra en stor sag, hvor en dansk kunsthandler i 1985 idømtes
2½ års fængsel for salg af falskerier, bl.a.
Picasso-forfalskningen afbildet på forsiden af bogen »Kunst &
Kunstfor- falskning« fra 1989. Der burde også hænge adskillige solgt
hos Lauritz.com og Gauguin.dk.
Udstillingen vises indtil den 23. februar 2009 i museets sædvanlige åbnings-
tider, tirsdag, torsdag & søndag kl. 11-16, også når tirsdag
og torsdag er helligdage. Museets
hjemmeside
9. september 2008
Hammershøi slut i
London
Foto Roy Fox (fra
kataloget). Privateje
Hammershøi-udstillingen
i London er slut. Kunstnyt.dk's udsendte medar- bejder, Søren
Holmstrup, nåede lige at se den. Læs
her hans omtale.
Det afbildede
maleri, »Unge ege« udførte Hammershøi i 1907. Det solgtes 28. juni
1999 hos Sotheby's i London for 546.700 kr. (Afbildet i Kunst under
hammeren 99, s. 33). Hammershøi-rekorden er ti gange højere, 5.672.000
kr., for et interiør med staffeli, også solgt af Sotheby's, i 2006.
1. september 2008
Fup og svindel med
Dalí
Har du 48 minutter
tilovers, så klik
her og se Fine Art's video om Salvador Dalí's forfalskninger.
Fremragende dokumentation
Tre sidste bøger fra Palle
Fogtdal
Læs
mere
Ole Sjøvold udstiller i
Galleri Secher & Scott
Læs
mere
26. august 2008
Når eksperter er uenige
Dette maleri er
fremragende, solgt for 21,850 dollars hos Christie’s i 1998 som tysk
skole 19.årh., men nu af flere eksperter vurderet til 50 mio. dollars
som tilskrevet Leonardo da Vinci. Billedet er det store debatemne
i dagens kunstverden. Læs omtalen i The
New York Times. Her på Kunstnyt.dk holder vi os uden for debatten.
18. august 2008
En af vores store kunsthandlere, Willy Omme, Galerie Moderne i Silkeborg
er død, 77 år gammel
Læs
Torben Weirups nekrolog
i Berlingske Tidende
Willy Omme fotograferet på ArtCopenhagen i Forum 2007
16. august 2008
Det skulle vel ikke
være
din Giacometti?
I 2006 døde den kendte
amerikanske forfatter og kunstsamler, William Kingsland, som efterlod
sig en større samling. FBI tror, at adskillige af værkerne er stjålet
i 1960erne og 70erne, bl.a. skulpturen herover af Giacometti vurderet
til omkring 5 mio. kr. Er det din, så kontakt FBI.
Læs nærmere her
13. august 2008
Skuffende auktion i Vejle
Michael Anchers »Drenge
ride Heste til Vands. Skagen 1900«, 64x100cm, var vurderet til 1 mio.
kr., men blev kun budt op i 550.000 kr. Skagens- auktionens dyreste. Den
nøgne kvinde herunder solgtes ikke. Michael Anchers lidt atypiske »Solskinsdag
i Skagen, børnene flokkes om den muntre spillemand«, 78,5x111 cm blev
auktionens næstedyreste med 460.000 kr.
På den moderne auktion kunne de højest vurderede, bl.a. af Jorn, ikke
sælges. Mest indbragte Walasse Tings »Can You Catch a Butterfly for
me?«, 1976, 102x153 cm med hammer- slaget 280.000 kr. Se
hele auktionen
6. august 2008
Skagen er sagen i Vejle
Bruun Rasmussen i Vejle
har 12. august 67 Skagen-arbejder under hammeren. To har syv-cifrede
vurde- ringer. Det er Krøyers modelbillede herover fra 1905, sat til
mellem 1,2 og 1,5 mio. samt Michael Anchers »Drenge ride heste til
vands« til 1 mio.
Dagene efter er der auktion over blandet gods, gammel og ny kunst.
Blandt de moderne er billedet herunder (udsnit), af Mogens Balle,
vurderet til 15.-20.000 kr. Der er noget ved det billede, vi her på
redaktionen ikke kan lide. Vi synes noget i malemåden halter, som ikke
helt er Balles. Se
hele auktionen
6. oktober 1948 afholdt Arne Bruun Rasmussen sin første auktion i
Bredgade. Auktionens dyreste blev en ring af platin med brilliant ca.
8,0 karat solgt for 10.500 kr. Dyreste maleri nåede 5.100 kr., Niels
Simonsens »En afdeling zounaer anfaldes af en horde arabere«, 1867.
78x100 cm. Dengang var kun 18 malerier afbildet i katalo- get, alle i
sort/hvid. Læs
mere
Kulturkanonen
på nettet
(Åbner i nyt vindue)
Kunstterminalen
www.arkade.dk
oprettet af kunstbibliotekerne,
hvor næsten alt om kunst
kan slås op.
En superside for kunstinteresserede
Kunstonline.dk
er
en stor kunstportal til den seriøse del af dansk og international kunst
på internettet.
van Gogh-malerier
i dansk privateje
»Landsbygade med trapper og personer i Auvers«,
malede van Gogh i 1890. Det var indtil 13. maj 2001 udstillet på et
museum i Saint Louis. Billedet har ikke været i dansk privateje, men
det har et tilsvarende motiv samt flere andre.
se dem
Opdateret
side om kunsttyverier
Statens Museum for
Kunsts arkiv
Næsten 8.000 værker afbildet
Søg
i arkivet
Arkiv
Kunstnyt.dk (denne spalte)
1. 12. 2006 til 31.12. 2007
Kunstnyt.dk (denne spalte)
0101.2008
til 3007.2008 |