Historien er fortalt af Sandra Brovall i Politiken 28. marts 2017. Det er en god historie, det indrømmer vi gerne, som imidlertid ville være meget bedre, hvis Brovall skød med skarpt mod de rigtige. Hun gør udelukkende Lauritz.com, i dette tilfælde Leif Tingkær i Odense, til skurken.
Men er han og Lauritz.com nu dem, der skal hænges ud? (Se salget, hvor maleriet fejlagtigt er fjernet pga copyright. Det er der ikke, da Holsøe døde for over 70 år siden)

Det mener undertegnede ikke. Her på Kunstnyt.dk mener den samlede redaktion, at der i første række skal skydes med spredehagl mod Sønderjyllands politi, der har modtaget anmeldelsen om tyveri af 8 malerier i Kolding i 2000, heriblandt Holsøe-maleriet herover. Hvorfor har politiet ikke lagt tyveriet på nettet? Hvorfor har politiet ikke rundkastet til auktionshuse, kunsthandlere og Kunstnyt.dk? Havde vi fået besked, havde vi omtalt tyveriet.

Og hvad med Christie's i New York, som fik maleriet til salg i oktober 2016?
Brovall omtaler Lauritz som rene amatører, der ved et enkelt klik på The Art Loss Register kunne have forhindret salget 4. juli 2016. Men Brovall kritiserer ikke Christie's, som jo heller ikke tjekkede nævnte database, selv om de abonnerede. Det var databasen, der automatisk tjekkede. Men forinden var maleriet medtaget i kataloget 26. oktober 2016. Og faktisk solgt.

Skal der skydes mod nogen i denne sag, så er det ikke Lauritz.com, men politiet og Christie's. Politiken har en underlig vane med at anklage de forkerte. Det er set adskillige gange, senest i Rodin-sagen, hvor tre uskyldige er blevet svinet til af selvsamme Sandra Brovall, som ikke har fattet den sag. Hun skød også på de forkerte i Salto-sagen fra Trapholt.

Så er der Derain-sagen, hvor Camilla Stockmann anklagede og svinede to uskyldige til i et modbydeligt justitsmord. Selv om hun overværede samtlige 17 retsmøder, forstod hun ikke sagen. Læs hele bogen gratis, nu set af over 40.000)

Nævnes kan også Tuxen-sagen, hvor Lea Wind-Friis i nært samarbejde med afdøde Erland Kolding Nielsen og Statens advokat gjorde en uskyldig til forbryder (ordet forbryder nævnt). Selv om Lea Wind-Friis af undertegnede har fået sandheden at vide, har hun og Politiken ikke dementeret. Da Erland Kolding Nielsen døde tidligere på året, blev han fremhævet som dynamisk, og var så dynamisk, at han gjorde sig skyldig i pligtforsømmelse ved at lade et Tuxen-maleri forlade landet, selv om der var udførselsforbud. Det kunne han have forhindret, havde han og vennerne i Kulturværdiudvalget ikke sovet i timen.

Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
28. marts 2017