Et af Hammershøis mest kendte malerier under hammeren i New York 22

22. november 2011 har Sotheby's i New York tre malerier af Vilhelm Hammershøi under hammeren. Alle Hammershøis flere hundrede malerier er kendte, nogle mere end andre. Hans samlede produktion er tæt på 400. Af de tre til salg hos Sotheby's er billedet herover et af de mest omtalte. Man kender til fire tidligere auktioner af maleriet, i 1930, 1976, 1985, 1990 og nu den femte i London.

Fra før 1930 kendes officielt kun en enkelt ejer, doktor Simon fra Berlin. Det er muligvis erhvervet af doktoren på en af de første udstillinger i Berlin, i begyndelsen af 1900-tallet, muligvis 1905 i kunsthandelen Eduard Schulte på den fornemme adresse Unter den Linden 1 på Pariser Platz lige op ad Brandenburger Tor, hvor maleriet er gengivet i kataloget. 57 billeder udstillede Hammershøi her fra 22. oktober til 11. november, men selv om det omtalte maleri var gengivet i kataloget passer ingen af beskrivelserne på de 57 numre. Det nærmeste er katalognr. 17: Stubenbild. Mit Figur vom Rücken gesehen, men det var ledsaget af årstallet 1893. Desværre er der ikke mål på billederne, som man kedeligt nok ofte ser i gamle kataloger. I 1902 havde P.S. Krøyer også udstillet hos Schulte, en kunsthandel, der betragtedes som et af Tysklands fornemste.

Første gengivelse i dansk litteratur er fra samme år, 1905, hvor det er gengivet side 196 i 2. del af Ch. A. Been's store værk, »Danmarks Malerkunst«, her opført som privateje, sikkert Hammershøi selv. Fra år 1900 forekommer Alfred Bramsens fortegnelse over Hammershøis arbejder udarbejdet i forbindelse med Kunstforeningens udstilling samme år. Her er det imidlertid ikke med. Det er heller ikke med i kataloget over Rådhusudstillingen i 1901 på Københavns Rådhus, en kolossal udstilling med over 3.000 numre og med alle danske kunstnere, som var noget, repræsenteret. Ni arbejder havde Hammershøi med.

I 1916 dør Hammershøi, kun 51 år gammel. På dødsboauktionen 30. oktober samme år på Charlottenborg er der 25 af malerens arbejder under hammeren, et lille katalog på 11 sider. Mest indbringer Modelfigur fra 1909, som Galleriet, som Statens Museum for Kunst dengang hed, bød 10.000 kr. for. Kun et enkelt nr. solgtes ikke. Andre høje hammerslag forekom på Artemis, det 192x250 cm store lærred med fire kvinder. Det snuppede Galleriet også, for 6.000 kr. Maleren Laurits Tuxen fik Interiør med en dame, siddende ved et klaver, malet i Strandgade 25 i 1913, for 6.400 kr. plus den tids lave salær på 10%. I alt indbragte auktionen 67.372 kr., omregnet til dagens værdi iflg. Danmarks Statistik 2.626.000 kr. Ikke imponerende, og under det halve af rekorden for et enkelt af maleren, Interiør med staffeli, malet ca. 1910 og solgt hos Sotheby's i London i 2006 for 5.672.000 kr. Hertil skal lægges salær.

Første gang det aktuelle maleri optræder på auktion er 4. februar 1930 hos Winkel & Magnussen, katalognr. 39 med teksten Aabne Døre. Sign. Bramsen Nr. 206. 57x50. Ingen proveniens oplyses, om det stadig var dr. Simon, som var sælger, eller det havde haft andre ejere. Men vi ved, at det i 1918 stadig tilhørte dr. Simon, hvilket fremgår i bogen af Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: »Vilhelm Hammershøi«, hvor billedet også er illustreret. Vi ved også, at køberen i 1930 var Agathe og Knud Neye fra læderdynastiet, som fik hammerslag på 9.020 kr.

I over 46 år ejede Neye-familien maleriet. Knud Neye døde i 1945, Agathe Neye i 1980. I 1976 kom tredje del af Agathe og Knud Neyes Samling under hammeren hos Bruun Rasmussen, 121 numre, heriblandt Hammershøi-maleriet, som ikke nåede højere end 28.000 kr. Auktionens dyreste, med et hammerslag på 95.000 kr., var Jens Juels En sjællandsk bondegård under et optrækkende uvejr fra 1790'erne, et lignende motiv som Kunstmuseets. Næstmest, 52.000 kr., kom på J.Th. Lundbyes studie til Kunstmuseets En kostald i en bondegård fra 1843.

