Hvad sker der?
| Vi ved ikke, hvad der får folk
til at søge mod et bestemt sted. Det har Eckersberg holdt
for sig selv. Vi ved heller ikke, hvad der sker den 28.
november, når maleriet kommer på i Bredgade. Det er et ret
usædvanligt salg, idet maleriet siden det solgtes samme sted
i Bredgade oktober 1998 har befundet sig i en såkaldt
bankboks, idet der blev nedlagt udførselsforbud, da køberen
var udlænding med adresse i Schweiz. Nu vil ejeren
imidlertid sælge billedet, som Bruun Rasmussen har vurderet
til 2,0-3,0 mio. kr. Det fik min nære veninde (det var en
joke) Camilla Stockmann fra Politiken i en stor artikel 3.
oktober til at skrive, at sælges det bare til laveste
vurdering på de 2 mio., så havde ejeren skabt sig en
fortjeneste på 1 million ved at have maleriet stående i
bankboksen. Men er det nu rigtigt? Hammerslaget i 98 var
1.180.000 kr. plus 20% salær, i alt 1.416.000 kr. Får det nu
hammerslag på 2 mio., skal der betales 16% sælgersalær,
320.000 kr. Der bliver altså et "overskud" på 264.000 kr.
Hvordan Camilla får det til 1 million, ved vi ikke her på
redaktionen. Maleriet beholdt Eckersberg, først på hans dødsboauktion 17. januar 1854 solgtes det til Conferenceraad Heymann for 25 rigdaler som nr. 99 med titlen En Pige staar i en Dör og forskjellige Personer gaa forbi. Ingen mål eller årstal. Herunder fra den originale auktionsprotokol.  Auktionens dyreste, Parti i Villa Borgheses Have, 1814, købtes af grosserer Hvalsøe for 244 rigsdaler. Det købte Kunstmuseet i 1888 på Hvalsøes dødsboauktion for 900 kr. Det aktuelle maleri med løbende personer var igen under hammeren 10. november 1913, i Studenterforeningens lille sal, på dødsboet efter Ludvig Heckscher og Hustru, her afbildet i sort/hvid. Hammerslag 912 kr. I 1961 kommer det op hos Bruun Rasmussen, som får 3.500 kr. Så er vi fremme i 1998, på Bruun Rasmussens 50-års jubilæumsauktion, vurderet til 600.000-800.000 kr., og solgt til Schweiz for 1.180.000 kr. + salær. Hvad sker den 28. november? Normalt ved man ikke, om der nedlægges udførselsforbud, men det vides denne gang. Hvor meget påvirker det prisen? Vil udlændige holde sig tilbage, eller vil sælgeren selv byde en høj pris og håbe, staten ikke har råd til at købe det? Eller måske vil sælgeren alliere sig med en stråmand, som byder højt og håber, staten har penge nok. Og på den måde måske scorer flere millioner. Det ved vi ikke i skrivende stund. Preben Juul Madsen Kunstnyt.dk 6. oktober 2017 |