Fra 800.000 til 12.500

3. juli 2013
Ifølge retsudskriftet dømtes Alm. Brand til at betale erstatning
for»Krøyer«-maleriet herover. 
Men det blev ikke 800.000 kr., som Grandahl havde krævet.
Rettens begrundelse og afgørelse ved dommer Laila Nitschke:
»På baggrund af skønsmandens [museumsdirektør Marianne Saabye] vurdering af billedet som
en kopi efter P.S. Krøyer, lægges det til grund, at maleriet skønsmæssigt kunne indbringe
12.500 kr. Alm. Brand A/S skal derfor dømmes til at betale dette beløb til Gert Grandahl«.

Det har ligesom ligget i luften, at Marianne Saabye under retsmødet havde adgang til en bedre
kopi end billedet, vi har bragt. Det viser sig, har vi nu fået oplyst, at der ad fototeknisk vej var
frembragt en mere skarp kopi af signaturen. Den kopi er vi blevet lovet, når vedkommende
kommer fra ferie. Men vi tror fortsat ikke på, at det aktuelle maleri er det samme, som var
udstillet på de to store Krøyer-udstillinger i 1951 og 1980. Da det solgtes på Stuer Lauridsens
auktion i 1994 stod der som nævnt kopi på det. Og det var næppe kommet med, mærket kopi. 
Det må nok helt kunne udelukkes. Så vi tror, at de udstillede malerier i 1951 og 1980 er
det samme, som solgtes på auktionerne i 1918 og 1924. Men hvor det er henne, ved ingen.


Krøyer eller ikke Krøyer?
Alm. Brand Bank har nægtet at betale 800.000 kr. for maleriet.
Det er ikke ægte, siger flere eksperter.
Sagen kompliceres ved, at maleriet ifølge ejeren er stjålet for flere år siden.

28. juni 2013
Dommen oplyst telefonisk:
Alm. Brand Bank skal betale Gert Grandahl 72.500 kr. plus procesrente fra
27.10. 2010. Samtidig skal Gert Grandahl betale sagsomkostninger
på kr. 70.483,76, et dejligt rundt tal.
Det har ikke været muligt at få flere oplysninger telefonisk.
Men det kan kun betyde, at retten har afvist kravet vedr. »Krøyer«-maleriet,
og betragtet det som en kopi. Om Gert Grandahl er blevet snydt, eller hele tiden
har vidst, det ikke var ægte, skal vi lade være usagt.
Her på Kunstnyt.dk føler vi os sikre på, at det er en kopi, og mener, det
undervejs har været forsøgt at gøre ægte ved at fjerne betegnelsen kopi.
Vi ved hvem, der har fjernet kopi fra billedet. Det er ikke Gert Grandahl.

Det er ikke lykkedes os at spore en auktion over konsul Bang i Aalborg.
Vores research siger, at der ikke har været sådan en.
Derimod kan vi oplyse, at maleriet solgtes hos Stuer Lauridsen, Skolegade
12C, 2500 Valby, 18. oktober 1994 som nr. 365. 

Herover fra kataloget 18. oktober 1994. Det er det katalog, Lisbeth Stuer Lauridsen
har sendt til brug i årbogen Kunst under hammeren. Det er auktionshusets priser, som
er skrevet med kuglepen. Men Lisbeth valgte selv at sende de priser, hun mente
skulle i årbogen. Nr. 365 har hun undladt at sætte pris på, men vi ved, det solgtes
for 1.500 kr. i hammerslag.
Katalogteksten er følgende:
365. maleri: jæger med hunde, sign. S. Krøyer (kopi) 97x150 (2.000)
De 2.000 er vurderingen. Der er ikke gengivet noget årstal, men det kan godt have været der.

Kunstnyt.dk har talt med køberen, som fortæller, at han viste det hos Bruun Rasmussen
i Vejle, som afviste, at det kunne være malet af P.S. Krøyer. Køberen mener også, at
det blev forevist på Skagens Museum. På det tidspunkt stod der stadig kopi på det.
Det er senere fjernet. Vi har talt med køberen, MR, som solgte det til KH.
KH solgte det videre til LB, som ifølge vores oplysninger solgte det til GG, Gert Grandahl.
Vi har talt med MR, KH og Gert Grandahl. Grandahl ønskede ikke at gå i detaljer
på grund af retssagen. Vi har ikke talt med LB, men kender identiteten. Vi har med vilje
ikke kontaktet vedkommende, men vil gøre det efterfølgende. Vi har heller ikke talt
med Lars Fuglsang-Madsen, som i 1994 var chef for Bruun Rasmussen i Vejle.
Vi har heller ikke talt med Skagens Museum eller Marianne Saabye for ikke at
blande os for meget forud for retssagen. Initialerne herover er de korrekte bogstaver
for de pågældendes for- og efternavne. De har alle ønsket at være anonyme, men har
godkendt, at deres initialer blev gengivet.
Er det opgivne mål på 97x150 cm korrekt, så er det et stykke fra det, man mener er det originale,
som skulle måle 105x157 cm. Men de 97x150 kan være lysmålet, altså målet på det synlige billede.
Men malerier plejer auktionshusene at gengive korrekt, det er nemt nok at tage målene fra bagiden,
modsat grafik med glas for, hvor der ofte er tale om lysmål for ikke åbne billedet.

