Der var engang ...

Foto: Lotte Seeger
... et storcenter på Frederiksberg, i Domus Vista-højhuset. Nu er det i dobbelt forstand kommet på spanden. De seneste mere end 10 år har det været i hænderne på boligspekulanter, der bare har ladet det passe sig selv. Omkringboende betaler herlighedsskat, men der er ikke megen herlighed over centret, hvor der i svundne tider var en flot restaurant, velbesøgt apotek, to banker, frisørsalon og andre forretninger. Nu er der stort set kun en lille café, en lille kiosk, en blomsterhandler, fysioterapeuter og et lille bibliotek, der i sin tid var meget større. Til gengæld fungerer det fremragende, bøger skaffes fra dag til dag. Ved indgangen befinder sig supermarkedet Meny, som på mange varer er 20-30% dyrere end andre steder. Et sted man kun handler, har man ikke tid til at køre lidt længere væk. På billedet kom vandet oven fra, herunder nede fra.


Fredag den 8. januar 2016 lidt før frokost så det sådan ud ved bagindgangen til centret. Et vandrør var sprunget.
Flere knoklede på for at få det repareret, men jo mere der blev gravet i hullet, jo mere jord faldt ned fra
siderne og på grund af vandet forhindrede arbejderne i at komme ned til selve det sprængte vandrør.




Først efter klokken halv syv blev skaden udbedret. I mere end syv timer var hundredvis af boliger uden vand.
Man kunne ikke bade, man kunne ikke lave kaffe, vaske hænder, skylle ud i toilettet. Her konstaterede
man virkeligt, hvor afhængig man er af vand. Men heldigvis lå der sne på terrassen.



Ak ja! Her kom man igen på spanden. En spand sne tager fire-fem timer at tø op i stuetemperatur, og
når en fyldt spand sne er smeltet, er der kun en halv liter vand i spanden.
Løsningen i går var at købe en masse flasker vand.



Kunstnyt.dk
9. januar 2016