Nu ved vi endelig, hvem maleren Josva er
|
Formentlig hustruen Else og datteren Lise spadserende
i Rold Skov. Ukendt årstal.
Søren Josva Chrstensen (1892-1948) blev kun 55
år. 30. marts 1948 omkom han, da han væltede med sin cykel på vej til
Sørup for at fortælle Anna og Ejnar Buus-Pedersen, at deres bestilte
maleri af Lars Kjærs Hus var færdigt og kunne afhentes. Nyheden om ulykken var i alle nordjyske aviser dagen efter. Et sted hedder det: Josva var en meget vennesæl mand, som kunstner beskeden i sin selvvurdering og trofast mod sin kunstneriske indstilling. En anden avis skrev bl.a.: Han kunne nok være med i et fesligt lag og nyde det, men et stykke fedtemad til kaffen og en gang grød var herreretter for ham. Blandt hans bedste billeder findes også de, han om sommeren bragte med sig fra Skagen: Hav og klit, skrev en avis. Efterårsudstillingen 1948 på Aalborg Museum havde mindeophæng af Josva på museets bedste udstillingsvæg, og maleren Anders Norre sagde smukke ord om afdøde, der i årevis havde været medlem af Nordjyderne. Herunder: Fra Gl. Skagen. |
Josva
har malet vintermotivet herover i 1941 fra lejligheden, Jyllandsgade 22 i
Skørping. Fra højre ses nedenfor Crome & Goldschmidt, Gartner Pape,
Urmager Jacobsen, Blikkenslager Svendsen og under vandtårnet ses Slagter
Sørensens butik. Det lysegule hus i højre hjørne for oven hedder
Solbakken. Huset får bl.a. omtale ("Ejnar og Fridas Villa") i Hans
Kjeldbjergs roman; Kærlighedens Sommer fra 1994. Bogens forfatter,Sven Erik Østergårds
forældre, Irma og Martin Østergaard, boede her fra 1992 til 2009. Det er meget nyttig bog, Sven Erik Østergård har skrevet. Nyttig for museer, auktionshuse og kunsthandlere, der nu ved, hvem Josva er. Og nyttig for alle, der holder af naturalistisk kunst fra det nordjyske, med genkendelige motiver. |
Her maleriet, Josva aldrig fik afleveret til køberne.
Han styrtede med cyklen og overlevede ikke.
Parti Fra Rebild Bakker med Lars Kjærs hus. 1948. 85 x 145 cm.
Kunstnyt.dk
15. august 2017
Fotos: Copyright Sven Erik Østergård
På forfatterens hjemmeside,
www.maleriarkivet.dk findes flere gengivelser af Josvas malerier.