Hvis det aktuelle maleri skulle være det samme, som var med på mindeudstillingerne for Krøyer, er
der noget som halter. Det forekommer usandsynligt, at det adskillige år senere dukker op på
Stuer Lauridsens Auktioner tydeligt mærket kopi. Det kan der ikke have stået på det i 1951 og 1980.
Det indikerer, at der ikke er tale om to, men tre malerier med samme motiv.
Men hvorfor har ingen givet sig til kende som ejer af maleriet fra 1918, 1924, 1945, 1951 og 1980?
Ifølge Marianne Saabye er de udstillede i 1945, 1951 og 1980 det samme som det aktuelle, men dem
fra auktionerne i 1918 og 1924 det originale. Uden gode gengivelser af dem alle, er det svært at afgøre.
Vi ved ikke, om Marianne Saabye er i besiddelse af bedre fotografier. Vi ved heller ikke i skrivende
stund, hvad hun i detaljer har udtalt som vidne. Vi har købt og betalt domsudskriftet, men kan kun
få det tilsendt med posten. Retten må ikke sende det over nettet.
Når vi modtager udskriftet vender vi tilbage. Indtil da kan vi kun fremkomme med ovennævnte.

Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
28. juni 2013

2013

Fotoet herover er ikke af det maleri, som var udstillet på Den Frie Udstilling i 1900,
udtalte Hirschsprungske Samlings direktør, Marianne Saabye, som vidne i retten i Herning.
Det udstillede maleri var signeret med både årstallet 1893 og 99, fortalte hun.
Maleriet herover har kun årstallet 1899, men som det herunder fremgår af
kataloget fra 1900, så har maleriet fra dengang også kun årstallet 1899.
Målene kendes ikke. Privatfoto.

1900

Herover udsnit af kataloget fra 1900. * betyder, at maleriet var til salg.
Målene er i tommer, i cm er det 105x157 cm.

1918

16. oktober 1918 sælges maleriet herover på direktør Eduard Rée's store auktion.
Om det var ham, som købte det i 1900 ved vi ikke. Men vi ved, at hammerslaget
nåede helt op i 26.700 kr. Desværre er kataloggengivelsen meget ringe og umuligt
at læse signaturen. Men i kataloget står, at det er dateret både 1893 og 1899.
Målet er også her 105x157 cm. Så står der, at det var udstillet på Den Frie i 1899.
Men det var det ikke, det var i 1900. Auktionen bød på en lang række berømte
malerier, et af dem Kristian Zahrtsmanns 155x167 cm store lærred, Det mystiske
bryllup
fra 1894. Det købte en grosserer Jensen for 81.500 kr., en svimlende sum de dage.
Det tilhører i dag Bornholms Kunstmuseum, hvor målet er opgivet til netto 146,8x123,5 cm.
Hvad der menes med netto og de noget anderledes mål fra auktionen, ved vi ikke.
I begyndelsen af 1960erne forsøgte den tids meget omtalte skrædder, Sally Sandmar,
at sælge det. Det var annonceret til salg i pressen, afbildet. 100.000 kr. skulle det
koste. Om han solgte det, ved vi ikke, men det blev i 1963 givet som gave til
Bormholms Kunstmuseum. 

1924

På Rée's auktion købte direktør Max Lester Krøyers maleri. Så vi er i hvert fald
sikre på, billederne i 1918 og 1924 er det samme. Fotoet herover er scannet fra
Max Lesters auktion 14. april 1924, hvor hammerslaget var et stykke fra det i 1918,
nemlig kun 10.000 kr. I vores katalog er køberens navn skrevet med blyant af 
kunsthandler Wilstrup, men det er svært at tyde. Målene er 105x157 cm.

1945

Den dårlige gengivelse herover er fra trebindsværket, Kunst i Privat Eje. Her er
ejeren direktør Tage Holm Langebæk. Ifølge Marianne Saabye er det imidlertid
ikke det samme, som solgtes i 1900, 1918 og 1924. Målene er 98x148 cm.

