På bar med von Hornsleth Journalistforbundet bød 29. april på en time i selskab med "Danmarks eneste provokunstner", Kristian von Hornsleth. Foredraget foregik i Library Bar i Plaza Hotel og hed "Hornsleth dusker danske kulturjournalister", og det blev ganske fornøjeligt. Hornsleths friskfyragtige facon og selvironi gik rent ind. Han fik sagt mange sjove ting. Når fx journalister spurgte til hans barndom, fortalte han, at han havde været på institution og at hans forældre var narkomaner. Hornsleth er en kontroversiel person, der ikke er bange for at sige sin mening og gøre "farlige" ting. Da han ville udstille den svenske provokunstner Dan Parks kunst i et galleri i Bredgade fik han dødstrusler og måtte lukke det. Hans kunst har generet magthaverne i Uganda, hvor han har indrejseforbud. Han omtalte det danske kongehus som pilråddent og har derfor ikke været inviteret til taffel på Amalienborg. Hornsleth fik nu ikke dusket ret mange kulturjournalister under dette barmøde. Men sjovt var det. Kristian von Hornsleth kigger ned på sit maleri af fiduskunstens fjende number one, Ekstra Bladets Alex Steen, som havde skrevet mindre pænt om ham. Gør nogen det, henretter Hornsleth dem på sin egen måde. Er der nogen, der kender ham, spurgte Hornsleth ud i salen. Det var der, markerede flere. Alex Steen døde i 2004, 75 år gammel. Dead Man Walking er titlen på en amerikansk film fra 1995 med Susan Sarandon i hovedrollen. Udtrykket bruges af fangevogtere, når fanger på dødsgangen bringes fra deres celle til stedet, hvor henrettelsen finder sted. Så her henretter Hornsleth Alex Steen, som han har afbildet masturberende (som det vist hedder på fagsprog). Hornsleth ved ikke, hvor maleriet i dag befinder sig. Han har længe søgt efter det. Ved du det, så skriv til Kunstnyt.dk. Skulle vi ikke lige vise Alex Steen i godt selskab med to dejlige piger. Vi er i Forfatterforeningens lokaler i Strandgade en del år tilbage, da jeg holdt min 50-års fødselsdag. Til venstre en ægte Jensen, Anne, gift med fotograf Kurt Jensen. Til højre en ægte Hammershøj, i dag en ægte Weensgaard, Alice, gift med Jens. To nære veninder til en ægte Seeger, Lotte, og hendes mand, en ægte Juul Madsen, Preben. pjm
|
Fire solgte ud af 10 af Hornsleths plakater er
FUCK THE POOR. Det koster normalt 400 kr.
hos Lauritz, men denne aften var Hornsleth i gavehumør og solgte det for kun 100
kr.
Herover en glad køber, som morer sig kongeligt over,
at Hornsleth råbte ind i hans øre:
DET FIK DU BILLIGT!
Hornsleth dybt koncentreret.
Tak kære Vorherre for alle de dejlige små drenge vi
forlystede os med i Vatikanet.
Tekst og fotos:
Kunstnyt.dk
29. april 2016