En ægte Ludvigsen
En læser spørger i dag, søndag den 29. marts 2009, Ekstra
Bladets vurderingsekspert, Dorthe Taarup, om
hun kan fortælle »noget om dette maleri«, som så er gengivet. Det er
et lille barn som sidder på
gulvet og leger med klodser, bag barnet en bamse. Det er et tydeligt
gengivet billede, men signaturen er svær at se.
Til spørgsmålet svarer Bent Flaberts vurderingsekspert gennem snart
mange år, at
såvidt hun kan se, kan det være malet af Jacob Ludvigsen. Jeg var lige
ved at få morgenkrydderen galt
i halsen og skreg af grin, så højt, at fruen i huset tyssede og
naboen bankede på væggen.
Jacob Ludvigsen! Var det ikke ham journalisten, der for en del år siden
ville sælge Bornholm?
Nå, Flaberts vurderingsekspert fortæller indsenderen og
søndagslæserne, at Jacob Ludvigsen bl.a. malede mange
portrætter og Holberg-motiver, og at dette charmerende billede vil have
en auktionsvurdering på 2.000-2.500 kr.
Hertil har det måske for udenforstående ikke været så
morsomt. Men det morsomme er, at ingen maler hedder
Jacob Ludvigsen. Derimod er der en kendt maler, som netop maler
børneportrætter og Holberg-motiver.
Men han hedder ikke Jacob Ludvigsen, Han hedder Ludvig
Jacobsen. Hvis det ikke er morsomt, så ved vi
ikke her på redaktionen, hvad der er morsomt.
Som en lille beskeden ekstraoplysning kan fortælles, at billedet
hverken er malet af Jacob Ludvigsen eller
af Ludvig Jacobsen. Det er malet af Bendt Lauridsen, og det er uden
tvivl signeret B. Lau. Og prisen på
2.000-2.500 er også helt hen i vejret. Der har efterhånden været en
del til salg på Lauritz.com med
tilsvarende motiver af denne maler, som vurderingseksperterne ikke altid
har kunnet finde ud, hvem var.
Og de er bestemt ikke solgt for 2.500 kr., men for ganske få
hundrede. Når de ellers er solgt.
PS: Flere har, efter at have læst Ekstra Bladet i dag, sendt mails og
skrevet, at nu må jeg snart holde op
med at drille den stakkels Dorthe Taarup ved sende den type billeder ind
til hende på Ekstra Bladet.
Men den slags tarvelige adfærd kunne jeg aldrig finde på. ALDRIG!
Bare det snart var søndag igen.
Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
29. marts 2009
|