Thomas Hirschhorn på GL Strand

Allerede på trappen opdager vi, at der er noget helt usædvanligt på færde.

Af Niels Lyksted

 

“Vi har brug for kunst i lige så høj grad som for at spise, drikke og sove”, udtalte den schweiziske kunstner Thomas Hirschhorn for nyligt på Louisiana Channel, mens han var i fuld gang med at opbygge den nye udstilling Community of Fragments i kunsthallen GL Strand og tilføjede:

 

“Derfor bør kunstmuseerne være åbne for publikum trods corona-pandemien!” 

 

Selv har han løst udfordringen ved at arrangere en lille udstilling uden for sit atelier i Paris som protest imod museumslukningerne. Den løsning kan GL Strand dog ikke benytte til den aktuelle udstilling. Den er nemlig særdeles omfattende. Faktisk fylder den kunstforeningens smukke, gamle lokaler på 2. og 3. sal til bristepunktet.

 

Udefra ligner GL Strand sig selv. Der er som sædvanlig plakater for den nye udstilling ved hoveddøren. Heller ikke museumsshoppen antyder, at det er en noget anderledes udstilling, der bydes på. Der er dog en undtagelse: der er gratis adgang.

 

Når man begiver sig op ad trappen til udstillinglokalerne, ser man straks, at der er noget usædvanligt på færde. Det er som at træde ind i en forladt hule. Aftryk af hænder på væggene giver associationer til hulemalerier, men tiden er en anden. Vi er i GL Strands lokaler, der ligger i ruiner. Mursten har løsnet sig, flere er faldet på gulvet og har efterladt store huller i væggene. De bærende konstruktioner er ikke længere stabile. Gamle egetræsbjælker ligger på gulvet, og bunker af murbrokker er spredt over det hele. Måske befinder vi os i en forladt mine? Men tag det roligt, alt er “fake”!

 

Normalt er det ikke tilladt for publikum at berøre de udstillede genstande, men i dette tilfælde er det lige omvendt. Alle københavnere og byens besøgende opfordres nemlig til at deltage i arbejdet med at bygge op efter det, der er revet ned. De besøgende kan fx benytte murbrokkerne til at skabe skulpturer som et supplement til udstillingen. Og så er det tilladt at skrive eller tegne på væggene. Har man lyst til diskussioner om den tid, vi lever i eller noget helt andet, kan det ske i mindre møblerede enheder. Og her er vi ved noget helt centralt ved Hirschhorns idé med udstillingen: den konstruktive diskussion.

 

Thomas Hirschhorn udforsker i sin kunst begreber som ødelæggelse og fiasko, der knytter sig til ruinen. Men ruinen rummer ikke blot ødelæggelse – også optimisme og håb. Den giver nemlig anledning til at bygge op på ny og starte forfra. Netop den ambivalens er omdrejningspunkt for udstillingen. Hvad coronaen har revet ned, skal vi alle være med til at bygge op!

 

Forhåbentlig får vi alle snart mulighed for at deltage i genopbygningsarbejdet - ikke blot i GL Strands lokaler, men også ude i samfundet. Har vi lært af krisen, står vi bedre rustet til at løse hverdagens mange problemer, når samfundet genåbnes.

 

Hvornår vi får mulighed for at opleve og deltage i udstillingen, afgøres af politikerne med udgangspunkt i pandemiens nøgletal. Havde det stået til Thomas Hirschhorn, var udstillingen allerede åbnet. Vi har brug for kunst!

 

GL Strand: Udstillingen “Thomas Hirschhorn - Community of Fragments” vises frem til 11. april 2021. Der er gratis adgang. Hirschhorn har allerede kontaktet grupperinger af enhver slags og opfordret dem til at benytte udstillingen. De besøgende vil ikke møde kunsthallens faste stab, men en lille gruppe af særligt instruerede medarbejdere, der skal servicere de fremmødte gæster.


Tape er blandt de gennemgående materialer på udstillingen
 Ingen af dem finder vi i traditionelle kunstudstillinger.


Godt nok befinder vi os i noget, der ligner en hule, men her og der
kan vi skimte det omgivende samfund.


Hirschhorns idé med udstillingen: den konstruktive diskussion.
Den kan passende finde sted i de mindre møblerede enheder.


Det er tilladt at skrive på væggene.
Her en tekst af Simone Weil, hvem udstillingen er dedikeret.


Ruin med associationer til hulemalerier jvf. håndaftrykkene på væggen.


Udstillingens titel er “Community of Fragments”.
Her ses fragmenter af tekster fra Simone Weil.


I værkstedsafdelingen kan publikum udfolde sig kreativt.


Udstillingens centrale budskab er optimisme og håb.


Kunstnyt.dk
Fotos og tekster:
Niels Lyksted
23. februar 2021