IDIOTPRESSEN

Pressefoto: Socialdemokraterne
Damen herover tilhører ikke pressen. Hun er som bekendt landets statsminister og efter min
mening ikke bare 100 procent uduelig, men den dummeste statsminister vi nogen sinde har haft.
Som en statsminister har for vane, kæfter også hun op i tide og utide. Men for det meste kommer der
noget dumt ud mellem hendes rødmalede læber. I går, tirsdag, hørte vi om et mordattentat på
journalist, forfatter m.m., Lars Hedegaard, som ifølge pressen havde noget at gøre med ytringsfrihed. 
Og straks råber alle fra hyklerbanden i munden på hinanden, hvor vigtig ytringsfriheden er.
Og hvem råber højest? Det gør damen herover. Hvor ved vi det fra? Det ved vi fra tv og den øvrige 
presse. For Helle Thorning Schmidt har nemlig fri adgang til at bruge sin ytringsfrihed. 
Men ytringsfriheden er ikke en pot pis værd, når det kun er politikere og journalister ved tv og
den skrivende presse, der har ytringsfrihed. Jo tak, på papiret har alle samme ret. Men hvad hjælper
ytringsfriheden, hvis man ikke har nogen steder at ytre sig? Når IDIOTPRESSEN forhindrer en i det?

12. februar 2010 afsagde Østre Landsret en dom for bedrageri. Dommen viste sig at være et
modbydeligt justitsmord, hvor hverken anklagemyndigheden eller de tre juridiske dommere og
lægdommere kunne fremlægge et eneste bevis for bedrageri. Fup- og svindeldom.

Damen herover har kendskab til justitsmordet, men er i lighed med sin forgænger, Lars Løkke
Rasmussen hamrende ligeglad. Hele den samlede presse, tv såvel som den skrivende, har kendskab
til justitsmordet. Men har man i tv eller nogen avis hørt om justitsmordet? Nej, ikke et ord.

I bogen »Retssagen om et formodet maleri af André Derain« (hent den gratis her) har jeg benyttet mig af min ytringsfrihed.
Men til trods for, at tv og øvrige presse har fået udleveret 40-50 eksemplarer af bogen, har ingen
overhovedet nævnt den. Ingen fra IDIOTPRESSEN har fx turdet skrive, at forfatteren har knald
i låget. Det man må jo have, når man anklager seks dommere for svindel. Men jeg har ikke knald i låget,
det har derimod alle de, som har tiet bogen og dermed forbrydelsen ihjel.

Jeg har uangribeligt dokumenteret et skandaløst justitsmord, ikke efter min mening, men med
anklagemyndighedens og dommernes egne ord. Alt er lagt frem i bogen. Alle vidneudsagn og alle
retsudskrifter. Vidneudtalelserne er ikke mine. Heller ikke domsudskrifterne.

Her har vi et grotesk eksempel på, hvordan ytringsfriheden knægtes. Af de samme fæhoveder, som
råber op om, hvor vigtig ytringsfriheden er. Nu har jeg kunnet ytre mig på min egen hjemmeside.
Men sådan en har ikke alle.

Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
6. februar 2013