Copenhagen Contemporary åbnede 1. april en storslået udstilling med en af vor tids væsentligste nulevende kunstnere Anselm Kiefer. 

Udstillingen er dedikeret til Louis-Ferdinand Céline og hans roman Rejse til nattens ende (1933). Dengang en skandaleroman. I dag en klassiker.

Bogen tager udgangspunkt i 1. verdenskrigs skyttegravskrig og skildrer i et vildt fabulerende billedsprog krigens rædsler og dens indflydelse på de mennesker, der blev en del af den.

Udstillingen består af otte ikke tidligere viste værker: fire krigsfly skabt i bly samt fire kæmpemalerier på op til 6 x 11 meter. Flyene er dekorerede med visne solsikker, der på poetisk vis illustrerer død og ødelæggelse, men samtidig rummer kimen til en ny begyndelse.

De monumentale malerier, der er i samspil og dialog med flyene, har referencer til en række fotografier, som Kiefer tog under en rejse i Gobi-ørkenen i 1993 og til en scene i Ingeborg Bachmanns roman Der Fall Franza (1955), hvor titelpersonen søger trøst og lindring i ørkenens øde med tragiske konsekvenser.

Men hvordan er det lykkedes Copenhagen Contemporary af få en af verdens mest efterspurgte kunstnere til Papirøen? Kunstnyt har spurgt den selvejende institutions direktør, Jens Erik Sørensen.

- En dag fik vi tilfældigvis besøg af en af Anselm Kiefers assistenter. Han mente, at Copenhagen Contemporarys lokaler lige var noget for Kiefer. En måned senere mødte kunstneren selv op. Han blev begejstret for stedet og sammensatte straks en serie af nye værker. Og så var aftalen om en udstilling på plads. Herpå var det op til Copenhagen Contemporary at finde de nødvendige 5 mio. kr. til projektet. Det er lykkedes takket være fondsstøtte.