I trebindsværket, »Kunst i Privat Eje«, bind 1 fra 1944, fylder omtalen af Neyes samling 30 sider med 71 illustrationer og teksten skrevet af den navnkundige kunsthandler Kai Grunth, i sin tid Arne Bruun Rasmussens chef hos Winkel & Magnussen. Hammershøi-maleriet er ikke gengivet, men Kai Grunth skriver om det: »Af Vilh. Hammershøi findes »Aabne Døre«, som han solgte paa den Udstilling i Berlin i 1906 [må være 1905, pjm], hvor hans Navn første gang i Udlandet blev fastslået; Det har været i den bekendte Dr. Simons Samling.«

Om udstillingen i 1905 skriver Alfred Bramsen (1851-1932), som var tandlæge og kunstsamler, og lidt af en mæcen for Hammershøi, i sit værk fra 1918 bl.a.: »Foruden nogle fortrinlige Arbejder som Maleren havde tilsalgs, sendtes der til Berlin henimod 60 Værker; og ved denne Lejlighed opnaaede Maleren for første Gang at faa Tusinder af Mark for et Billede, i Stedet for ligesaa mange Hundrede Kroner hjemme«.

Næste gang Hammershøis maleri dukkede op på auktion var 22. marts 1985 hos Christie's i London, hvor vurderingen hemmeligholdtes (refer department, som det hed i kataloget), men hammerslaget blev 100.000 pund, med den tids høje kurs 1.363.000 kr. og første danske maleri, som nåede over millionen i udlandet. »I Kunst under hammeren 1985« skrev jeg blandt andet: »Billedet var i 1981 udstillet på Ordrupgaard, og her havde ejeren stillet Hanne Finsen det i udsigt til museet for en rimelig pris, men inden den energiske direktør havde samlet penge nok sammen, kom auktionsprisen på 780.000 kr. [Interiør med kvinde stående ved bord, 1899, solgt hos Bruun Rasmussen året før], et prisleje museet ikke kunne konkurrere med.«

Forsiden på kataloget fra auktionen 22. marts 1985.
Det var på samme auktion Statens Museum for Kunst købte Eckersbergs spændende maleri, Langebro med løbende figurer for 409.000 kr., også kendt som forside på Bjarne Reuters bog af samme navn.

Birgitta Hillingsøe
Der gik nu fem år, før maleriet igen kom under hammeren. I marts 1990 var jeg i London for at overvære de to skandinaviske auktioner hos Sotheby's og Christie's. Til stede hos Christie's var også Birgitta Hillingsøe, som dengang var leder af husets danske afdeling. Birgitta sad ved telefonen i London, og ved en telefon i Danmark befandt sig en kendt forlægger. Maleriet var vurderet til mellem 180.000 og 250.000 pund, og første bud lød på 70.000 pund. Men buddene farede deropad, og resultatet blev, at Birgitta Hillingsøe, på forlæggerens vegne, fik hammerslag på 240.000 pund, med daværende kurs 2.549.400 kr. og på det tidspunkt næsthøjeste pris opnået for et maleri af Hammershøi. I alt er der hentet 28 hammerslag på én million og derover for malerier af Hammershøi. Og vi skal helt frem til 2002, før millionen nåedes for et Hammershøi-maleri i Danmark.

En lidt dårlig gengivelse af maleriet fra
kataloget til udstillingen i Berlin 1905.

Herover kataloget fra Hammershøis dødsboauktion 1916.

Første gang maleriet er på auktion, i 1930, hvor det opnår
det beskedne hammerslag på 9.020 kr. Herover udsnit fra
katalogets side 9. Selve maleriet var afbildet side 7.

Neyes auktion 4. maj 1976. Udover det aktuelle
Hammershøi var også det herover fra katalogets
forside. Læsende dame, kunstnerens hustru, 1903.
55x46 cm. Hammerslag 20.000 kr.
Der afholdtes i alt fire auktioner over Neyes samling, alle
hos Bruun Rasmussen.:
19. marts 1969, auktion nr. 231
4. september 1974, auktion 315
4. maj 1976, auktion 345
3. juni 1980, auktion 409
På auktionen i 1969 blev Christen Købkes Havetrappen
ved min malerstue på Blegdammen, 1841-45, et lille
maleri på 22x32,5 cm, første danske maleri, som nåede
100.000 kr.

På Neyes auktion i 1980 fik Christen Købkes Portræt af kunstnerens søster Cecilie Margrethe Petersen, ca. 1835,
hammerslag på 530.000 kr., på det tidspunkt dyreste danske
maleri. Og maleriet herover, Jørgen Roeds Haven i Ringsted med den gamle døbefont, 1851, nåede 74.000 kr. og er her fotograferet på Louvre, som erhvervede det.

Katalogforsiden fra auktionen 29. marts 1990 er illustreret med Anders Zorns Les Baigneuses fra 1889. Det blev auktionens suverænt dyreste med et hammerslag på 1,6 mio. pund, lig med højeste vurdering, i danske penge rundt regnet 17 mio., over 14 mio. mere end Hammershøis.
På auktionen var syv malerier af Hammershøi, og i alt 172 danske malerier. Flere af auktionens rekorder fik kort efter et ordentlig skud for boven, da auktionsverdenen gik ned med et brag, fordi de dyreste var finansieret for lånte penge. Fx gik det ud over Zorns billede herover, som i 1993 fik et vældigt gok i tuden, da det hos Nordén i Stockholm måtte »tvangssælges« for kun 4 mio. svenske kroner. Tre malerier af August Strindberg havde tidligere indbragt tilsammen 54 mio. kr., men raslede ned for kun at blive solgt for 10 mio. kr. i alt. Et tab på 44 mio. I 1993 var et Hammershøi-maleri også udsat for et uforståeligt fald. Godt 2,6 mio. kr. fik Sotheby's i London 1989 for det fremragende Stue. Lilla vægge. Det styrtdykkede til kun 582.200 kr. samme sted i oktober 1993.

