Stilfuld Freddie-opsætning på
Statens Museum for Kunst arrangeret
i anledning af 100-året for kunstnerens fødsel


Et kig ind i en af udstillingens to sale


WWilhelm Freddie (1909-95): Til venstre »Zola og Jeanne Rozérot«, 1938
Til højre »Ung mand og kvinde som læser i en bog ved et rundt bord i en have«, 1929-36


Ingen Freddie-udstilling uden hans berømte »Sex-paralysappeal«. Til venstre den »originale«, udført
i 1936 (Kunsten, Aalborg), som blev beslagslagt  for pornografi.
Til højre replikken (Moderna Museet, Stockholm), som Freddie lavede i 1961 og udstillede
sammen med to andre replikker af de i 1936 beslaglagte, som stadig befandt sig på Kriminalmuseet, hvilket
igen medførte, at denne og flere andre værker blev beslaglagt af politiet og en ny anklage for pornografi rejst.



Udstillingsarkitekten Elisabeth Topsøe er mester for udstillingens scenografi, og det er hun
sluppet heldigt fra. Hun har ladet sig inspirere af surrealisternes egne udstillinger fra 10-årene
1930erne, 40erne og 50erne, en opdeling som med sine buede og kulørte vægge, dejlige
belysning og en ophængning, giver god adgang til samtlige værker.
Til venstre er det »Pressens mand«, Jakob Fibiger Andreasen, som har sørget for, at alle
journalister har fået tilsendt eller udleveret nødvenigt pressemateriale, skulle de have glemt,
hvem Freddie er og hvad han er kendt for.

Til udstillingen er udgivet et stort og fornemt bogværk på 280 sider, rigt illustreret i farver. Pris 298 kr.
Hovedartiklen er skrevet Dorthe Aagesen, mens andre forfattere er Mikkel Bolt, Mary Ann Caws,
Anne Middelboe Christensen, Karen Westphal Eriksen, Rune Gade, Nikolaj Lübecker, Karsten Ohrt,
Michael Richardson og Mette Houlberg Rung.

Udstillingen er åben fra 28. februar til 1. juni 2009
Læs meget mere om udstillingen på museets egen hjemmeside

© Tekst og fotos Kunstnyt.dk
25. februar 2009