Af Niels Lyksted

Kvindelige kunstnere har som bekendt ofte stået i skyggen af deres mandlige kolleger, og det har medført, at de er underrepræsenterede i private og offentlige samlinger. Det skal der rådes bod på, mener man i Kunstforeningen GL STRAND. For to år siden satte foreningen velfortjent fokus på tre danske, surrealistiske kunstnere: Franciska Clausen, Rita Kern-Larsen og Elsa Thoresen. I denne omgang gælder det fire finske kunstnere: Helene Schjerfbeck, Elga Sesemann, Sigrid Schauman og Ellen Thesleff. Alle bidrog til modernismens gennembrud i deres hjemland. Udstillingen Modern Women viser i alt 53 hovedværker af de fire kunstnerkollegaer. Omdrejningspunktet er afbildningen af kvinden og de andre motivgrupper, som kvindelige kunstnere dyrkede i disse år: stilleben, landskaber og bybilleder. Fælles for de kvindelige, finske kunstnere: De var langt mere åbne over for nye kunststilarter end deres mandlige kolleger!

“Maskemaleren” Helene Schjerfbeck

Den mest kendte af de fire kunstnere er Helene Schjerfbeck. Hun blev i begyndelsen af sin karriere anklaget for at male for fransk-inspireret og ikke nationalromantisk, som det forventedes omkring 1900. Schjerfbeck blev derfor ignoreret af Finlands Kunstforening gennem mange år. Takket være en separatudstilling i 1917 i Helsingfors med 159 værker blev hun imidlertid for alvor anerkendt, og i dag er Schjerfbeck en af Finlands mest populære kunstnere. I år har der endda været præmiere på en biografisk spillefilm om hende med titlen Helene baseret på Rakel Liehus roman med samme titel.

Karakteristisk for Schjerfbecks kunstneriske udvikling er en stadig forenkling. Der bliver færre og færre elementer i hendes malerier, og antallet af farver reduceres. I den sidste fase bliver billederne ligefrem monokrome. Ofte får de afbildede ansigter maskepræg. Der kan være tale om teatermasker, japanske no-masker og endda en slags dødsmasker. Mange af hendes portrætter er snarere billeder af typer fx en cirkuspige, en lærer, en sygeplejerske osv. frem for personlige portrætter. Selvportrætter findes der mange af. Hun malede/tegnede sig selv ikke mindre end 36 gange. Det endte med en række sjælfulde selvportrætter, der afspejler et liv med personlige kriser, og som klart afspejler hendes legemlige forfald.

Sesemann, Schauman og Thesleff

Elga Sesemann (1922-2007) var allerede i 1940’erne en af Finlands fremtrædende ekspressionistiske malere kendt for sin markante farvebrug. Hun arbejdede med palletkniv, ikke pensel. Hendes ekspressive billeder rummer kamp, melankoli og et skarpt iagttagende blik. Sesemann malede portrætter, scener fra byens liv og isolerede figurer. Mange af hendes værker er blevet fortolket som afspejlninger af krigstidsstemning.

Sigrid Maria Schauman (1877-1979) var primært landskabsmaler. I begyndelsen af karrieren gjaldt det ofte italienske landskaber, med farver, der dirrede i varmen. I 20erne, 30erne og 40erne malede hun typisk barske nordiske landskaber med hårdere lyseffekter. Træerne er altid vigtige, fordi de forener jordens og himmelens struktur. I 50erne gav nøgenmaleriet et nyt udgangspunkt med dets beskrivelse af flimrende lys over bar hud. Schauman malede også dramatiske selvportrætter. Billeder med modlys, så hendes egne ansigtstræk udslettes i mørket.

Ellen Thesleff (1869-1954) malede oprindeligt i en naturalistisk stil, men lod sig siden inspirere af ekspressionismen, hvor farverne får større og større betydning. Siden slipper hun den koloristiske stil til fordel for mere afstemte farver i nyskabende former, hvor motivet afbildes ret frit. I hendes landskaber opløses naturen i et strømmende, farverigt lys. Ikke uden grund er kun blevet kaldt malerpoeten.

Kendetegnende for udstillingens fire kunstnere er den store individualitet, de fik frem i deres værker, ligesom de livet igennem blev ved med at udforske og forny deres formsprog.

Sammen med Louisianas udstilling Fantastiske kvinder – Surreelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo har vi nu og i de kommende måneder to fremragende udstillinger, der sætter fokus på oversete kvinder i kunsten. Se dem og bliv klogere på væsentlige kapitler af kunsthistorien, der ofte er gået i glemmebogen!

“Malerpoeten” Ellen Thesleff: “Finlands forår”, 1942, 70 x 54,5 cm, olie på lærred, Ateneum. Billedet blev malet under 2. verdenskrig. Alligevel antyder den lyse palet og de hurtige penselsstrøg et optimistisk syn på fremtiden.