1951
16. november 1951 har Charlottenborg en stor mindeudstilling af P.S. Krøyer.
Her er maleriet fra 1945 udstillet. Målene er her 100x153 cm. og kun årstallet 1893.
Ejeren er fortsat Holm Langebæk.

1980
6. september 1980 afholdes igen en mindeudstilling for Krøyer. Denne gang i Kunstforeningen
i København, hvor Hjem fra jagten igen udstilles. Målene er igen 100x153, men ejernavnet
opgives ikke, kun at det er i privateje. Både i 1951 og 1980 henvises til nr. 670 i 
H.Chr. Christensens Krøyer-fortegnelse fra 1923.
Ifølge Marianne Saabye er billedet udstillet i både 1951 og 1980 ikke det samme, som solgt
i 1918 og 1924. Det er det, som i 2007 blev stjålet, påstår hun.
Men hvor er så det, udstillet i 1900 og solgt i 1918 og 1924? Kan det uden videre forsvinde?

2007  
22. december 2007 blev maleriet, gengivet øverst i farver, stjålet fra antikvitetshandleren
Gert Grandahl og er ikke siden set. Blandt vidnerne er der kun en, som har set maleriet i virkeligheden.
Det er auktionsdirektør Hans Jørgen Eriksen fra Holstebro Auktioner, som føler sig overbevist
om, at maleriet er ægte. Marianne Saabye og en ekspert fra Bruun Rasmussen føler sig
sikre på, at maleriet er en kopi, og at Grandahl blev snydt, da han omkring 1980, altså
omkring samme tidspunkt, som det var udstillet i Kunstforeningen, købte det fra en konsul
Bangs dødsbo i Aalborg. Men de har kun set farvefotoet.



Stort set samme motiv er denne fotografiske kopi af det maleri, som hænger i
Anna og Michael Anchers hus i Skagen. Her »lånt« fra Det Kongelige Bibliotek.
Dette maleri er signeret med årstallene 1893 og 1899. Kan det tænkes, at man har
blandet dette billeds årstal sammen med det andet?


Maleriet herover har stort set samme landskabsmotiv, som det aktuelle.
Men jægeren går modsat og har ikke hundene omkring sig.
Det er solgt flere gange. I 1988 hos Bruun Rasmussen for 170.000 kr.
Så dukker det op 15.5. 2011 hos tyske Schloss Alden med et hammerslag
på kun 5.000 euro, under 40.000 kr. Det er så igen på hos Bruun Rasmussen
28.2. 2012, hvor det indbringer 165.000 kr. Se fra eftersynet. 

Anna og Marie »lånt« fra Skagens Museum.
I Marianne Saabyes begrundelse for, at det stjålne maleri ikke er det originale, fremgår det af hendes syns- og skønserklæring til retten, at personen på billedet er forvrænget, »at jægeren er slankere, han har ikke Michael Anchers brede fremtoning«.
Men den teori holder ikke vand. Det stjålne maleri er fotograferet fra siden, hvilket perspektivisk helt automatisk »slanker« jægeren. Det samme sker med højresiden, hvor signaturen sidder, den bliver af samme naturlige årsag større.
Herunder lidt perspektivlære. Som det tydeligt ses, bliver Anna og Marie »slankere« af at blive fotograferet fra siden. Og jo mere skævt, der fotograferes, jo »smallere« bliver personer, hvilket ses af fru Brøndum helt ude til højre. 
Mål på malerier kan svinge fra auktionshus til auktionshus. Så de forskelle her nævn, kan ikke bruges som bevis.
 


En meget svær sag
Her på Kunstnyt.dk tør vi ikke afgøre, ud fra det foreliggende materiale, om maleriet er ægte eller falsk. Skal man bedømme det ud fra farvefotoet øverst, så ligner det ikke et ægte Krøyer. Men det er et amatørfotografi, taget med blitz, hvorfor det er helt umuligt at dømme ægte eller falsk ud fra det. Fotografier tager sig meget forskellige ud, det ser man hele tiden. Og de sort/hvide gengivelser er så ringe, at de ikke beviser ret meget.

Journalisten Bo Lundgaard fra Herning Folkeblad har overværet retsmøderne og skrevet om sagen i avisen.
Læs her: 
http://aoh.dk/artikel/værdifuld-krøyer-eller-ej

Og her:
http://aoh.dk/artikel/ekspert-krøyer-maleri-er-kopi

 
Kunstnyt.dk
10. juni 2008