Sotheby's London 22. november 2011 I skrivende stund foreligger det fysiske katalog endnu ikke, men det kan hentes på nettet: Det kan undre, at Sotheby's i proveniensen ikke har medtaget salget i 1985. Men det skyldes nok, at Christie's ikke selv havde det med i kataloget fra 1990. Christie's ofrede imidlertid en hel side i deres over 500 sider store årbog, »Review of the Season 1985«, hvor det var gengivet og oplyst, at det var rekord for maleren.
Kulturværdiudvalget
Nina Wedell-Wedellsborg fortalte, at Kulturværdiudvalget i det aktuelle tilfælde havde givet udførselstilladelse, hvilket vil sige, at maleriet ikke betragtes at have »afgørende betydning for den nationale kulturarv« Dansk beskyttelseslov Sjældne kunstværker, kulturhistoriske genstande, bøger, manuskripter, arkivalier og lignende kan ikke uden tilladelse føres ud af Danmark. Det er bestemt i lov om sikring af kulturværdier i Danmark, som trådte i kraft den 1. januar 1987 og senest ændret d. 1. marts 2010. Loven er den første danske lov, der har det direkte formål at sikre, at kulturværdier bliver inden for landets grænser. Den er et vigtigt supplement til andre bestemmelser, der værner om den nationale kulturarv, for eksempel danefæbestemmelserne. Kulturværdier, hvad er det? Der skal søges om tilladelse, hvis man ønsker at udføre: kulturgenstande fra tiden før 1660 kulturgenstande, som er ældre end 50 år, og som har en værdi på 150.000 kr. eller mere fotografier (uanset alder), hvis de har en værdi på 30.000 kr. eller derover. Der vil blive givet tilladelse til udførsel af disse genstande, medmindre de er af afgørende betydning for den nationale kulturarv. I helt særlige tilfælde kan kulturministeren bestemme, at loven også skal gælde andre kulturgenstande. Hvis en ansøgning om udførselstilladelse afslås, skal staten tilbyde at købe genstanden til markedspris - uden af den grund at have forkøbsret. Mønter og medaljer er som de eneste kulturgenstande udtrykkeligt undtaget fra lovens bestemmelser. Hvem giver tilladelse? Det er et udvalg på fem medlemmer, Kulturværdiudvalget, der afgør, om der skal gives tilladelse til udførsel. Udvalgets medlemmer er lederne af Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek og et af kulturministeren udpeget medlem, der skal være leder af et ikke-statsligt museum. Medlemmet udpeges for fire år af gangen. Ansøgning om udførselstilladelse sendes til Kulturværdiudvalgets sekretariat. Ansøgningsskema kan rekvireres i Udvalgets sekretariat. Udvalgets homepage.	Jeg skrev til formanden for Kulturværdiudvalget, den mærkelige og i hvert fald over for undertegnede pressesky Erland Kolding Nielsen, om begrundelsen. Kolding Nielsen overlod til udvalgssekretær, Eske Wohlfahrt, at svare. Der er mange ansatte i det udvalg. Kære Preben Juul Madsen Tak for din henvendelse med spørgsmål om begrundelse for, at Hammershøis maleri, »Interiør med kvinde siddende på hvid stol« har modtaget udførselstilladelse. I de danske kunstmuseer findes der en stor og nuanceret repræsentation af Hammershøis interiørmotiver. Et maleri med et nært beslægtet motiv findes således på kunstmuseet AROS (Bramsen 1918 nr. 310), og i det hele findes der et stort antal billeder fra mellemstuen i Strandgade 30 med udsigt til de tilgrænsende rum. Det er derfor Kulturværdiudvalgets opfattelse, at maleriet, som sælges hos Sotheby’s, ikke tilføjer afgørende nyt til Hammershøi-repræsentationen i Danmark, og at der heller ikke er andre særlige forhold omkring pågældende maleri, som kan lægges til grund for et udførselsforbud. Med venlig hilsen, p.U.v. Eske Wohlfahrt Jeg indrømmer, at jeg er 100 procent enig i begrundelsen. Ifølge Kunstindeks Danmark findes der 148 arbejder af Hammershøi i offentlig eje. Det må være nok. Maleriet der henvises til på ARoS er næsten identisk med det aktuelle. Om det er kunstnerisk mere værdifuldt er en smagssag. Herunder. Foto: ARoS
Tekst og fotos: Preben Juul Madsen Kunstnyt.dk 30. oktober 1011