Anton Heyboer
– en kolorist med bred pensel og mod på livet


Hovedparten af Heyboers arbejder er figurative. Her er han dog
helt abstrakt. På en del af akrylmaleriet breder hans signatur sig,
fylder så godt som hele bredden forneden. Ca. 80x108 cm.

Anton Heyboer døde i 2005 81 år gammel. Han fødtes 9. februar 1924 i Sabang, dengang en Hollandsk koloni i Indonesien, hvor han boede til 1933, da familien flyttede til et lille sted i Holland, Voorburg.

I 1943 blev han fængslet af tyskerne og sendt på arbejde i Berlin, men blev sendt hjem igen efter syv måneder på grund af sygdom. Fem gange var Heyboer gift, første gang i 1950 med Elsa Wijnands, i 1956 med Erna Postma, i 1959 med Yvonne Tilman, i 1961 med Maria Brand, og i 1987 blev Petra Timmerman hans femte kone.

Heyboers foretrukne matereiale er etchings, raderinger, hvorpå han skrev ord og sætninger som fx »acknowledgement«, »timeless work« og »awareness of the wound«.

Han har udstillet over det meste af verden, dog ikke i Danmark. Men på lauritz.com har der længe været en del af hans billeder til salg, kvalitetsmæssigt noget af det bedste tilbudt hos lauritz.com, men mærkeligt nok til meget lave priser.

Heyboers arbejder har ofte en seksuel karakter, og mange af bogens citater fra ham selv kredser omkring det seksuelle. De fleste af hans arbejder er figurative, det kan være abstrakte figurer eller mere naturalistiske, som oftest kvinder eller høns, koloristisk malet med bred, spontan pensel.


Anton Heyboer arbejder i sit atelier

Blandt bogens mange småtekster, betegnet som
»Utterances and Statements«
 forekommer blandt andre:

Sexuality
is the end
of love
---
I have absolutely
no love.
Love
can wear off
and then
you split up
---
There are art dealers
who put it aside
and think:
»Could he be dead yet«
because if he is
it's worth a whole lot more
---
I'm not an artist and
I don't want to be counted as and artist either.
Artists make art.
I don't make art
My life is art
---
I think all
art is
shit!
Particularly if it's
supposed to cost more
than a thausands guilders

Det er en smuk bog om en stor kunstner, som gennemillustreret med hans grafik, malerier, tegninger, skulpturer, collager og private fotografier giver et bredt overblik over hans indholdsrige liv med kunst og kvinder.

Forlaget Samsara, Amsterdam.
Bogen har engelsk tekst, er på 191 sider, indbundet, og koster 225 kr. plus forsendelsesomkostninger. Den kan bestilles ved at sende en mail til: heyboer@forum.dk