Job kender vi fra Biblen som den hårdt prøvede mand, der har mistet alt, men ikke sin tro på Gud. Maleriet er omkring 2 meter højt – et usædvanligt stort format for Hammershøi. Motivet er en nøgen mand, der sidder fuldstændig stivnet ret op og ned. Hans lår er parallelle, den ene arm er tæt på kroppen, mens den anden er bøjet i en ret vinkel, så hånden rækker ud mod billedets venstre side. Lyset fra venstre fremhæver personen mod en ekstrem mørk baggrund. Hammershøi er tilsyneladende inspireret af Rembrandt. Men så mørkt malede den hollandske kunstner nu ikke. Faktisk var det heller ikke Hammershøis hensigt at gå så drastisk til værks. Problemet var, at han havde blandet malingen op med tjære, der snart gjorde maleriet en hel del mørkere end oprindeligt tiltænkt.

Maleriets titel er som nævnt “Job”. Men det er langt fra givet, at Hammershøi havde hentet inspiration fra Biblen. Ifølge Hammershøis mors optegnelser var der brug for en titel, da maleriet skulle udstilles. Og “Job” var den mest rammende titel på billedet af den lidende mand.

Hammershøis særprægede maleri fik en hård medfart fra visse anmeldere. “Billedet er i Virkeligheden ikke Andet end den pure tendentiøse Tomhed”, tordnede en anmelder. Men der var også positive reaktioner: “Det er det eneste vovede Billede på Udstillingen”.

“Job” havnede siden i glemmebogen, og det var den generelle opfattelse, at maleriet var gået til grunde. Helt så slemt var det imidlertid ikke. I 1956 blev værket skænket til Den Hirschsprungske Samling fra boet efter kunstnerens søster, Anna Hammershøi. Her befandt billedet sig i mange år i museets magasiner – yderligere mørknet og med en flænge i lærredet. Efter en indledende konservering er billedet nu udstillet for første gang i over hundrede år. Trods konserveringen kan Job kan kun ses, når der sættes et kraftigt sidelys på maleriet. Men det bidrager måske blot til den magiske oplevelse! På udstillingen bliver “Job” præsenteret sammen med to forudgående skitser – et oliemaleri og en kultegning. Især kultegningen bidrager til at illustrere kunstnerens intentioner. 

Interesserer man sig for Hammershøis kunst, er der ingen vej udenom: Aflæg udstillingen “Hammershøis dunkle mesterværk” et besøg. Sidste frist er 12. januar 2020. 

Tekst og fotos: Niels Lyksted